Bygge- og anlægsbranchen er en overset brik i den grønne omstilling, både når det gælder energi- og ressourceforbrug samt klimabelastning. I de vestlige lande kan hele 40 pct. af CO2-udledningen henføres til bygninger samt bygge- og anlægsaktiviteter.

Med ovenstående erkendelse, så er det både bekymrende og uforståeligt, at der ikke politisk tages meget mere fat i de potentialer som bygge- og anlægssektoren rummer i forhold til den grønne omstilling.

Ser vi på ressourceforbruget, så er bygge- og anlægsbranchen storforbruger af klodens ressourcer og samtidig storleverandør af affald. Vi er nødt til at forholde os til, at vi i Danmark forbruger ressourcer, som der skal fire kloder til at generere. 

Derfor er vi nødt til at forholde os til, hvad der er behov for at bygge og anlægge i fremtiden. 

Kan vi i langt højere grad renovere og levetidsforlænge de bygninger, som allerede er opført? Kan vi genbruge meget mere frem for bare at lade byggematerialer ende som vejfyld eller blive afbrændt? Og kan vi begynde at anvende byggematerialer, der er en del af klodens fornybare ressourcer såsom biogene byggematerialer? 

I Danmark har vi introduceret CO2-belastning pr m2 nybyggeri, som et nyt krav i vores byggelov. Selv om kravet, der blev indført 1. januar 2023, er ganske lempeligt, så viser det en ny vej for både måde at bygge på og for den måde, vi producerer byggematerialer på. 

Med krav om livscyklusanalyser for alt nybyggeri, så er klimaaftryk for det, vi bygger introduceret. 

I dette nummer af Energiforum Danmarks magasin sætter vi fokus på livscyklusanalyser – hvad betyder de nye regler for byggeriet, og hvordan kan værktøjet bruges til målrettet at omlægge produktion og udvikle metoder, så konventionelle byggematerialer kan leveres med langt lavere klimaaftryk?

Til efteråret skal EU indgå aftale om et nyt bygningsdirektiv. Her er der stor interesse for at introducere krav, der nedsætter bygningers energiforbrug – og det er godt.

Men krav til bygningers klimaaftryk er der meget lille appetit på at regulere eller stille krav til. Det kan bekymre, da vi allerede i Danmark har vist, at klimakrav til fx nybyggeri allerede har sat nye udviklingsdagsordener i spil.

Bygninger og det byggede miljø skal langt mere i spil som en vigtig brik i den grønne omstilling. Og det sker bedst i et fornuftigt samspil mellem politisk regulering, efterspørgsel fra bygherrer og udbud af løsninger far byggebranchen.

Alle tre parametre kan stimuleres politisk og rummer store potentialer, ikke mindst i forhold til de udfordringer den samlede klode står over for.