Nyt fra Energiforum Danmark SKRIV UD

Genbrug af byggematerialer i stor skala

af: Dorte Nørregaard Larsen, 05-03-2024
Foto: Julie Malmstrøm (Fra venstre: Næstforperson Thomas Østergaard og prisvinder Jan Rohde, Green Dozer

Dommerne og publikum har talt: Vinderen af Energiforum Danmarks Innovationspris 2024 er nu fundet. Kandidaterne Gyproc Klima gipsplade, GreenDozer og Real ESG udgjorde det kandidatfelt, der skulle overbevise dommerpanelet og deltagerne på Energiforum 2024 om netop deres kandidatur til Innovationsprisen. Efter en overbevisende pitch var det GreenDozer der høstede flest stemmer.

”En af udfordringerne ved at bygge med genbrugte byggematerialer er at finde et tilstrækkeligt vareudbud i passende mængder. Alle der har prøvet ved, hvilke organisatoriske og logistiske udfordringer det kan give. GreenDozer er ikke bare en online-platform til salg af enkelte genbrugsvarer, men et samarbejde med en bred aktørkreds, der sikrer øget udbud og stor skala. Innovationen består ikke i at opfinde nye produkter eller metoder til genanvendelse, men i samlingen af aktører og løsninger i en platform” siger Søren Røn fra Next Step Challenge og en del af dommerpanelet.

 

300 publikumsstemmer, 3 dommere og en vinder
7 minutter. Det var lige præcis så lang tid, kandidaterne hver især havde til at pitche deres løsning for et veloplagt dommerpanel og det publikum, der var med på Energiforum 2024. Vigtige kriterier for bedømmelsen var nyskabelse og potentiale.

”Vi er stolte over at modtage Energiforum Danmarks Innovationspris 2024”, udtaler direktør og stifter af GreenDozer, Jan Rohde og fortsætter ”Jeg modtager på sin vis prisen på byggeriets vegne, da vores platform gør det muligt for en lang række aktører, rådgivere, nedrivere, logistikpartnere og virksomheder indenfor forarbejdning, at samarbejde om skalering af genbrug indenfor byggeriet”.


Genbrug for alle aktører – store som små

GreenDozer er en online platform for alle professionelle leverandører og købere af genbrugte byggematerialer

Ambitionen er at samle alt ét sted, så vareudbuddet og mængderne bliver så store, at arkitekter, rådgivere, bygherrer, håndværkere og private gør-det-selv folk, alle kan finde de varer, de søger, til deres byggeprojekt.

Ved at samle så mange aktører som muligt, øger man udbuddet og understøtter efterspørgsler af genbrugte byggematerialer, så det bliver lige så nemt at bruge genbrug, som nye materialer.

 

Om Innovationsprisen
Innovationsprisen uddeles af Energiforum Danmark på årskonferencerne Energiforum. Det er sjette gang, at et produkt, en idé eller et koncept præmieres med Innovationsprisen.

De tre nominerede præsenterede deres løsninger til publikum på Energiforum 2024 og et dommerpanel bestående af Toke Rammer Nielsen fra DTU, Søren Røn fra Next Step Challenge og Mads Lyngby Petersen fra EUDP-programmet. I den samlede vurdering talte dommernes stemmer 50 % og publikumsstemmer 50 %

I alt 10 løsninger var indstillet til prisen, heraf blev tre nomineret og den endelig vinder udpeget.

Del:
Tilbage til liste

Følg Energiforum Danmark på de sociale medier

Facebooklink LinkedInlink YouTube


Annonce:
Uddannelser og kurser
 

Se komplet oversigt over kurser og uddannelser

Få nyheder på e-mail og sms!
Jeg giver hermed samtykke til, at Energiforum Danmark behandler mine personoplysninger.
Læs om samtykke.

Bliv medlem!

Vil du også være medlem af Danmarks stærkeste energifaglige netværk? Se vores forskellige medlemstyper her, og meld dig ind med det samme.