For at spare energi og CO2 arbejder mange kommuner og almene boligselskaber med at bruge data til at skabe overblik og styre forbruget. Men der er store potentialer i at anvende data bedre og skabe yderligere besparelser – og netop det er i fokus i et nyt dansk-svensk samarbejde.
Bygninger spiller en væsentlig rolle i danske og svenske mål om at være fri af fossile brændstoffer i henholdsvis 2050 og 2045. Op til 40 procent af det samlede energiforbrug går nemlig til opvarmning, ventilation og køling af vores bygninger. Men selvom mange kommuner og boligselskaber i disse år energirenoverer og i stigende grad anvender data til at styre energiforbruget, tabes en del af besparelserne på gulvet. Brugerne anvender ikke de store mængder data, enten fordi de ikke præsenteres i formater, der giver mening for den enkelte bruger eller fordi kvaliteten af data svinger og adgangen til denne er mangelfuld.
I det nye projekt, Databaseret energistyring i offentlige bygninger, går 17 partnere, herunder en række danske og svenske kommuner og et boligselskab, sammen om at kaste lys over problemerne. Projektet vil bane vejen for anvendelse af data i energistyring og -ledelse for at fremme energibesparelser, arealanvendelse og indeklima i kommunale bygninger og almennyttige boligselskaber.