Energibesparelser SKRIV UD

Ny facebookside giver konkrete råd til energibesparelser

af: Ulrik Blaabjerg, 19-05-2017
Foto: Colourbox

Fra i dag kan man gå ind på SparEnergi.dk’s facebookside og få konkrete råd til energibesparelser. Her sidder rådgivere nemlig klar til at hjælpe danskerne med at spare på energien – og på pengene. 

Hvad gør man eksempelvis, hvis man skal skifte vaskemaskine eller den bare bruger for meget strøm? Eller hvad hvis man synes, at ens el- eller varmeregning er for høj? Det er nogle af de spørgsmål man fremover kan få svar på, ved at ligge vejen forbi SparEnergi.dk’s facebookside. 

Det er Energistyrelsen som har taget konsekvensen af, at 3,5 millioner danskere er på Facebook og derfor har rykket energirådgivningen ud på det sociale medie. 

Og det er en tjeneste som Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) hilser velkommen. Han glæder sig over, at danskerne nu får endnu bedre mulighed for at tage del i den grønne omstilling: ”Jeg er meget glad for, at man kan bringe vigtig viden tættere på danskerne. Sparenergi.dk er et overflødighedshorn af faglig viden og gode råd, som kan hjælpe danske virksomheder og borgere med at spare på energien – og på udgifterne. Hele projektet er dermed i tråd med regeringens ambition om, at vi skal have en grøn omstilling båret af sund fornuft, og som er til at betale for forbrugerne,” lyder det fra energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

På Facebooksiden sidder eksperter klar ved tasterne til at tage imod spørgsmål om fx varmepumper, isolering og varme- og elforbrug. Alle svar kan ses på siden, og det er med til at sprede viden og skabe større gennemsigtighed forklarer ministeren: ”Hver gang vi reducerer vores energiforbrug, kommer vi tættere på vores mål om at være uafhængige af fossile brændsler i 2050. Derfor kigger vi for tiden den samlede indsats for effektivisering i sømmene, så de bedste virkemidler bringes på banen i udspillet til en kommende energiaftale. En stor del af energien bruges ude hos borgerne, og derfor er det vigtigt, at den faglige viden om energieffektivitet når flest mulige mennesker, og at råd og vejledning bliver så enkelt og let tilgængeligt som muligt. Her er dialogen på de sociale medier vigtig”.

SparEnergi.dk facebookside er et forsøg på at nå ud til en bredere målgruppe og kører indtil videre som et forsøg frem til slutningen af 2018. 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.