Forsyning og VE SKRIV UD

Anbefalinger til national strategi for Power-to-X

af: Dorte Nørregaard Larsen, 19-11-2020
Foto: Colorbox

I dag overrækker 18 af Danmarks ledende aktører inden for grøn energi, en række anbefalinger vedr. Power-to-X til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Anbefalingerne kommer på baggrund af en rapport udarbejdet af de 18 aktører.

Hovedpointerne i rapporten er, at teknologien for produktion af grønne brændsler til industri, lastbiler, færger og fly gennem Power-to-X er kendt. Men skalaen skal op og prisen skal ned, så det grønne alternativ bliver konkurrencedygtigt med de fossile produkter, der anvendes i dag. Både skalering og omstilling skal ske i løbet af de kommende ti år, og de første skridt vil kræve politisk handling.

Rapporten slår fast, at Danmark har chancen for at skabe en ny industri bygget op omkring Power-to-X, og at Power-to-X brændsler kan give et væsentligt bidrag til, at danske transportvirksomheder kan nå deres klimaambitioner. Dertil kommer, at Power-to-X-brændsler bliver afgørende for, at vi kan nå vores nationale klimamål, og at verden kan leve op til ambitionerne i Paris-aftalen.

Uden de første politiske beslutninger om rammer, kan vi ikke overkomme det paradoks, at alle venter på alle. Industri, lastbiler, færger og fly vil ikke efterspørge og forpligte sig til at aftage Power-to-X-produkter, før prisen på dem er faldet. Men priserne falder først, når produktionen stiger. Og det sker først, når forbrugerne efterspørger eller forpligter sig til at aftage produkterne. Derfor er det vigtigt med rammevilkår, der kan skabe tillid – og det er en politisk opgave at lægge dem.

Du kan læse rapport og anbefalinger her.

 

De 18 aktører er:

  • Dansk Energi
  • Andel
  • COWI
  • Danfoss
  • DI
  • DSV Panalpina
  • Energinet
  • Haldor Topsøe
  • ABB Power Grids Denmark A/S, Hitachi ABB
  • Københavns Lufthavne A/S
  • Maersk
  • Norlys
  • SAS Danmark
  • Dansk Shell
  • Siemens Energy
  • Vattenfall Danmark
  • Yara Danmark A/S
  • Ørsted
Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.