Udstillere på Minimessen 2024 præsenterer løsninger, du kan sætte i gang i dag og opnå resultater med inden 2025. 

Velkommen til Minimessen 2024

af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark

Hvorfor vente på teknologiske landvindinger og politiske beslutninger, når vi allerede i dag har grønne løsninger, som vi ved virker, og som vi ved kan bidrage positivt til den grønne omstilling? Måske bringer eksisterende løsninger os ikke helt i mål, men de bringer os videre. På Minimessen 2024 kan du møde dem, der er allerede har løsninger og konkrete tiltag, du kan sætte i gang i dag og opnå resultater med inden 2025. For der er INGEN GRUND TIL AT VENTE. Der er så meget vi kan gøre allerede nu.


Energiforum 2024 præsenterer Minimessen 2024

På Minimessen kan du opleve vores udstilling og netværke med konferencedeltagere, øvrige gæster og minimessedeltagere.

Hør blandt andet, hvordan vores forskellige udstillere løser aktuelle udfordringer med grøn omstilling i byggeriet. 

Minimessekatalog

I dette Minimessekatalog kan du allerede nu orientere dig om nogle af de mange løsninger, som vores udstillere vil præsentere på Minimessen 2024. 

Få billet til finale- og debatevent på Minimessen 2024

Når du besøger Minimessen, kan du få adgang til et spændende finale- og debatevent. Vær med, når vi afslører vinderen af Energiforum Danmarks handlingspris og oplev et veloplagt panel af iværksættere og klimaeksperter, der sammen med radiovært og debattør Lars Tier Mogensen (kendt fra ‘Guld og grønne skove’ på P1) debatterer 'Går vejen til bæredygtighed gennem adfærd eller nye teknologier?'.  

Finale - og debateventet foregår kl. 13.00 - 14.30 på Energiforum 2024.
Hent din gratis billet ved indgangen til Minimessen i tidsrummet 11.00 - 11.30.
 

Minimessen åbner onsdag den 6. marts kl. 9.00