Først var der 182 projekter, siden blev feltet barberet ned til 18, og nu kæmper fem projekter om at løbe med Renoverprisen 2023 som Danmarks bedste renovering – og en check på 100.000 kroner.

“Vi har fundet et spændende felt af projekter, der på hver sin måde udmærker sig inden for renoveringsdisciplinen. Men vi ser også et gennemgående træk blandt de nominerede, og det er projekternes evne til at give nyt liv. Det er selvfølgelig nyt liv til selve bygningen, men også til dens omgivelser og brugere”, udtaler Karen Mosbech, der er formand for Renoverprisens Nomineringsudvalg, som har nomineret de fem projekter.

Blandt de fem finalister er Rudkøbing Gamle Skole, der har omdannet de tidligere klasselokaler til et nyt bofællesskab for seniorer.

De nye ældre beboere er allerede flyttet ind i den gamle skole fra 1921, der efter en renovering har fået nyt liv. Nye materialer og løsninger er valgt efter samme princip om holdbarhed, lang levetid og bæredygtighed.

“Holdet bag denne renovering har set mulighederne i bygningen. Nogen ville måske se det som en begrænsning, at der er tre meter høje klasselokaler og mene, at det ikke egner sig til bolig. Men det gør det jo netop; det giver en rummelighed og et fantastisk lysindfald, fordi man har valgt nogle høje vinduespartier, der gør, at man får lyset ind. Og lys er velvære. Det er nok dét, jeg er mest imponeret af”, lyder begrundelsen bag Renoverprisens nominering.

Renoveringen af skolen er udført med respekt for den eksisterende arkitektur, og bygningen har udvendigt bevaret sit karakteristiske udtryk. Hovedbygningen er blevet forvandlet til 22 almene seniorboliger, og den tidligere pedelbygning er lavet om til fælleshus med gæsteværelser.

DTU: Renovering er godt for klimaet

Transformationen af den gamle Rudkøbing Skole har haft fokus på at genbruge og bevare så meget af den eksisterende bygning, som i 1921 blev opført i gode og gedigne materialer.

Nødvendige bygningsdele, som f.eks. facadepartier og tag, er blevet udskiftet, så bygningen opfylder nutidige standarder.

Og det er en rigtig god idé at give nyt liv til gamle bygninger som Rudkøbing Skole, hvis man vil fremme bæredygtigheden i den danske byggesektor.

Det viser en stor livscyklusanalyse, som Danmarks Tekniske Universitet foretog i 2022 sammen med Det Kongelige Akademi – Institut for Bygningskunst og Kultur af “Lærlingens hus” – et gammelt bindingsværkshus på Bornholm fra 1887.

Livscyklusanalysen viste, at det er meget mere klimavenligt at restaurere gamle bygninger end at rive ned og bygge nyt.

”Vores forskning viser, at det er nødvendigt med et paradigmeskift omkring hele vores tids trend med at rive gamle bygninger ned og bygge nye, ofte ud fra et ønske om at mindske klimabelastningen", udtaler lektor ved Institut for Bygningskunst ved Det Kgl. Akademi, Thomas Kampmann.

"Det er nødvendigt at Bygningsreglementet ændres fra ensidigt fokus på varmetab til at tage større hensyn til LCA og levetider i den samlede bygningsmasse”, siger han i en officiel pressemeddelelse.

Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020.

Projektet tager afsæt i fire forskellige scenarier, som forskerne har lavet LCA-beregninger på. Resultaterne er herefter sammenlignet med, hvis man alternativt byggede et helt nyt, enten murstenshus eller træhus, så de opfyldte Bygningsreglementet 2020.

Der var tale om følgende fire scenarier:

• Scenarie 1: Huset restaureres som var det fredet. Alle de oprindelige vinduer, døre, spær, ydervægge mm., hvoraf flere allerede er 135 år gamle, repareres og istandsættes. Der efterisoleret med fortrinsvis diffusionsåbne, organiske isoleringsmaterialer og med forsatsrammer med energiglas for de oprindelige vinduer. Der er isoleret indvendigt på væggene med 75 mm isoleringsmateriale.

• Scenarie 1b: Som 1, men med 200 mm isoleringsmateriale indvendigt på ydervægge og 40 mm på yderdørene.

• Scenarie 1c: Som 1, men helt uden nogen form for efterisolering eller forsatsvinduer.

• Scenarie 2: Huset renoveres som hvis huset skulle opfylde Bygningsreglementet 2018 med moderne materialer og teknikker. Der isoleres med 300 mm indvendig mineraluldsisolering og alle vinduer og yderdøre tænkes udskiftet til nye tolags energiruder fremstillet i træ/aluminium.

Den laveste klimabelastning opnås af scenarie 1b tæt fulgt at 1. Selv scenarie 2 er bedre end både et helt nyt murstens- og træhus, mens den største klimabelastning kommer fra det gamle hus, hvis der slet ikke udføres nogen form for efterisolering (1c).

Fordelene ved at restaurere frem for at renovere bliver endnu mere markante, hvis man forøger restlevetiden fra 50 til 100 år, lyder konklusionen i rapporten.

Om restaureringsarbejdet på Rudkøbing Skole er nok til at hive den helt store pris hjem ved Renoveringsprisen 2023, bliver afsløret, når prisen uddeles senere i september.