Niels Boel ved oplæg hos WSP. Fotokredit: WSP.  

Leder: Vi skal turde tage totaløkonomi mere alvorligt

af: Niels Boel

Totaløkonomi er et vidt begreb. Det kan strækkes i metermål i forhold til dagens agenda – eller det kan vise sig at blive den vigtigste løftestang i forhold til at sikre de bedste og mest energivenlige løsninger til din bygning eller for din organisation.


Totaløkonomi kan være nøglen, der låser pengekassen op og gør det muligt at indfri driftsorganisationens velbegrundede og berigtigede ønsker til løsninger, der kan driftens effektivt, er nemme at vedligeholde og har en kvalitet der sikre mange års problemfri drift. 

Alligevel tøver mange bygherre med at anvende denne mulighed. Og det kan godt undre. For faktisk har det i mange år været et lovkrav at vælge den bedst løsning i et totaløkonomisk perspektiv

”Bekendtgørelse 1179 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentlig byggeri” blev et lovkrav i 2013, men i vores ansvarsfraskrivelses samfund, så dropper mange bygherrer at tænke totaløkonomisk, fordi de er bange for at få skudt i skoene, at de har valgt en for dyr løsning.

Det virker som om, at vælger man den billigste løsning i kroner og ører – måske endda en løsning, som man næsten på forhånd kan sige er utilstrækkelig – så har man gjort sit job  godt og undgår samtidig ubehagelige spørgsmål eller løftede pegefingre. 

Vælger man derimod at udfordre og prioritere en kvalitetsløsning, der kan holde i mange år og som virker 100% sammen med eksisterende systemer driftsorganisationen kan betjene optimalt fra dag ét, så stiller man sig op automatisk på skafottet og kan afvente bespottelse og anklager om overforbrug, usaglig omgang med borgene penge osv.

Heldigvis er der også bygherrer, som går den anden vej. Jeg har selv haft fornøjelsen af at arbejde med Domea.dk, der har som målsætning at bygge de billigste boligejendomme i Danmark, men som nu bringer driftsorganisationens mangeårige erfaringer i spil. 

For hvad hjælper det, at du har købt det billigste toilet, hvis det skal udskiftes ved den mindste defekt, da det var et restparti købt i Polen, hvor der ikke kan skaffes reservedele. Og hvad hjælper det, at elinstallationen var billig, men du skal leje en byggestrømstavle, hver gang du skal pudse vinduer eller rense tagrender, da der ikke er monteret en udendørs stikkontakt til en lift?

Mit håb er at vi tør bruge totaløkonomi som det det er tiltænkt: som en sikkerhedsgaranti for at bygge i god kvalitet med sigte på mange års problemfri drift og med mulighed for optimal udnyttelse af energi og ressourcer. Det er jo ikke særligt bæredygtigt eller klimavenligt at bygge en ny bygning, som har brug for renovering allerede inden den er 10 år gammel.

Den totaløkonomiske tankegang er en vigtig vej mod bedre og mere bæredygtige byggerier samt en mere effektiv drift – men tør du gå forrest?