Eksempel på fælles løsning for moduler af vand-luft varmepumper. Foto: DVI Energi  

Kommunekatalog inspirerer til grønne varmeløsninger uden for fjernvarmenettet

af: Sanne Holst, varmeplanlægger i Hørsholm Kommune og Jakob Elkjær, klima- og energiplanlægger i Rudersdal Kommune

Hvad skal naturgassen erstattes med, hvis fjernvarme ikke er en mulighed? Det har Hørsholm og Rudersdal Kommune forsøgt at finde svaret på. Sammen med Ea Energianalyse har de udarbejde et inspirationskatalog til alternative, grønne varmeløsninger.


Klimahensyn, stigende priser på naturgas og øget fokus på energisikkerhed har tilsammen medført et stadigt større ønske hos borgere og myndigheder om at blive de fossile brændsler til opvarmning kvit.

Men hvad gør man, hvis man ligger uden for fjernvarmenettet og ønsker at konvertere sit gamle oliefyr til grønnere energi?

Det spørgsmål plagede os, da vi satte os ned for at udarbejde en fælles strategi for fossilfri opvarmning i 2035 i Hørsholm og Rudersdal Kommune.

I begge kommuner eksisterer der rækkehusområder, hvor fjernvarme ikke ser ud til at blive en mulighed foreløbigt.

Guide skal fremme de grønne alternativer

Vi så altså behovet for at udvikle en god guide til, hvordan man arbejder med fossilfri varmeløsninger i områder med tæt bebyggelse uden for fjernvarmenettet.

Derfor rakte vi i begge kommuner ud til borgere og grundejerforeninger for at finde gode eksempler på cases, der havde undersøgt muligheden for alternative grønne løsninger – og var villige til at dele deres erfaringer og overvejelser med os. 

Vi endte med seks cases i alt, to i Hørsholm og fire i Rudersdal. De optræder alle i vores Inspirationskatalog for fælles varmeløsninger i Rudersdal og Hørsholm Kommune, der udkom i marts i år.

Mange spørgsmål skal besvares

Hver case tager udgangspunkt i de tekniske løsningsmuligheder, der kan lade sig gøre i det givne boligområde.

Er der plads til et fælles jordvarmeanlæg på områdets fællesarealer? Er der langt nok til naboen til at en individuel luft/vand-varmepumpe ville kunne opsættes uden risiko for støjgener? Vil kommunen kunne give tilladelse til lodrette jordvarmeboringer eller ej?

Derudover har det i inspirationskataloget været vigtigt at identificere, hvilke ønsker og bekymringer beboerne har til deres kommende varmeløsning.

Vil de eje løsningen i fællesskab? Er de bekymrede over støj eller udseende? Har de allerede interne strukturer, der kan håndtere betaling for fælles grønne løsninger?

Til sidst lavede vi overslagsberegninger på, hvad de bedste løsningsmuligheder kostede.

Den beregning kan ikke bruges til at træffe endelige beslutninger, men kan give beboerne en ide om, hvad de vil skulle investere i alternative, grønne varmeløsninger.

Vejledning til oplyst beslutningsgrundlag

Som varmeplanlæggende myndighed kan vi ikke hjælpe borgene med at beslutte, hvilken opvarmning de skal have.

Vi kan dog hjælpe dem med at træffe en oplyst beslutning, som vil kunne fungere i lige netop deres område.

Arbejdet med inspirationskataloget slog fast, at der er stor forskel på tætbebyggede områder – både ift. hvilke grønne alternativer til fjernvarme, et område kan understøtte, samt borgernes ønsker til kommende varmeløsning.

Derudover er der også behov for hjælp til at få de rigtige kommunale godkendelser.

Vi håber, at vores inspirationskatalog, kan anspore flere uden for fjernvarmenettet til at tage snakken om muligheden for at investere i alternativ grøn energi.

Hos Hørsholm og Rudersdal Kommune lover vi i hvert fald at arbejde videre med at støtte vores borgere på rejsen mod en fossilfri varmeløsning.

Barrierer for etableringen af fælles varmeløsninger.

  • At finde den tekniske bedste løsninger
  • At tage snakken om ønsker til ny opvarmningsløsning internt
  • Økonomisk afhængighed af hinanden
  • Organisering ifht. opkrævning af fællesudgifter