Fugt i bygninger er et stort problem i hele verden. Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO har en femtedel af alle bygninger i USA, Canada og Europa et eller flere tegn på fugt.

I Danmark ligger tallet en smule under på 18 procent, men skal man tro de seneste vejrprognoser fra DMI, vil det tal sandsynligvis stige herhjemme i fremtiden.

I DMI’s rapport ‘Fremtidige klimaforandringer’ fra 2014 konkluderer forskerne, at vi kommer til at opleve ekstreme regnskyl dobbelt så hyppigt ved slutningen af dette århundrede som nu. Beregningerne tager udgangspunkt i to scenarier for drivhusgasudslip i fremtiden. Et højt (RCP8.5) og et lavt (RCP2.6).

Og med kraftigere regnskyl følger også en øget risiko for udvikling af fugt i bygninger. Det fortæller Lars Gunnarsen, som er ekspert i fugt og ansvarlig for Landsbyggefondens og SBIs projekt ’ Skimmel.dk’.

“Hvis regnvejrsperioderne bliver kraftigere og der kommer flere skybrud, står vi over for en række udfordringer, som kan øge problemet med fugt i de danske husstande. Øget regnvand risikerer at overbelaste de lokale kloaknet og presse vandet tilbage og op i kælderen. Kloakkerne kan også blive så overbelastede, at vandet løbet ind gennem sprækker ved døre og vinduer. Og så kan underdimensionerede kloakrør medføre, at spildevandet ikke ledes hurtigt nok væk. Alt dette giver større grobund for fugtdannelse i bygningerne”, fortæller han.

Antarktis holder Danmarks skæbne i hænderne

Allerede i dag er fugt årsag til langt over halvdelen af alle byggeskader. Og skal det problem ikke stige som følge af den globale opvarmning, er infrastrukturen nødt til at være i orden.

Det forklarer Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimadynamik ved Niels Bohr Instituttet i København.

“Den globale opvarmning baner vej for et klima i Danmark, som på mange områder kommer til at minde meget mere om det, der er i Sydfrankrig. Her har man i mange århundreder tilpasset sig vejret ved at sørge for, at vandet ikke løber ned i kældrene og at kloaksystemerne er designet korrekt, så de ikke flyder over. De samme løsninger skal vi i stigende grad også tage i brug herhjemme“, siger han.

I de danske kystbyer vil boligerne blive særligt udsat for oversvømmelser i fremtiden. I hvert fald hvis prognoserne for vandstandsstigningerne i de danske farvande holder stik.

DMI anslår nemlig, at vandstanden i Danmark vil stige mellem 40 centimeter til langt over en meter som følge af den globale opvarmning, når vi skriver år 2100. Katastrofens omfang afhænger dog i høj grad af, hvordan Antarktis arter sig de kommende årtier.

På grund af massetiltrækning fra iskapperne, som forskubber Jordens tyngdefelt, løber vand, der smelter fra Grønland, om i det sydlige Stillehav, mens is, der smelter fra Antarktis, får havet til at stige blandt andet omkring Nordamerika og Europa - herunder også Danmark.

Et nyt studie viser, at afsmeltningen af indlandsisen på Antarktis foregår langt hurtigere, end man hidtil har antaget. Faktisk er den steget fra omkring 40 milliarder ton smeltet is, der løb ud i havene hvert år mellem 1979 til 1989, til 252 milliarder ton is, der smeltede ud i havene om året fra 2009. Det svarer til, at Antarktis mister 6 gange så meget is om året i dag i forhold til i 1979.

Heldigvis er de fleste kommuner i Danmark klar over problemets omfang og arbejder aktivt for at ruste bygningerne til fremtidens mere ekstreme vejrforhold og potentielle massive vandstandsstigninger, slår professor Eigil Kaas fast.

“Der er mange aktiviteter i gang i Danmark med at forbedre tilpasningevnen i bygningerne til større vandmængder. Dimensionerne på kloakrørene udvides de steder, hvor regnvand forventes at skabe store problemer i fremtiden, og der er også stort fokus på at lave løsninger, der leder vandet væk, så der ikke går værdier tabt, når himlen åbner sig op. Og det er jo enormt positivt”, siger han.

Varmere vintre vil nedbringe fugten

De kraftige regnskyl er dog blot et af flere vejrskift forårsaget af klimaforandringerne, som kan få fugten til at stikke sig grimme ansigt frem i fremtiden.

Ifølge DMI’s rapport ‘Fremtidens klimaforandringer’ vil temperaturen i Danmark stige 1,2 grader i løbet af dette århundrede, hvis vi formår at reducere udslippet af CO2 efter 2050. Hvis udslippet af drivhusgasserne fortsætter sin himmelflugt helt frem til år 2100, vil temperaturen i gennemsnit stige med hele 3,7 grader.

Temperaturen vil stige en smule mere om sommeren og efteråret end vinter og foråret. Det vil føre til færre frostdøgn, varmere sommernætter samt længere og flere hedebølger.

På den ene side kan temperaturstigningerne faktisk være positive i forhold til problemet med fugtdannelser om vinteren.

Mange fugtproblemer i Danmark opstår, når kulden sætter ind og væggene og lofterne bliver meget kolde. Det skyldes, at møbler, gulve og tæpper i løbet af sommeren optager en del fugt fra luften, der har en høj luftfugtighed. Når det så bliver vinter, falder luftfugtigheden, og for at komme i ligevægt med luften, afgiver materialerne en del vand. Og det skaber grobund for fugt.

Får vi varmere vintre bliver det problem sandsynligvis lidt mindre, spår Lars Gunnarsen. Til gengæld vil de højere temperaturer om sommeren omvendt give flere fugtproblemer.

Den varme sommerluft indeholder store mængder fugt, og når luften kommer ind i kælderen, sætter fugten sig på de kølige overflader, typisk på gulvene og den del af væggene, der ligger under terrænet. Dette kaldes også for sommerkondens og kan medføre vækst af skimmelsvamp og misfarvning af vægge og gulve.

“Sommerkondens kan forebygges ved, at man dropper udluftningen af sin kælder på alt for varme og fugtige sommerdage. Dette gælder dog kun hos almindelige villaejere. Har man krybekælder er løsningerne lidt mere indviklede. Her kan man være nødt til at lave modificeringer af konstruktionen, så krybekælderen bliver mere robust. Men ser man tegn på, at fugtproblemerne bliver værre som følge af de her ændringer i klimaet, er det bedst at søge professionel rådgivning hos fugteksperter”, siger Lars Gunnarsen.

Byggebranchen bærer også et ansvar

Skal problemet med fugt i bygninger nedbringes, er det dog ikke kun nødvendigt at luge ud i sommerkondensen og sættes værn op mod skybrud og oversvømmelser.

Hvis ikke byggerierne er designet til at modstå de stigende problemer med fugt, som vi kan forvente os i fremtiden, vil problemet fortsætte med at vokse.

Bygningsreglementet er ellers meget klar i mælet, når det kommer til vigtigheden af forebyggelse mod vand- og fugtskader. Som der står i vejledningen om ‘fugt og vådrum’:

”Bygninger skal udføres, så vand og fugt ikke medfører skader eller brugsmæssige gener, herunder forringet holdbarhed og utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold”.

Nybyggerier er altså på papiret langt bedre rustet til at håndtere de udfordringer med fugt, som klimaforandringerne fører med sig.

Men en undersøgelse, som Jysk Analyse foretog for byggematerialeproducenten Cembrit i 2014 afslører, at virkeligheden ikke altid tager sig sådan ud.

Godt halvdelen af de 100 adspurgte entreprenører og arkitekter, som deltog i undersøgelsen, svarede, at de har oplevet problemer med råd og svamp, som har været forårsaget af materialevalget. Blandt entreprenørerne svarede hver tredje, at de ofte oplever materialevalget som årsag til problemer med råd og svamp.

Lars Gunnarsen er dog ikke i tvivl om, at de byggerier, som opføres i dag, i langt højere grad end tidligere forebygger fugtrelaterede problemer som fx. skimmelsvamp.

Men de mere komplicerede konstruktioner gør også, at der er større grobund for fejl – simpelthen fordi byggerierne kræver større ekspertise og snilde end førhen.

“Kvaliteten af de nye byggerier, der opføres i dag, har aldrig været større. Men det er klart, at jo mere kompliceret konstruktionerne er, jo større risiko er der også for fejl. Derfor kræver det også, at byggebranchen bliver endnu mere omhyggelige med at udføre de nødvendige tilsyn af bygningerne og sørger for at kontrollere, at der ikke forekommer fejl”, siger han. 

Yderligere info