Verden er varmere end nogensinde og i sommers oplevede Danmark den længste tørke i 30 år. I 26 dage, fra slutningen af maj og frem til midten af juni var Danmark tørkeramt. Og den manglende nedbør gik ikke kun ud over landmændenes høst.

Selvom vi ikke nåede op på mængden af naturbrande, som raserede i 2018, hvor landet også blev ramt af en lang tørkeperiode, så blev de danske beredskaber sendt ud for at slukke naturbrande.

Juni 2023 satte ny rekord fors solskin. 322,5 solskinstimer blev det til i hele juni måned – knap 42 pct. over klimanormalen for den måned. Det gjorde juni til den mest solskinsrige siden 1940, hvor samme måned oplevede 303 solskinstimer. Grafik: DMI

“Det var en travl forsommer for os, men antallet af naturbrande holdt sig heldgivis inde for det, vi er i stand til at håndtere”, siger Tim Ole Simonsen, der er konstitueret sekretariatschef i Danske Beredskaber. Han fortsætter:

“Naturbrandene er meget forskellige. Det er jo fra ganske små brande i rabatter og bede og blomsterkasser til brande overs større arealer. Langt de fleste naturbrande eksisterer i den første kategori. Vi er dimensioneret til at håndtere de brande, der opstår i dagligdagen, men når vi har de større hændelser ude i kommunerne, er vi nødt til at trække på naboredskaber og Beredskabsstyrelsen, og det har vi også gjort her i sommeren”, siger han.

Beredskabsstyrelsen er Danmarks nationale katastrofeberedskab, og når de rykker ud til kriser, ulykker og katastrofer, sker det som assistance til øvrige myndigheder. Hver kommune har deres eget lokale beredskab, som er samlet under paraplyorgansiationen Danske Beredskaber. Og netop samarbejdet de lokale beredskabstjenester imellem og den eksterne hjælp fra Beredskabsstyrelsen, når dette er nødvendigt, er essentielt, når naturbrande skal nedkæmpes.

“På de større naturbrande, vi har oplevet de senere år, har Beredskabsstyrelsen assisteret kommunerne, og det kommer vi også til at gøre fremadrettet. Vi har en fin dialog med kommunerne, hvor vi løbende kortlægger, hvad kommunerne har brug for af hjælp fra staten”, siger Thomas Frandsen, operativ sagsbehandler ved Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsen tester brandslukningshelikopter

Det forventes, at somrene bliver mere tørre, så der fremover vil være perioder med tørke. Ifølge klimaforskere vil vi opleve mellem 1,5 til 4,5 gange flere hedebølgedage sammenlignet med i dag. Og med mere tørke øges risikoen for naturbrande. Ifølge Beredskabsstyrelsens analyser, har antallet af naturbrande i Danmark været stigende siden 2016.

“Skovbrande, naturbrande og tørke er jo ikke noget nyt fænomen, men tendensen er klar: det bliver mere tørt i fremtiden. Og siden 2016 har antallet af naturbrande i Danmark været stigende. Og den fremtid forsøger vi selvfølgelig at ruste os så godt imod, som muligt”, siger Thomas Frandsen.

Et af de vigtigste værktøjer i Beredskabsstyrelsens værktøjskasse er overvågning, fortæller Thomas Fransen.

“I naturbrandsæsonen fra april til september monitorerer Beredskabsstyrelsen vejret sammen med andre statslige myndigheder. Med 2018 som referenceår, følger Beredskabsstyrelsen løbende med i tørkeindeks, brandfareindeks, vejrprognoser samt antallet af udrykninger til naturbrande i hele landet. Derved får vi et bedre overblik over, hvor vi eventuelt skal sætte ind henne, inden tingene løber løbsk”, siger han.

Thomas Frandsen fremhæver også hjemmesiden www.brandfare.dk som et vigtigt våben mod naturbrande. På hjemmesiden kan borgerne læse, hvad de skal være særligt opmærksomme på ift. naturbrandrisiko om sommeren, hvis tørken rammer. Hjemmesiden samler også alle de aktuelle afbrændingsforbud, som udstedes lokalt landet over af kommunerne. Derved kan man som borger hurtigt orientere sig og få svar på, om man skal lade grillen stå inde i skuret.

Ift. det mere fremadrettede arbejde, er Beredskabsstyrelsen netop gået sammen med Forsvaret for at teste brugen af brandslukning fra luften vha. en brandslukningshelikopter.

“Brandslukningshelikoptere bliver brugt i store dele af Sydeuropa, hvor naturbrande er hyppigere, og vi er lige nu i gang med at undersøge, om den luftbårne kapacitet evt. vil være særligt relevant at bruge på mere afsidesliggende steder”, siger han.

Der er behov for flere ressourcer

Lokalt ude i kommunerne er beredskaberne med Tim Ole Simonsens ord “dimensioneret til at håndtere de små brande, der opstår i dagligdagen”.

Når der opstår større hændelser, er beredskaberne nødsaget til at trække på naboberedskaber samt ekstern hjælp fra Beredskabsstyrelsen, hvilket man også gjorde flere gange i sommers.

Med udsigten til mere sol og mindre regn i fremtiden håber Tim Ole Simonsen dog, at politikerne vil prioritere at opruste beredskaberne ude i kommunerne, så de også kan håndtere fremtidens udfordringer med naturbrande.

“Under de rekordhøje temperaturer i England sidste sommer, kom naturbrandene ud af kontrol flere steder, bl.a. også i London. Der var simpelthen ikke kapacitet til at løfte opgaven, og der skal vi naturligvis ikke ende”, siger han.

I Danmark bruger vi i dag afbrændingsforbud som middel til at mindske naturbrande, og det har også en god effekt. Men spørgsmålet er, om det er nok, hvis tørken tager til i fremtiden.

“I år har de danske beredskaber håndteret selv de større hændelser, men det er klart, at bliver naturbrandene hyppigere og større, så vil de muligheder vi i dag har for at gribe ind, formentligt ikke være nok”, siger han og fortsætter:

“Beredskabet i Danmark er mildest talt ikke overfinansieret, og jeg savner at man fra politisk side tager en snak om, hvorvidt vi ikke skal opruste med både mandskab og materiel på det her område. Hvis vi skal være i stand til at håndtere fremtidens udfordringer med naturbrande, skal der yderligere ressourcer til i både det nationale og de lokale beredskaber”.