Inspiration SKRIV UD

Samsø får Danmarks bedste ladeinfrastruktur

af: Pressemeddelelse Samsø Kommune, 27-02-2023
Foto: Colourbox

Samsø har i mere end 25 år været pionerer inden for grøn omstilling. Medier og mennesker fra hele verden har ladet sig inspirere af øens initiativer og idéer, og flere gange har Samsø sat rekorder inden for bæredyg­tighed – nu er vi på vej med yderligere en.

Forrest i feltet

I løbet af 2023 etablerer Samsø Kommune 44 offentligt tilgængelige ladepunkter på Samsø i tillæg til de 17, der allerede findes. Samsø kommer dermed op på 61 offentligt tilgængelige ladepunkter, hvilket svarer til 16 ladepunkter pr. 1.000 indbyggere – markant højere end Frederiksberg Kom­mune, der ved udgangen af 2022 havde danmarksrekorden med 3,5 ladeudtag pr. 1.000 indbyggere. 

Michael Kristensen, Formand for Teknik- og Miljøudvalget, er begejstret over de nye aftaler:

”Etableringen af de mange nye ladepunkter passer godt ind i Samsøs profil som Danmarks Vedvarende Energi-Ø. Vi håber, at den omfattende elladeinfrastruktur på øen vil inspirere andre kommuner og gøre det nemt for elbilejere at besøge og bo på Samsø”.

En stolt formand fortæller om et langsigtet arbejde med at elektrificere Samsø Kommunes bilflåde:

”Siden 2012 har vi haft fokus på at øge andelen af elbiler her på Samsø. Således er vi fortsat den kommune i Danmark med den største andel af elbiler i den kommunale bilflåde”, fortæller Michael Kristensen. 

 

Ligeud ad landevejen

Det er ikke kun Samsø Kommune, der bidrager til landets bedste ladenet­værk. Også flere af øens landsbyer og virksomheder har med tilskud etable­ret ladestandere. En af dem befinder sig i Brundby, hvor borgerforeningen har taget initiativ til etableringen. Det er, forklarer Krista Tranberg, formand for borgerforeningen, ligeud ad landevejen:

“Det er vigtigt, at vi alle – også landsby­samfund og borgerforeninger – bidra­ger mest muligt til den grønne omstil­ling. Når det samtidig gør det muligt for landsbyens borgere og gæster med elbil at få batteriet ladet op, højner det lands­byens attraktionsværdi.”

 

FAKTABOKS

  • Du kan se de nuværende lademuligheder på Samsø på visitsamsoe.dk/elbil
  • CLEVER og E.ON. står for at opsætte og drive de 44 nye offentlige ladepunkter.
Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.