Politik og regler SKRIV UD

Uformel enighed om revision af bygningsdirektivet

af: Dorte Nørregaard Larsen, 08-12-2023
Foto: Colourbox

Så lykkedes det endelig at få parterne i EU til at blive enige om en revision af Bygningsdirektivet. Så nu har vi sammen med energieffektiviseringsdirektivet nogle stærke aftaler, der vil få stor betydningen for standarden i både den danske og europæiske bygningsmasse.

Europa Parlamentet skriver i en pressemeddelelse:

MEP'erne (parlamentet) og det spanske formandskab for Rådet blev torsdag uformelt enige om planer om at bidrage til at reducere energiforbruget og drivhusgasemissionerne fra bygningssektoren.

Konkret betyder det i følge pressemeddelelsen at:

Den foreslåede revision af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne har til formål at reducere drivhusgasemissionerne og energiforbruget i EU's byggesektor væsentligt senest i 2030 og gøre den klimaneutral senest i 2050. Det sigter også mod at få flere bygninger med den dårligste ydeevne renoveret og forbedre informationsudvekslingen om energimæssig ydeevne.

Emissionsreduktionsmål

Alle nye bygninger bør være emissionsfrie fra 2030. Nye bygninger, der benyttes eller ejes af offentlige myndigheder, bør være emissionsfrie fra 2028. Medlemsstaterne vil kunne tage hensyn til bygningens globale opvarmningspotentiale over hele livscyklussen, hvilket omfatter produktion og bortskaffelse af byggevarerne.

For beboelsesejendomme skal medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre en reduktion af det gennemsnitlige primærenergiforbrug på mindst 16 % senest i 2030 og mindst 20-22 % senest i 2035.

Medlemsstaterne skal renovere de 16 % dårligste erhvervsbygninger senest i 2030 og senest i 2033 de dårligste 26 % gennem mindstekrav til energimæssig ydeevne.

Hvis det er teknisk og økonomisk hensigtsmæssigt, vil medlemsstaterne gradvist skulle installere solcelleanlæg i offentlige bygninger og erhvervsbygninger, afhængigt af deres størrelse, og i alle nye beboelsesejendomme senest i 2030.

Udfasning af kedler med fossile brændstoffer

EU-landene vil vedtage foranstaltninger til dekarbonisering af varmesystemer og udfasning af fossile brændstoffer til opvarmning og køling med henblik på fuldstændig udfasning af kedler til fossile brændstoffer senest i 2040. EU-landene skal også ophøre med at subsidiere selvstændige kedler til fossile brændstoffer fra 2025. Økonomiske incitamenter vil stadig være mulige for hybridvarmesystemer, f.eks. dem, der kombinerer en kedel med et solvarmeanlæg eller en varmepumpe.

Undtagelser

Landbrugsbygninger og kulturarvsbygninger kan undtages fra de nye regler, mens EU-landene kan beslutte også at udelukke bygninger, der er beskyttet på grund af deres særlige arkitektoniske eller historiske værdi, midlertidige bygninger samt kirker og religiøse bygninger.

Vi følger udviklingen tæt.

På Energiforum 2024 - kan du i spor 1 høre mere om den danske implementering af direktivet.

 

 

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.