Tema: Energi - et internationalt spil. Foto: Colourbox 

Datacentre i hyperskala – godt eller skidt?

af: Karin Wain, journalist


Store internationale virksomheder har fået øjnene op for Danmarks høje forsyningssikkerhed og veludbyggede energi- og fiber-infrastruktur og bygger gigantiske datacentre rundt om i landet. Det stiller krav til andelen af grøn energi i det danske elsystem og fordrer ægte dialog og samarbejde, hvis Danmark skal udnytte muligheden for at blive førende eksperter på området.

Gigantiske datacentre skyder op på strategisk velvalgte steder i Danmark, hvor pladsen er god og forsyningssikkerheden ekstra høj. Facebook bygger i Odense. Google i Fredericia. Apple i Viborg og snart i Aabenraa.

De hundredetusindevis af kvadratmeter store bygninger spækket med servere udgør motorerne i internettet. De skal sikre, at virksomhedernes mange europæiske brugere kan streame til tiden og i rette kvalitet.

Den slags kræver rå mængder af energi.

Når Apples første datacenter er fuldt udbygget, vil alene forbruget på adressen i Foulum udenfor Viborg udgøre tre procent af Danmarks samlede elforbrug.

Mere vind, tak

Der er mange gode grunde til, at det netop er i Danmark, virksomhederne bygger deres datacentre (se boks). En af dem er den høje andel af grøn energi i den danske elforsyning, som passer godt med de internationale virksomheders grønne profiler.

Hvis vi nøjes med at fortsætte udbygningen af vindenergien i det nuværende tempo, er der dog ikke længe til, at datacentrenes gigantiske elforbrug får energien til at skifte fra grøn til sort, advarer Henrik Lund, som er professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Ifølge Energistyrelsens seneste Basisfremskrivning af energiforbruget vil erhvervslivets elforbrug stige med 35 procent fra 2015-2030, og det skyldes fortrinsvis hyperskala-datacentrenes forbrug. Allerede fra 2023 forventer Energinet.dk et øget elforbrug på fire Terawatttimer direkte forårsaget af de datacentre, som enten er eller forventes at blive godkendt.

- Med mindre Klimaministeren lader ambitionerne for udbygningen af vindenergi følge med efterspørgslen fra datacentrene, bliver det lidt af et slag i luften, hvad angår grøn energi, siger Henrik Lund.

Det gør Danmark attraktivt

De gigantiske datacentre skal betjene de internationale virksomheders europæiske kunder. Der er etableret store centre i blandt andet Irland og Nordsverige, men der er en række egenskaber ved Danmark, som gør os endnu mere attraktive.

  • landfast med det europæiske kontinent
  • gode muligheder for frikøling på grund af køligt, men ikke isnende klima
  • veluddannet arbejdskraft
  • god og stabil økonomi
  • stabil politisk situation
  • stabilt og veludbygget elsystem
  • gode fiberforbindelser og elforbindelser til bl.a. Norge og Tyskland
  • stor andel af grøn energi
  • veludbygget fjernvarmenet og innovationsvillig fjernvarmebranche

Energi og overskud

Ud over at kræve rå mængder af energi alene til driften udleder de gigantiske datacentre lige så rå mængder af energi i form af overskudsvarme. Her bliver Danmarks veludbyggede fjernvarmenet interessant for de internationale virksomheder, og alene Facebooks datacenter, som skal stå klar i Odense i 2020, vurderes at kunne levere varme til 6.900 husstande.

Der er et stort uudnyttet potentiale for at anvende overskudsvarmen ikke blot fra datacentre, men også fra industrien til fjernvarme. En netop afgjort sag i Skatteankenævnet fritager Facebook for at betale den afgift, der ellers er på at aflede overskudsvarmen. Det er gode nyheder, mener Thomas Volder.

Han er salgs- og marketingsdirektør hos datacenterleverandøren Coromatic A/S og formand for den nystartede brancheforening Datacenterindustrien.

- Ja, datacentrene bruger megen energi, men udviklingen er nu engang, at digitaliseringen og dermed behovet for data vokser og vokser. At udvikle energirigtige løsninger ligger i de danske virksomheders DNA, og det er en vigtig opgave for Datacenterindustrien at klæde virksomheder og medlemmer på til at udnytte energien optimalt, siger han.

Betydningen af millisekunder

Ud over at etableringen og driften af selve datacentrene repræsenterer arbejdspladser, tiltrækker centrene med stor sandsynlighed virksomheder, der lever af internettet. For disse virksomheder kan selv en forsinkelse af data på ganske få millisekunder være 100 procent forretningskritisk. Derfor vil det være attraktivt for dem for eksempel at etablere deres udviklingsafdelinger klos op ad datacentrene.

Data er fremtidens råstof

Hos Danmarks største udbyder af datacentre, Global Connect, er CEO Christian Holm-Christensen parat til at samarbejde.

Han oplever en meget kraftig vækst i efterspørgslen på datacentre og vurderer, at datacentrene meget vel kan generere 10.000 tunge danske vidensarbejdspladser i de kommende fem-ti år. Ikke mindst fordi centrene er kommet for at blive.

- At bygge et datacenter i hyperskala er ikke noget, man bare lige gør, og det er det vildeste mareridt at flytte det. Centrene er hovedmotorerne i internettet, og data er fremtidens råstof. Det er en rigtig god nyhed for Danmark, at vi får en chance for at gøre os til eksperter på området, siger han.

400 fodboldbaner

Datacentrene i hyperskala kræver ikke kun energi – de kræver også plads. Det datacenter, Facebook er ved at bygge i Odense, kommer til at fylde 138.000 kvadratmeter. Den grund, Apple har opkøbt i Rødekro ved Aabenraa, er så stor, at den kunne have plads til ikke mindre end 400 fodboldbaner.  

Dialog og synergi

Professor Jørgen Lund er enig i, at indtoget af datacentre i hyperskala udgør et stort potentiale for danske virksomheder. Hvis den danske arbejdskraft skal blive andet og mere end pedeller for de tusindvis af kvadratmeter tekniske centre, er der dog behov for ægte samarbejde hele vejen rundt.

Danmark er langt fremme med vindmøller og førende, hvad angår at udvikle fremtidens fjernvarme. Hvis erfaringerne fra de to indsatser kan spille sammen – og blive integreret med viden om, hvordan man designer, bygger og driver datacentre i hyperskala på en energieffektiv måde - så er der basis for at udvikle kompetencer, som er guld værd – også udenfor Danmarks grænser.

- Hvis datacentrene, forskningsinstitutioner, producenter og industri går sammen om at udvikle dels komponenter til datacentrene, som anvender mindre strøm, dels en måde at køle på, som gør spildproduktet nemmere at anvende i fjernvarmen, jamen så er der tale om en win-win-win-situation. Den synes jeg, vi skal gå efter. Og jeg håber, Invest in Denmark følger potentialet til dørs, siger han.

Invest in Denmark hører under Eksportrådet og Udenrigsministeriet, og er det initiativ, der har banet vejen for, at de store spillere vælger Danmark som hjem for deres datacentre.

Hemmelighedskræmmeriet er stort, men udover Google, Facebook og Apple skulle endnu en lille håndfuld store, internationale virksomheder være i færd med at etablere sig i Danmark.

Truslen om terror

Når en håndfuld af datacentre, som er kritiske for driften af internettet, i den kommende tid spreder sig ud over landet, er det måske værd at stille spørgsmålet: Hvad med terror? Bliver disse datacentre oplagte mål for angreb?

Ifølge Datacenterindustrien er der dog ingen grund til uro.

- Den største risiko er hackerangreb. Det er alvorligt nok, men jo ikke personfarligt. Hvis et af centrene på den ene eller anden måde sættes ud af spillet, vil et andet overtage, så der er ikke så meget at vinde ved et terrorangreb, siger formand Thomas Volder.