Politik og regler SKRIV UD

Finanslov 2024 - de grønne toner

af: Dorte Nørregaard Larsen, 27-11-2023
Foto: Colourbox

Finanslov 2024 er netop kommet i hus, og på det grønne område kan man notere sig en række tiltag, fx. fjernvarmepulje, akutpakke for havmiljø og en pulje til cirkulær økonomi.

De samlede initiativer med en grøn overskrift er:

  • Fjernvarmepulje. Aftalepartierne er enige om at forlænge fjernvarmepuljen med ét år i 2024, hvorved der gives støtte til, at flere projekter bliver rentable at gennemføre for fjernvarmeselskaberne. Prioriteringen understøtter udrulning af fjernvarmenettet. Der afsættes 150 mio. kr. i 2024 til formålet inkl. administration.
  • Akutpakke til forbedring af vandmiljøet og udtagning af lavbundsjorde. Det danske vandmiljø er flere steder kritisk udfordret af iltsvind bl.a. som følge af store udledninger af kvælstof. Aftalepartierne ønsker at forbedre tilstanden i vandmiljøet og er derfor enige om at afsætte en ramme til en akutpakke for vandmiljøet. Der afsættes samlet 105,0 mio. kr. årligt i 2024-2025, 95 mio. kr. i 2026 og 100 mio. kr. i 2027.
  • Forhøjelse af bundfradrag for elbiler. Aftalepartierne er enige om at forhøje bundfradraget i registreringsafgiften for nulemissionspersonbiler, så bundfradraget ikke falder fra 2023 og frem til 2025. Der afsættes 50 mio. kr. i 2024 og 150 mio. kr. i 2025 til at finansiere det skønnede mindreprovenu 
  • Uddannelse for bæredygtig udvikling (UBU). Der er enighed om at yde driftstilskud til sekretariatet for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) med henblik på at understøtte uddannelsespartnerskabernes arbejde med bæredygtig udvikling. Der afsættes 1 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til formålet.
  • Pulje til cirkulær økonomi. Regeringen og aftalepartierne ønsker at understøtte en kulturændring, hvor cirkularitet, genbrug og reparationer styrkes for på den måde at bidrage til et reduceret klimaaftryk fra danskernes forbrug. På denne baggrund etableres der en ny pulje, hvorfra der kan søges om tilskud til projekter, der har til formål at fremme cirkularitet og reparationer. Der afsættes 10 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til formålet.
  • Pulje til grøn efteruddannelse og undervisningsforløb. Aftalepartierne er enige om at understøtte udviklingen af pædagogiske og didaktiske tilgange til undervisning i bæredygtighed samt kompetenceløft for undervisere, der mangler værktøjerne til at undervise i bæredygtighed. Puljen er rettet mod gymnasiale uddannelser. Der afsættes 11 mio. kr. i 2024 og 15 mio. kr. i 2025.
  • Drikkevandsfonden og Klimaskovfonden i 2023. Aftalepartierne er enige om at øge tilskudspuljerne under Drikkevandsfonden, hvorfra der kan gives tilskud til sløjfning af gamle brønde og boringer samt tilskud til drikkevandsbeskyttelse af strategisk vigtige indvindingsområder i 2023. Der afsættes samlet 123,5 mio. kr. i 2023 til formålet, herunder 23,5 mio. kr. til Drikkevandsfonden og 100 mio. kr. til Klimaskovfonden. Prioriteringen finansieres ved bevillingsnedskrivning på pulje til energibesparelser i bygninger i 2023. 


Du kan læse mere om de grønne initiativer og finansloven i det hele taget her

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.