Arkiv
Emner
Klima og ressourcer SKRIV UD
Klimaprogram 2023: Regeringen vil bygge vejen til 2025- og 2030-målet færdig
Regeringen skitserer i det årlige klimaprogram en vej mod klimamålene og viser, hvordan allerede indgåede aftaler føres ud i livet. Danmark mangler reduktioner på 5,4 mio. tons CO2e for at indfri 2030-målet. Regeringen vil bringe os det sidste stykke ved blandt andet at indfri målene for land- og skovbrugssektoren.
Det er en kæmpestor, men nødvendig opgave at omstille vores samfund til en grøn fremtid. Og selv om vi er kommet et godt stykke, er vi ikke i mål.
I 2030 skal Danmark have reduceret sin udledning af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. Regeringens klimaprogram viser, at Danmarks udledninger aktuelt skønnes reduceret med 63,1 procent i 2030, svarende til at Danmark siden 1990 er nået 9/10 af vejen.
Konkret mangler Danmark fortsat at reducere med 5,4 millioner tons CO2 i 2030. Regeringen vil nå helt i mål i 2030 ved blandt andet at realisere land- og skovbrugssektorens bindende reduktionsmål. Hertil har regeringen foreslået virkemidler, som kan få 2025-målet helt i hus.
Det kan man læse i Klimaprogram 2023, som er regeringens årlige redegørelse til Folketinget, hvor regeringen anskueliggør, hvordan den vil nå klimamålene.
”Vi skal helt i mål på både den korte og den lange bane, og vi ved, hvor skoen trykker. De lavthængende frugter har vi plukket, og klimaprogrammet viser tydeligt, at vi især skal have udledningerne ned i landbruget og i transporten. Det er en pligtopgave, og derfor vil vi komme med forslag til en klimaafgift på landbruget på ryggen af ekspertgruppens arbejde. Øvelsen er kompliceret, og det skal gøres ordentligt. Men i mål skal vi”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Uden yderligere tiltag vil landbrug, skovbrug og transport stå for knap 90 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser i 2030.
Arbejdsprogram viser vej i hver sektor
Klimaprogram 2023 præsenteres i kølvandet på, at regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget indgik danmarkshistoriens største aftale om havvind, der kan levere grøn strøm til potentielt 14 millioner danske og europæiske husstande. For nylig landede også en aftale om fangst og lagring af CO2, der styrker sikkerheden for, at teknologien leverer, som den skal, frem mod 2030. Aftalen skal sikre, at mindst 34 millioner tons CO2 kommer ned i undergrunden over en 15-årig periode. Snart præsenteres et udspil, der skal bidrage til at firedoble produktionen af grøn strøm fra vind og sol på land.
Regeringen fremlægger i dette års klimaprogram et arbejdsprogram for fremtidige beslutninger og en plan for, hvordan de allerede indgåede aftaler implementeres i bund sektor for sektor. Planen belyser samtidig håndteringen af de risici, der uundgåeligt er til stede, når nye virkemidler tages i brug.
”Vi har sat os nogle meget ambitiøse klimamål, og der vil altid være tiltag, der ikke leverer præcis, som vi forventer. Derfor er jeg optaget af at få mål omdannet til konkret politik, til lovforslag og til vilkår, der kan bane vej for, at danskerne og vores erhvervsliv vælger grønt over sort. Med klimaprogrammet viser vi, hvor langt vi er med at realisere forskellige tiltag, og hvordan vi vil fjerne bump og risici i hver sektor på vej mod 2030, så vi kommer sikkert i mål,” siger Lars Aagaard.
Flere veje mod målene
Siden Klimaprogram 2022 er der fremlagt strategier for metanreducerende foder samt gylle- og gødningshåndtering. Det er en styrkelse og konkretisering af anskueliggørelsen. Dette års klimaprogram viser, at der er tekniske reduktionspotentialer, som overstiger 2030-mankoen. Der er altså flere veje til at nå klimamålene. Samtidig arbejder regeringen målrettet på at implementere de aftalte initiativer.
Hvilken vej, man vælger at fortsætte ad mod klimamålet, vil ramme forskellige samfundsgrupper vidt forskelligt. I Klimaprogram 2023 vurderes konsekvenserne ved udvalgte virkemidler for at belyse, hvordan de flugter med de guidende principper i Klimaloven – blandt andet den sociale balance i klimaindsatsen.
Danmark tegner sig for en lille del af de globale drivhusgasudledninger. Men med kapital, viden og vilje kan vi bidrage til at øge de globale klimaambitioner og vise vejen for grøn omstilling. Danmarks grønne udviklingsbistand ventes at udgøre ca. 6 mia. kr. i 2024. Læs mere i klimaprogrammet om den danske klimaindsats ude i verden.
Læs mere på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets hjemmeside:
Link til klimapjecen
For yderligere oplysninger: Kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på 41 72 38 05
---
FAKTA
Tal fra KP23: På vej mod et grønnere Danmark
- Klimaprogram 2023 viser, at Danmark har reduceret udledningerne med 49,3 pct. i forhold til 1990, svarende til at Danmark siden 1990 er nået knap 99 pct. af vejen til at indfri 2025-målet. Regeringen har præsenteret tiltag, der kan indfri målet.
- I 2030 vil vi producere mere grøn strøm og grøn gas, end vi forbruger.
- Andelen af grøn energi i fremstillingserhverv skønnes at ville stige fra ca. 60 pct. til ca. 91 pct. fra 2023 til 2030. Fremstillingserhverv skønnes i 2030 at udlede over 80 pct. færre drivhusgasser per tjent krone end i 2019.
- Elproduktion fra vedvarende energikilder skønnes at vokse med ca. 41 TWh fra 2023 til 2030. Til sammenligning skønnes der at være opsat vedvarende energi-anlæg svarende til en produktion på 12 TWh i 2016-2023.
- Antallet af gasfyr i boliger skønnes at falde med ca. 100.000 fra 2023 til 2030. Til sammenligning skønnes det at være faldet med ca. 10.000 i 2016-2023. Andelen af grøn gas ventes at stige fra 39 pct. til 108 pct. fra 2023 til 2030.
- Antallet af nulemissionsbiler på de danske veje skønnes at stige med 500.000 fra 2023 til 2030. Til sammenligning er der kommet ca. 140.000 flere i 2016-2023. Antallet af fossile biler skønnes at ville falde fra ca. 2,5 mio. i 2023 til ca. 2,2 mio. i 2030.
- Danmarks samlede skovareal skønnes at ville vokse med ca. 20.000 ha fra 2023 til 2030. Til sammenligning skønnes skovarealet at være steget med ca. 13.000 ha i årene fra 2016 til 2023.
FAKTA
Klimaprogrammet
- Regeringen skal hvert år udgive et klimaprogram. Det står i Klimaloven, som Folketinget vedtog i 2020. Det er en del af årshjulet, som sikrer løbende opfølgning på, om klimaindsatsen lever op til lovens principper.
- I det årlige klimaprogram skal klimaministeren over for Folketinget gøre status over opfyldelsen af Danmarks nationale klimamål og give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at målene kan nås.
- Læs tidligere års udgaver af klimaprogrammet her:
Klimaprogram 2022 Klimaprogram 2021 Klimaprogram 2020
Følg Energiforum Danmark på de sociale medier
Se komplet oversigt over kurser og uddannelser
