Klima og ressourcer SKRIV UD

Dyster klima-rapport kan øge danske erhvervs-ambitioner

af: Jan V. Kristensen, 27-03-2023
Foto: Colourbox

Vi er på vej ind i en fremtid med voldsomme klimaforandringer. Men rapporten fra FN’s klimapanel kan også vendes til en ambitiøs plan om eksport af enorme mængder grøn strøm og nyudviklet dansk miljøteknologi. Læs vigtige reaktioner på sidste uges klimarapport her.

 

Rapporten er et råb fra klimaforskerne om handling. I Danmark bør det føre til, at vi skifter fokus og sætter os nogle internationale klimamål, mener Green Power Denmark. Folketinget bør sætte et mål for Danmarks produktion af grønne Power-to-X-brændstoffer til international skibsfart og flyrejser. Og vi bør sætte ambitiøse mål for, hvor meget energiteknologi, grøn strøm og brint vi skal eksportere i 2030.

Konkret foreslår Green Power Denmark, at Folketinget vedtager et mål i 2030 for produktionen af grønne brændstoffer gennem Power-to-X. Målet bør sikre en reduktion af CO2 på minimum 2,4 millioner ton. Det svarer til en reduktion på 35 procent af CO2-udledningerne fra internationale fly og skibe, som tanker i Danmark sammenlignet med 1990.

Det er NU

Danmarks grønne tænketank Concito peger på, at temperaturmålet på 1,5 grader kræver umiddelbare og massive reduktioner i udledningerne, ligesom der er brug for at opskalere teknologiske løsninger som for eksempel at fjerne CO2 fra atmosfæren.

- At vende udviklingen kræver et enormt og øjeblikket lederskab, ikke kun politisk, men i alle sektorer og i alle dele af verden. Viljen til at handle er heldigvis voksende, løsningerne er kendte. Et stort flertal af verdens lande har nu sat mål om at reducere deres udledninger og omkring 100 lande også om klimaneutralitet, nu mangler vi at se en konsekvens i at få omsat planerne til handling. Jo længere tid vi venter, jo større og dyrere bliver opgaven, siger international direktør Jarl Krausing, CONCITO.

Tænk på dine børnebørn

Greenpeace appellerer alle til at tænke på deres egen families fremtid – og reagere.

- Forskerne har nu leveret den værktøjskasse vi skal bruge, hvis vi skal turde drømme om et nogenlunde stabilt klima på en sund klode. Nu er det så vores alle sammens pligt at sikre, at der bliver sat handling bag. Både politisk, i virksomhederne, hos investorerne og hos os alle sammen. Fremtiden for vores børn, børnebørn, oldebørn og mange generationer efter dem afhænger af, hvad vi gør eller ikke gør nu, skriver Greenpeace i en analyse af FN-rapporten.

Ekstremt vådt og varmt

Klimaprofessor Sebastian Mernild fra SDU peger i på, at FN-rapporten er en opdatering og fremlægning af den seneste videnskab, hvor der også trækkes paralleller på tværs af tidligere IPCC-rapporter. Opdateringerne skal anvendes frem mod de kommende politiske forhandlinger i COP-regi. Den nye rapport er vigtig, når det kommer til at give vores politikere og beslutningstagere en forståelse for klimaets udvikling.

- Om fem årtier vil vi leve i en varmere verden. En verden med flere klimaekstremer og med et stigende havniveau. Geografisk vil vores klode være udfordret; nogle områder vil være markant tørrere og andre markant vådere. Det vil være en udfordring for folk at bo de pågældende steder. Det er noget, vi skal vænne os til, siger den fynske professoren i en vurdering.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.