Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen 

Kronik: Energibesparelser er afgørende for en vinter uden udfordringer i energisystemet

af: Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen

Energikrisen er ikke forbi. På tærsklen til en ny fyringssæson ser forsyningsscenariet stabilt ud – hvis vi opretholder det seneste års sparevaner. Det batter noget, når vi allesammen sparer på energien.


Elforsyningssikkerheden i Danmark er i dag godt 99,99 procent.  Det svarer til, at en gennemsnitlig forbruger over en årrække ikke har el i omkring 20 minutter om året.

Det gælder også for de andre energiforsyningssystemer, hvor forsyningssikkerheden også er høj. Langt de fleste afbrydelser skyldes overgravninger eller andre tekniske nedbrud af det lokale net.

Vores energisystem inkluderer i øvrigt flere energikilder. Det har givet os en høj forsyningssikkerhed.

Men for lidt over et år siden blev der vendt op og ned på vores opfattelse af energiforsyning på tværs af energikilder.

Med Ruslands invasion af Ukraine lød startskuddet på den største energikrise i godt og vel 50 år.

Ord som forsyningssikkerhed, strømafbrydelse og energibesparelser blev for alvor en del af danskernes ordforråd. Alt imens el- og gaspriserne gang på gang slog prisrekord på bekostning af danskernes pengepung.

Energikrisen er ikke forbi

Gennem sidste vinter så vi både, at vi i Danmark på tværs af sektorer var gode til at spare på energien, og at produktionserhvervene i perioder konverterede væk fra gas.

Nu er en ny fyringssæson lige rundt om hjørnet. Derfor kommer spørgsmålet om, hvorvidt vi står overfor samme kritiske forsyningsscenarie til vinter naturligvis også på banen.

Det korte svar på det spørgsmål er klart: Overordnet står vi i en bedre situation den kommende vinter, men det er stadigvæk meget afgørende, at vi bliver ved med at spare på energien. 

Flowet af russisk gas er reduceret kraftigt siden 2021. Fra at udgøre ca. 35 procent af EU’s forbrug i 2021, udgør det i dag ca. 8-10 pct.

Ifølge EU og IEA er det også sandsynligt, at importen af russisk gas kan ophøre helt, og at der i kølvandet på Kinas genåbning af industrien kan opstå udfordringer med at sikre tilstrækkelige mængder LNG.

Vinterens scenarie bærer altså præg af et europæisk skifte fra et regionalt orienteret gasmarked til et mere globalt orienteret gasmarked, som i højere grad er følsomt over for usikkerheder. Netop derfor er det væsentligt, at vi fortsat sparer på energien.

I maj, juni og juli reducerede danskerne sammenlagt el- og gasforbruget med henholdsvis 9 procent og 17 procent i forhold til normalen.

Ser vi derimod på juli alene, blev elforbruget reduceret med 11 procent, mens gasforbruget steg 1 procent i forhold til normalen. 

I den forbindelse er det væsentligt at pointere, at gasforbruget i sommermånederne er svært at estimere, fordi det generelt er meget lavt.

Det kan dog blive kritisk for gasforsyningen, hvis det europæiske forbrug ikke holder sig ca. 15 procent under normalen før krisen, når vi går ind i de koldere måneder. Derfor følger vi i Energistyrelsen udviklingen meget tæt og vurderer løbende, om det, vi gør for at spare på energien, er tilstrækkeligt.

Vi kan ikke kan løse energikrisen alene

Hvis der er noget, det seneste år har lært os, så er det, at vi ikke kan klare energikrisen alene.

Nøglen ligger i det gode beredskab, scenariebaseret dialog og samarbejde med branchen samt konkrete spareråd kommunikeret direkte til danskerne.

Derfor er vi i Energistyrelsen også i løbende kontakt med branchen, de store elkunder og de ikke-beskyttede gaskunder. Desuden har vi arbejdet tæt sammen med en række myndigheder for at opdatere beredskaber og nødplaner.

Det batter noget, når vi allesammen sparer på energien. Og det gælder også på arbejdspladsen, hvor der er gode besparelser at hente.

I Danmark bruger vi omkring 1/3 af døgnets timer på arbejdspladsen, og derfor er vores energiforbrug, mens vi er på arbejde en væsentlig brik i det store energipuslespil.

SparEnergi.dk har Energistyrelsen samlet konkrete råd og tiltag, som offentlige og private virksomheder kan gøre brug af for at holde energiforbruget nede. Her er tre af de vigtigste råd, du skal kende:

  • Få overblik over energiforbruget
    Skab et retvisende overblik over jeres nuværende forbrug til især varme, vand og el, og identificer sparepotentialer for jeres arbejdsplads.
  • Brug mindre varmt vand
    Brug mindst muligt varmt vand, når du vasker hænder eller vasker op.
  • Spar på strømmen
    Gør det til en vane at slukke for lys, skærme, computer og andet elektronik, når du forlader et rum eller går hjem. 

På SparEnergi kan du ud over råd og vejledning også hente materiale, som kan hjælpe til at skabe gode energivaner på arbejdspladsen. Du kan desuden orientere dig i den aktuelle status for forsyningssituationen, på Energistyrelsens temaside her.

Sådan beregnes reduktionen i danskernes forbrug

I analysen af forsyningssituationen har Energistyrelsen udregnet reduktionen i danskernes forbrug som forskellen mellem det faktiske forbrug og det normale forbrug. Udregningerne er baseret på:

  • Det faktiske forbrug er baseret på data fra Energinet, der ejer og driver transmissionsnettene for el og gas
  • Det normale forbrug tager udgangspunkt i Klimastatus- og fremskrivning 2022
  • Det normale forbrug er forbrugsforventningen ved indgangen til 2022, dvs. før energikrisen
  • Gasforbruget er desuden korrigeret for udsving i temperaturen, således at faktisk og normalt forbrug er mere sammenlignelige.