"Vi skal komme ud af afhængigheden af russisk gas. Og vi er på vej”.

Sådan sagde EU-formanden Ursula von der Leyen, da hun i midten af september i år holdt sin årlige tale om Den Europæiske Unions tilstand.

Hovedtemaet var selvfølgelig den energi- og gaskrise, der har sendt priserne på himmelflugt i EU over sensommeren og efteråret.

I august nåede gasprisen sit højeste niveau nogensinde herhjemme med en pris på 34,3 kroner per kubikmeter.

En helt vanvittig stigning sammenlignet med de senere år, hvor gasprisen lå på omkring syv kroner per kubikmeter.

Da vi også bruger gas til at lave el med, smitter de stigende gaspriser også af på energimarkedet.

Hvor man tidligere betegnede en pris på 60 øre per kWh strøm som høj, toppede elpriserne i slutningen af sommeren med tre-fire kr. per kWh inden afgifter.

Gas- og elpriser er styrtdykket

Energikrisen begyndte allerede at ulme i sidste halvdel af 2021, men tog for alvor fart efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022.

Før krigen stod Rusland for omkring en fjerdedel af EU’s forbrug af gas, og det er denne afhængighed, som Europa lige nu kæmper med at komme ud af.

Krisen skyldes dels mindre forsyninger af russisk gas til europæiske lande samt højere priser på de fleste former for energi.

Internationale sanktioner fra blandt andre USA og EU har ramt russisk eksport af olie og kul. Derudover har Rusland selv reduceret sin eksport af gas, hvilket har forværret krisen.

I sin tale i september sagde Ursula von der Leyen, at “vi er på vej” til at komme ud af afhængigheden af russisk gas.

Og kigger man på de seneste tal, tyder meget på, at vi er godt på vej.

Et ukarakteristisk varmt efterår har betydet, at folk har brugt mindre varme end forudset. I Danmark er forbruget faldet 23 procent sammenlignet med sidste år.

Samtidig er det lykkedes de fleste lande i Europa at fylde deres gaslagre op. De fleste lande melder ud, at deres lagre er oppe på 90 procent.

Dette betyder, at gasprisen i skrivende stund er styrtdykket til en fjerdedel af, hvad den toppede på i slutningen af sommeren. Og den faldende gaspris har trukket elprisen med sig ned.

Naturgasprisen falder fortsat sammenlignet med de meget høje priser i august. Månedsgennemsnittet for september endte på 1.413 kr. pr. MWh, hvilket er et fald på 19,5 procent sammenlignet med august, hvor gennemsnitsprisen lå på 1.756 kr. pr. MWh. Siden september er naturgasprisen faldet yderligere, idet gennemsnitsprisen for de første dage i oktober ligger på 1.147 kr. pr. MWh. Grafik: Dansk Industri.

EU vil løse krisen med tre tiltag

Gaspriserne risikerer dog at stige igen over vinteren, og energimarkedet er stadig meget usikkert grundet de forskellige geopolitiske forhold, som præger udviklingen på gas- og elmarkedet.

For at tackle energikrisen præsenterede EU den 14. september tre udspil på energiområdet, der er centreret omkring tre hovedpunkter: en reduktion af elforbruget, et indtjeningsloft for (de fleste) elproducenter samt et solidaritetsbidrag fra fossile selskaber.

Udspillet betyder, at alle medlemslande skal reducere den generelle el-efterspørgsel med 10 procent samt yderligere fem procent i spidsbelastningstimer.

Ifølge EU’s beregninger vil det sidstnævnte tiltag alene reducere gasforbruget til el med omkring fire procent hen over vinteren.

Det foreslåede indtjeningsloft gælder for virksomheder, der er aktive inden for råolie-, naturgas-, kul-, og raffinadesektoren.

Alle indtægter over dette indtjeningsloft skal gå til et midlertidigt solidaritetsbidrag med henblik på at understøtte sårbare forbrugere og virksomheder samt støtte tiltag til den grønne omstilling.

Solidaritetsbidraget skal beregnes på grundlag af det skattepligtige overskud beregnet efter de nationale skatteregler for det regnskabsår, der begynder i 2022 og/eller i 2023, som ligger ud over en stigning på 20 procent i det gennemsnitlige årlige skattepligtige overskud siden 2018.

 Initiativet forventer at generere cirka 117 milliarder euro – et tal, som, ifølge flere analytikere, kraftigt skal nedjusteres set i lyset af de faldende gas- og elpriser.

Green Power Denmark er “ikke begejstrede” for EU’s krisehjælp

For at tackle situationer med urimeligt høje naturgaspriser har EU-Kommissionen også søgt et mandat fra EU-Rådet til at oprette en mekanisme til korrektion af gasmarkedet under bestemte betingelser.

Dette nye indeks for gas skal efter planen sættes i værk i begyndelsen af 2023 for bedre at afspejle gasmarkedet.

Håbet er, at det nye indeks for gas vil give mere gennemsigtighed og dermed hjælpe med at holde prisen nede for købere.

Energiforum Danmark har talt med Kamilla Thingvad, der direktør for energiproduktion, -udvikling og -handel hos Green Power Denmark, om de nye EU-tiltag.

Er dette den rette vej ud af energikrisen? Og hvis ikke, hvilken rute skal vi så i stedet tage fremadrettet?

Foto: Green Power Denmark

Hvad mener I hos Green Power Denmark om de nye EU-tiltag til at styre Europa ud af energikrisen?

Som udgangspunkt er vi ikke begejstrede for tiltagene, som de foreligger nu.

Vi mener, at tiltagene er blevet lavet på et forholdsvist uoplyst grundlag. Ingen analyser viser, hvad fx indtjeningsloftet og solidaritetsbidraget kommer til at betyde for virksomhederne, hvem det præcist kommer til at påvirke, og hvad det vil betyde for prisdannelserne i markederne og for forsyningssikkerheden.

Vi anerkender, at der er et behov for at gøre noget for de kunder, der skal betale de her ekstremt høje regninger. Men vi er meget bekymrede for, hvad særligt lofterne på el og gas betyder for el- og gasmarkederne, som er bundet op på en masse handler i fremtiden.

Når man går ind og piller ved de her grundlæggende forudsætninger for markedet, underminerer man det velfungerende marked, vi har. Så vil nogen måske indvende, at markedet ikke er velfungerende, fordi vi nu ser de her høje priser. Men det faktum, at udbud og efterspørgsel ikke matcher, viser netop, at markedet fungerer.

Hvad ser I som det største problem ved EU’s tiltag om et indtjeningsloft og et solidaritetsbidrag?

Solidaritetsbidraget ændrer på incitamenterne i forhold til virksomhedernes indtjeninger. Gider virksomhederne sælge gas i Europa, hvis de ikke kan få den indtjening, de forventer? Og ender tiltaget med at øge udfordringerne med forsyningssikkerheden?

Det frygter vi hos Green Power Denmark, og derfor ser vi ikke solidaritetsbidraget som nogen god løsning.

Ved indførelsen af et indtjeningsloft og et solidaritetsbidrag ændrer man på nogle markedsmekanismer, som det på nuværende tidspunkt er svært at gennemskue, hvorvidt vil give store tab.

De to tiltag gør det også mere usikkert for virksomhederne at investere yderligere i vedvarende energi, fordi virksomhederne måske frygter, at det statslige indgreb med prisloftet vil fortsætte efter krisen.

Hvad så I hellere, at man fokuserede på fra EU’s side?

Varmecheck og indefrysningsordning virker på den kortere bane, og disse tiltag skal fortsætte og eventuelt udvides.

På den mere langsigtede bane skal vi have udbud og efterspørgsel til at spille bedre sammen igen.

Det kan blandt andet gøres ved at sætte turbo på den vedvarende energi og lave nogle flere energieffektiviseringstiltag.

Vi står lige nu med en syg patient, og der er det vigtigt, at vi bruger den rigtige medicin. Og det er altså ikke elmarkedet, der er noget galt med.

Problemet er afhængigheden af gas fra særligt Rusland. Og det er denne afhængighed, vi skal arbejde målrettet for at komme ud af. Løsningen er ikke at lave indgreb i elmarkedet.

Forventer I, at EU vedtager yderligere tiltag for at bremse energikrisen i Europa?

Jeg har lige set et læk fra EU-kommissionen, så der er flere tiltag på vej.

De kommende tiltag er særligt møntet på at sætte mere skub i udbygningen af den vedvarende energi. Og det hilser vi mere end velkommen.

EU planlægger også at lave en markedsreform af elmarkedet, og det kommer der efter planen nogle udspil til efter nytår. Reformen skal forsøge at besvare det spørgsmål, vi allesammen står med lige nu: Hvordan kan vi i fremtiden undgå at stå i den situation, vi befinder os i lige nu?

Også her er det utrolig vigtigt, at man går til kernen i problemet og ikke forsøger at symptombehandle andre steder. Vi har et velfungerende marked, og vi er meget opsatte på at holde fast i det.