Ambitionerne er høje for bofællesskabet Hyllegaard Høje i Hvalsø på Sjælland.

Her er Danmarks p.t. største termonet under udarbejdelse. Udover det store jordvarmeanlæg er Hyllegaard Høje også ved at etablere et stort LAR-anlæg, der integreres i det kuperede landskab.

Bofællesskabet råder over ca. 11 ha jord, og de arealer, der ikke bebygges, bliver udlagt til landbrugsjord, som dyrkes efter permakultur-principper.

Permakultur defineres ved, at man bor, lever og dyrker jorden på landbrug, husmandssteder og i haver i et tæt samarbejde med naturen. Området udstykkes i seks klynger omkring en eksisterende landbrugsejendom.

Fælles jordvarme skal forsyne 240 husstande

Anlægget, der etableres, kan forsyne de ca. 240 husstande med varme fra den fælles jordvarme, der udlægges i markerne syd for bebyggelsen.

I bofællesskabet etableres der mindre fælles jordvarmepumper i forbindelse med de enkelte boligklynger. Varmepumperne skal hver forsyne 1-6 husstande.

Varmepumperne kan opvarme vandet fra systemet til rumvarme og varmt vand. Jordvarmepumperne støjer ikke mere end et moderne køleskab, og de fylder i øvrigt cirka det samme.

Der er ingen synlige eller støjende elementer udenfor, og der er ingen pladskrævende varmecentraler med skorstene og kedler.

Der etableres to teknikskure på ca. 8-10 m2, der indeholder en pumpestation, som sørger for at cirkulere brinen mellem husene og selve jordvarmearealet.

Størrelsen på boligklyngerne og dermed varmepumperne betyder, at selve den tekniske installation kan udføres med kendte og effektive hyllevarer, som dem man ser i alm. parcelhuse.

Dette giver en sikkerhed i både udførelsen og driften, da det ikke kræver en særlig nichepræget ekspertise indenfor termonet for hverken håndværkere eller de driftsansvarlige.

Selve jordvarmekredsen består af samlet ca. 28 km. jordslanger udlagt på 3 ha. Slangerne graves ned i en dybde på omkring 1,3-1,5 meter med ca. 1,2 meters mellemrum.

Dette kan gøres ved hjælp af en traktor med en slangeplov, så selve anlægsarbejdet forbundet med, den ellers ret omfattende jordvarmekreds, er forholdsvist begrænset.

Derudover kommer rørene til fordeling af jordvarmen til klyngerne, hvilket udføres som konventionelle vandledninger i dimensioner mellem 110 og 200 mm i diameter.

Energifælleskab giver billig varme

I forbindelse med udviklingen af Hyllegaard Høje i Hvalsø etableres der et energifælleskab.

Energifællesskabet drifter de solcelleanlæg, der installeres rundt om på tagene i klyngerne. Dermed er det også energifælleskabet, der står for at levere strøm til varmepumperne.

Varmepumperne er tilsluttet energifælleskabets elektriske system, og da den forventede årsvirkningsgrad for varmepumperne er over 500 pct, vil beboerne i området have adgang til utrolig billig varme.

Varmepumperne, og de tilhørende bufferbeholdere, udgør desuden en form for energilager for energifællesskabet.

Det gør det muligt at tilrettelægge en del af forbruget efter, hvornår der bliver produceret vedvarende energi, hvilket samtidig mindsker belastningen af det lokale elnet i perioder med stor efterspørgsel.

Termonet er fjernvarmens forlængede arm

I Hvalsø var der ingen tvivl om, at området skulle forsynes fra en kollektiv varmeforsyning. Der er fjernvarme tilgængeligt i umiddelbar nærhed til udviklingsområdet, men for bedre at kunne udnytte energien produceret i energifællesskabet, faldt valget på et termonet baseret på jordvarme.

Det er dog langt fra alle steder i landet, der er adgang til fjernvarme. Lav bygningstæthed, store distancer og behov for høj tilslutningsgrad har betydet, at mindre landsbyer historisk set ikke har været attraktive, når fjernvarmenettet skulle udvides.

Derudover har de sidste års stigende materialepriser på bl.a. stål – og senest det øgede fokus på konvertering af naturgas til fjernvarme – skabt flaskehalse i forhold til arbejdskraft og materialer.

Alt dette har betydet, at efterspørgslen på alternative kollektive systemer som termonet, er vokset den seneste tid fra især landdistrikterne og udkantsområderne.

Fjernvarme baseret på termonet er ikke på samme måde udfordret af tilslutningsgraden og vender store distancer mellem bygninger til noget positivt, da rørforbindelserne mellem husstandene blot øger varmeoptaget.

I det traditionelle fjernvarmesystem tabes op til 20-30 % af varmen, da vandet i systemet er markant varmere end omgivelserne.

I et termonet er væsketemperaturen typisk den samme som jordens eller lavere. Det betyder i sagens natur, at hvis jorden er varmere end systemet, så tilføres der energi.

I nogle termonet-systemer er der registreret omkring 20-25 % effektoptag fra selve ledningsnettet – altså det modsatte fænomen end i den konventionelle fjernvarme. 

I praksis betyder det, at et tilsvarende antal yderligere forbrugere kan tilsluttes uden behov for at der etableres ekstra kapacitet.

Alle bør kunne få del i den kollektive forsyning

Hvordan termonet skal håndteres rent administrativt hos kommunerne giver ofte anledning til forvirring.

Det er nemlig stadig usikkert, hvorvidt termonet skal behandles under Varmeforsyningsloven på samme vilkår som andre anlæg til kollektiv forsyning, eller om termonet skal høre til i Undergrundsloven, som større geotermianlæg.

Dette skyldes bl.a. en passus fra 'Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022', hvor der fremgår at der skal tages stilling til, “om løsninger som termonet bedst håndteres i varmeforsyningsloven eller andre steder.”

Både fra rådgivers og kommunernes side, savnes der entydighed omkring lovgivningen.

Kollektiv varmeforsyning som fx termonet, der baseres på elektrisk forsyning via væskebaserede varmepumper, er en let tilgængelig og oplagt måde at udfase olie og gas hos mange af de ca. 400.000 husstande der stadig opvarmes med fossile brændsler.

Vi savner som både borgere, aktører og samfund, at der fra politisk- og ministerielt hold gives klar besked om termonets fremtid under varmeforsyningsloven.

Udlandet er allerede begyndt at henvende sig omkring termonet, og flere steder er man begyndt at etablere såkaldt “5. genererations fjernvarme”, f.eks. det ambitiøse Heat The Streets projekt i Cornwall.

Og det er oplagt at slå to fluer med ét smæk; udfasning af fossile brændsler til opvarmning i Danmark samtidig med at fremme eksporten af dansk knowhow – ligesom vi gør med den traditionelle fjernvarme.