Arkiv
Emner
Klima og ressourcer SKRIV UD
Erhvervslivet kommer med konkrete bud på, hvordan vi når Danmarks Klimamål
Mens Danmark lukkede ned i takt med at Coronakrisen tog et stadig stærkere greb i det danske samfund, formåede dansk erhvervsliv d. 16. marts at aflevere deres bud på, hvordan vi når 70 procent CO2-reduktion i 2030. Det er længe ventede forslag til det politiske arbejde for at skabe en gennemgribende, grøn omstilling i Danmark – her kommer de vigtigste forslag og krav fra Energi- og forsyningssektoren og Bygge- og anlægssektoren.
Mens pandemien ramte landet og erobrede nyhedsbilledet, modtog klimaminister Dan Jørgensen (S) erhvervslivets klimapartnerskaber, som handler om omstillingen af Danmark til en klimaneutral fremtid.
Det er frugten af arbejdet, som 13 brancheopdelte klimapartnerskaber har arbejdet på siden november 2019 efter opfordring fra regeringen.
Og det er ikke bare hvem som helst, der repræsenterer klimapartnerskaberne. Hele vejen rundt hos de 13 forskellige brancher ser vi topledelsen hos Danmarks allerstørste virksomheder stå for ansvaret for regeringens klimapartnerskaber. For energi- og forsyningssektoren er det Henrik Poulsen, CEO, Ørsted, og for bygge- og anlægssektoren er det formand Jesper Kristian Jacobsen, adm. Direktør for Aarsleff. Miljø og klima er i den grad kommet på dagsorden, også på topledelsesniveau.
Rapporterne har været rundt i brancherne på alle leder og kanter, og de mange forskellige aktører i hver af brancherne er kommet med input sådan at alle bidrag og forbehold er blevet hørt. Hele værdikæden, lige fra relevante virksomheder, brancheorganisationer, konsulenthuse, tænketanke, vidensinstitutioner til arbejdsgrupper har været på sagen for at få udarbejdet klimapartnerskaberne.
Resultatet er en tyk bunke rapporter fulde af tal, forslag og beregninger, der hver giver deres bud på, hvad der skal gøres, og ikke mindst også, hvilke stramninger og lempelser på lovgivningen, som politikerne skal bikse op med set fra erhvervslivets synspunkt.
Og resultatet af klimapartnernes arbejde skriver dansk klimahistorie. Forslagene kan ende med at blive til konkret klimapolitik inden for de næste par år. Initiativerne skal spare os for CO2 i million-tons-klassen, og erhvervslivet giver vigtige forslag til, hvordan vi hurtigst og billigst når derhen.
Så hvad er erhvervslivets bud på, hvordan vi når den grønne omstilling? Og hvad er status på den grønne omstilling lige nu i de enkelte brancher? Vi dykker ned i energi- og forsyningssektorens og byggeri- og anlægssektorens rapporter for at finde svarene.
Anbefalinger til regeringen fra klimapartnerskabet for energi- og forsyningssektoren
En stor post på Danmarks CO2-regnskab er selvfølgelig, hvor meget olie, kul og gas, vi brænder af for at få strøm og varme.
For at nå Danmarks klimamål er det derfor altafgørende, at der sker en omfattende udfasning af de fossile brændsler i det danske samfund og en markant udbygning af den vedvarende energi.
Energi- og forsyningssektoren har allerede reduceret sine egne udledninger med 58 procent siden 1990, og rapporten konkluderer, at sektoren i 2030 kan have reduceret sine udledninger med mindst 95 procent.
I rapporten lægges der op til, at der kan spares omkring seks millioner ton CO2 om året fremover ved at droppe kul på de kraft-varme-værker, som stadig fyrer med det. Omkring 3 millioner ton CO2 om året kan spares ved at erstatte private olie- og naturgasfyr med andre varmekilder. Hvis fjernvarmeforsyningen dropper olie og naturgas, kan der spares yderligere 1,1 millioner ton CO2 om året.
Krav til politikerne
Energi- og forsyningssektoren efterlyser, at politikerne laver en strømlinet, national klimastrategi, og at den kommer hurtigt. De fleste investeringer i sektoren tager nemlig lang tid at gennemføre, og det er derfor vigtigt at vide allerede nu, hvilken strategi regeringen har for øje på energisektorens vegne.
Sektoren gør regeringen opmærksom på, at de ikke-grønne investeringer som foretages, nu kan blive dyre i de kommende år, fordi de alligevel ender med at skulle erstattes af grønne løsninger snart, hvis vi skal nå klimamålsætningerne. 2030 er tættere på, end man skulle tro, sorte, men måske umiddelbart billige løsninger er penge lige ud ad vinduet.
Helt konkret beder sektoren politikerne om at gøre følgende fem ting:
- Sæt et styrende mål om mindst 95% reduktion af udledningerne fra energi- og forsyningssektoren
- Sæt et styrende mål om halvering af den samlede afbrænding af fossil energi i bygninger, transport og industri
- Udarbejd en styrende tiårig køreplan for brintbaserede brændsler med fokus på, hvordan staten og industrien i samarbejde kan nedbringe etablerings- og anvendelsesomkostningerne
- Sæt et mål for udbygning af vedvarende energi, som sikrer tilstrækkelig kapacitet til at understøtte en fuld, grøn omstilling af Danmark
- Sæt rammer for udvikling af den danske energiinfrastruktur, som understøtter en fuld, grøn omstilling af Danmark
Energisektoren ser gerne, at man fra politisk side har besluttet hvordan og hvornår, naturgas skal udfases, så kunderne har tid til at tage stilling til anden opvarmning såsom varmepumper, biogas og fjernvarme.
Sektoren beder også politikerne om at beslutte en handlingsplan, der giver mulighed for en ambitiøs udbygning med sol og vind på land, som stemmer overens med det samlede behov for vedvarende energi og kapaciteten i elnettet.
Politikerne skal være færdige med den nationale klimastrategi senest medio 2020, hvis energi- og forsyningssektoren billigst og sikrest skal kunne nå målsætningen om at reducere sit CO2-udslip med de 95 procent.
Varmepumper og power-to-X kan hjælpe os i mål
Hvilke teknologier skal op af posen for at vi når målene for energisektoren? Det er kort sagt ikke så få, men det er næppe overraskende, at vindmøller både i vand og på land er en af hovedløsningerne i energi- og forsyningssektorens fremtidsvisioner.
To andre teknologier, som også bliver vigtige, er varmepumper og power-to-X, som der satses hårdt på i rapporten – fx går ordet varmepumpe igen ikke mindre end 74 gange.
Sektoren lægger op til, at små varmepumper skal være med til at erstatte olie- og gasfyr i individuelle boliger, mens store varmepumper kan erstatte kul eller biomasse på hele fjernvarmeanlæg.
Varmepumper er en teknologi der kan gøre det muligt at udnytte overskudsvarmen fra datacentre til fjernvarme, og de kan bruges sammen med geotermiske anlæg, som også kan lave fjernvarme fra det varme vand, som man pumper fra undergrunden. Varmepumpen er en nøgleteknologi når vindmøllernes strøm skal udnyttes til at lave varme til vores fjernvarmenet.
En anden central teknologi som dukker op flere gange i Energi- og forsyningssektorens rapport, er Power-to-X. Betegnelsen dækker over flere teknologier, som alle går ud på, at man kan lave grøn strøm fra fx solceller og vindmøller om til brændstof. Det er smart, for så kan overskudsstrømmen fra solcellerne bruges til at lave brint ved hjælp af elektrolyse. Brinten kan derefter komprimeres og bruges som brændstof i den tunge transport, som lige nu kun kan køre på fossile brændsler.
Læs mere om energi- og forsyningssektorens klimapartnerskab i deres rapport her
Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren
En anden stor post på CO2-regnskabet er vores bygninger. Når vi ser på alle de aktiviteter, som bygge- og anlægsbranchen påvirker, så ser vi på en tredjedel af Danmarks CO2-udledning.
Branchen efterspørger ikke flere penge fra statskassen, men gode rammer, krav og efterspørgsel. De beskriver selv, hvordan løsningerne allerede findes med nuværende, kendte teknologier og deres vilje til gerne at ville bygge Danmark grønnere.
Læs også: Anlægsloftet for kommuner og regioner ophæves i 2020
Så hvad er de helt store potentialer for CO2-reduktioner i byggesektoren? Fem grønne byggesten fra rapporten lover CO2-reduktioner på 5,8 millioner ton om året:
- Bygge- og anlægsbranchen estimerer, at man vil kunne spare 1,25 millioner ton CO2 om året ved at energirenovere eksisterende bygninger og styre energiforbruget intelligent. Der er stadig mange frugter at plukke i fremtiden ved at undgå energispild i bygningsdriften.
- Bygge- og anlægssektoren anslår, at man yderligere vil kunne spare 1,1 millioner ton CO2 om året, hvis politikerne sætter krav til nybyggerier om, hvor meget CO2 de må udlede per kvadratmeter over hele bygningens levetid.
- Den sorte energi skal ud, så danske bygninger udelukkende opvarmes med vedvarende energi. Det vil spare Danmark for 1,8 ton CO2 om året. For at det skal kunne lykkes er der brug for VE-godkendte installatører som kan udskifte de sidste 100.000 oliefyr med varmepumper.
- Energimærker til alle bygninger inden for de næste fem år. Mærket skal have information om den nuværende tilstand og muligheder for at reducere varme-, el- og vandforbruget og forbedre indeklimaet.
- Fossilfrie byggepladser skal spare 530.000 ton CO2 om året.
Bygge- og anlægsbranchens krav til politikerne
I bygge- og anlægsbranchens krav til politikerne, er der igen et stort fokus på, hvad der skal gøres for at vi kan få et lavere energiforbrug i vores bygninger med intelligent styring og energirenovering.
For desværre er det kun de færreste boligejere der i dagens Danmark bor i en energimæssigt tidssvarende bolig. Det tror mange ellers, at de gør, og derfor udskyder mange at investere i de nødvendige renoveringer og intelligent styring. Så selvom der både er CO2 og penge at spare, så går det alt for langsomt med energieffektiviseringen i Danmark.
Og lige meget, hvor meget branchen rådgiver og samarbejder for at få de grønne løsninger frem, så nytter det ikke, hvis ikke også politikerne hjælper med at fjerne de unødvendige bump på vejen. Derfor kræver branchen blandt andet, at regeringen skal gøre følgende ting:
- forbedre det økonomiske incitament til at energieffektivisere, fx via et forbedret håndværkerfradrag, ejendomsskat
- Stille krav om totaløkonomi, hvilket forhindrer et snævert fokus på her og nu-omkostningen og ikke på den langsigtede økonomi
- Stille krav om automatik, som forhindrer energispild og udnytter energien, når den er grønnest
- Sikre bedre efterlevelse af bygningsreglementet
Læs mere om branchens krav til politikerne og om klimapartnerskabet for branchen her
Læs her, hvem der har været med i arbejdet om Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren.
Klimaet og corona
Vi står med (mindst) to enorme kriser lige nu. Corona-epidemien har erobret den politiske og økonomiske dagsorden, netop som klimaet var ved at indtage pladsen som førsteprioritet.
I Energiforum Danmark glæder vi også derfor over de netop afleverede klimapartnerskaber. Uden virksomhedernes tiltag når vi nemlig aldrig Danmarks Klimamål. Derfor er det også en god nyhed, at regeringens klimapartnerskaber, trods corona-krisen, nogenlunde planmæssigt leverede deres input til forhandlingerne på Christiansborg d. 16. marts.
Partnerskaberne lægger nemlig en solid basis, som politikerne og erhvervslivet kan gå i gang med, når tiden er inde til det. De kommer til at være et vigtigt sæt skub til klimapolitikken, som vi med klimaloven jo faktisk allerede har forpligtet os til. Vi kan ikke gå tilbage nu.
De andre klimapartnerskaber
Som nævnt er det ikke kun for energi- og byggebranchen, at erhvervslivet har lavet klimapartnerskaber med regeringen. Du kan læse mere om partnerskaberne for alle brancherne her.
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
