Helsingør Kommune har nu for andet år i træk udarbejdet varmemærker for kommunens ejendomme.

Varmemærkerne er udviklet af Bygningsstyrelsen og HOFOR og er bygget op omkring et velkendt farvesystem, nemlig trafiklysets. Farvemarkørerne bruges til at inddele ejendommene efter varmeforbrug og forbrugsudvikling. Foruden de velkendte farver grøn, gul og rød er der tilføjet en grøn plus.

Et eksempel på et varmemærke. Grafik: Helsingør Kommune

Varmemærkerne er en måde at monitorere en bygnings energiforbrug, så det er let og enkelt at forstå. De giver både driftsfolk og brugere som pedeller og ansatte et overblik over varmeforbruget og en indikator for, om forbruget i bygningen er højt eller lavt.

På den måde bliver varmemærkerne et godt udgangspunkt for dialog om energibesparelser og er dermed også med til at sikre den nødvendige interesse og fokus fra kommunens egne driftsfolk og energiplanlæggere.

Helsingør Kommunes driftsfolk indberetter manuelt data til den online energistyringsplatform MinEnergi, hvor nøgletal udregnes ved at varmeforbruget graddagekorrigeres i kWh/m² af det opvarmede areal.

Ejendommene i Helsingør Kommune

Helsingør Kommunes ejendomme er inddelt i fire kategorier: 

• administrative ejendomme
  
• fritids- og kulturinstitutioner
• skoler
• daginstitutioner, SFO’er og fritidsklubber

Alle ejendomme under hver kategori har fået tildelt et varmemærke, som angiver varmeforbruget i det seneste år 2018, samt om tendensen er faldende eller stigende i forhold til det foregående år.

Ud fra forbruget får ejendommen tildelt en farve fra trafiklyset, som illustrerer hvor højt deres forbrug er. Varmemærket redegør ydermere for de energiindsatser, som er gennemført i 2015-2018 – akkurat som en smiley-ordning i restauranter.

Derudover kan driftsfolk og brugere få et tilbageblik over forbrugsudviklingen af varme de seneste fire år, 2015-2018. Den samlede besparelse er opgjort både i MWh og kr.

Driftsfolkene kan følge udviklingen både i energi og kroner. Grafik: Helsingør Kommune.

Faldende forbrug bliver tydeligt

Varmemærkerne giver altså et generelt billede af, hvordan det går med energibesparelserne i Helsingør Kommune - og det ser godt ud!

Tendensen for energiforbruget de sidste fire år er for stort set alle ejendomme nedadgående, og for over halvdelen af ejendommen er trafiklyset enten grønt eller grønt plus.

 Men der er selvfølgelig stadig plads til forbedringer, og varmemærkerne hjælper med at udpege, hvor indsatsen skal fokuseres på flere energibesparelser.

Nøgletallene for ejendommene kan bruges ved at sammenligne eksempelvis skolerne med hinanden, og på den både kan det give et fingerpeg om, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at spare på energien. Det skal så sammenholdes med energimærket for at finde ud af hvad mulighederne er,

forklarer Morten Høgsbro Holm, Arkitekt MAA og projektleder i Helsingør Kommune, Center for Økonomi og Ejendomme.

Den pågældende bygnings energimæssige kvalitet skal med andre ord medtænkes i, hvor energieffektiv ejendommen er og hvilke energimæssige forbedringer, der vil være rentable at gennemføre.

Her skal både vurderes hvor meget energi og CO₂ man vil kunne spare, men også hvor stor en besparelse, der kan opnås på el- og varmeregningen. Dette gælder især for ældre bygninger, som der findes mange af i Helsingør Kommune.

På boligejer.dk kan man søge energimærkningsrapporterne frem for sine ejendomme. Oversigten er udarbejdet af Energistyrelsen og indeholder et direkte link til hver enkelt bygnings energimærke. Denne data skal altså sammenholdes med varmemærkerne, når indsatsen for energibesparelser i de udvalgte bygninger skal igangsættes.

Varmemærket har link til energimærkningen, så bygningsejeren kan se hvad der skal til for at ændre mærket. Grafik: Helsingør Kommune 

Energiindsatser og klimamål i Helsingør Kommune

Helsingør Kommune har som overordnet mål at nedbringe CO₂-udledningen til 1,7 tons pr. borger pr. år ultimo 2030 og blive CO₂-neutral i 2045. Derfor er det også en essentiel opgave for kommunen at nedbringe energiforbrug og CO₂-udledninger fra kommunens egne institutioner og bygninger.

Foruden energiindsatser sættes der også ind på at fokusere på den videre forbrugsudvikling  – og det kan varmemærkerne netop kan være med til at fastholde. 

Helsingør Kommune håber også at konkrete tiltag til energibesparelser i kommunale bygninger kan være showcases for en generel ambitiøs klimaindsats i hele kommunen.

Et godt eksempel er den energirenovering flere af kommunens ejendomme gennemgik i 2014 i forbindelse med et samarbejde med en privat ESCO-virksomhed. Ejendommene opnåede varmebesparelser på 26% og elbesparelser på 41%. Samtidig gav projektet en samlet CO₂-reduktion på 33%.

Udover energistyring og monitering er det også vigtigt at forstå, hvordan ejendommen bliver brugt af brugerne. Det kan eksempelvis være, hvor gode pedeller og ansatte er til at få slukket for varme og vand. Varmemærkerne vil sandsynligvis skabe mere opmærksomhed og ansvarsfølelse til de brugere, som har deres daglige gang i bygningerne.     

Endnu bedre i fremtiden

Hvis erfaringerne med varmemærkerne i fremtiden fortsat vil være med til at sikre fokus på nedbringelse af energiforbruget, vil Helsingør Kommune helt sikkert tage næste skridt og udarbejde mærker for elforbruget – herunder også elproduktion fra bl.a. solceller. Det vil betyde, at en ejendoms samlede energiforbrug kunne dokumenteres med langt større nøjagtighed.

Samtidig barsler kommunen også med metoder til at kortlægge det eventuelle elforbrug, som bruges uden for institutioners og kontorers åbningstider. 

Helsingør Kommune har digitale målere siddende på ejendommene, men siden de blev udskiftet af forsyningsselskabet for få år siden, har de været nødsaget til at aflæse manuelt.

Helsingør Kommunes driftsfolk indberetter derfor i dag ejendommenes energiforbrug ved at køre rundt og aflæse forbruget på de opsatte målere.

Mere intelligent energistyring med fjernaflæsningsløsninger vil kunne skabe et mere ensartet datagrundlag med timeaflæsning af data fra afregningsmålerne – og derigennem effektivisere og målrette energirenoveringerne i endnu højere grad.