Energiforum Danmark har haft DK2020 som årstema gennem de fire magasiner, der er udgivet i 2022.

De 44 kommuner, der indtrådte i 2020, er nu begyndt at blive færdige med deres klimaplaner og de 31, der indtrådte i 2021, er også godt i gang.

Derfor handler det nu om at se fremad. Men hvordan tages der højde for scope 3-udledninger, der, som udgangspunkt, ikke er krav om at medtage i DK2020-planerne?

I sommeren 2022 færdiggjorde jeg mit speciale i Klimaforandringer på Københavns Universitet, hvor jeg forsøgte at besvare netop sidstnævnte spørgsmål.

I denne artikel samler jeg op på mine fund fra mit speciale og giver kommunerne en række gode råd til at komme i gang med drivhusgas-reduktionerne i scope 3.

Status på handlingsplanerne og de tre scopes

Næsten alle landets kommuner har lavet deres klimaplaner eller er som minimum godt i gang med dem.

Klimaplanerne i DK2020 skal leve op til CAP-Frameworkets standarder for god klimaplanlægning i byer og kommuner.

Kravene til drivhusgasregnskabet i CAP-Frameworket fokuserer på scope 1 og scope 2-udledninger og en begrænset mængde scope 3-udledninger.

De scope 3-udledninger, der er inkluderet, er forbundet med håndtering af affald. Inklusion af øvrige scope 3-udledninger er tilskyndet men er ikke obligatorisk at medtage for kommunerne.

På trods af at det altså ikke er et obligatorisk krav, er en lang række kommuner dog gået i gang med at identificere deres scope 3-udledninger og kortlægge indsatser for at nedbringe disse.

Og det er positivt. En stor del af de danske CO2-udledninger kan nemlig kobles til scope 3.

Selvom der er uenighed om det præcise omfang af scope 3 (fx Energistyrelsens Global Afrapportering og CONCITOs Annual Climate Outlook), peger opgørelserne i samme retning; der er store og vigtige reduktioner at hente.

Det gælder i høj grad de scope 3-udledninger, der stammer fra vores forbrug af produkter, materialer, mad og tjenester.

De kommunale roller og scope 3

Med udgangspunkt i CONCITOs rammesætning af roller har kommunerne virkemidlerne og instrumenterne til at påvirke en lang række scope 3-udledninger.

Eksempelvis har kommuner med mindre byudvikling og byfornyelse færre muligheder for at anvende myndighedsrollen til at fremme bæredygtig transport, byggerier og boformer.

Ligeledes vil mulighederne i rollen som selskabsejer afhænge af, hvilke konkrete selskaber kommunen er ejer/medejer af.

Der er dog en væsentlig forskel mellem scope 1 og 2-indsatser og scope 3-indsatser.

De to kommuner, der arbejdede med scope 3, havde i højere grad fokus på at understøtte nye kompetencer og prioriteter internt i den kommunale organisation for at være i stand til at gennemføre scope 3-indsatserne.

Det kan skyldes, at nogle scope 3-indsatser ikke er en del af de normale kommunale opgaver og måske udfordrer opfattelser af, hvad der er kommunens rolle.

Dermed kan der være behov for en udvidelse af facilitatorrollen til også at gælde internt som facilitator mellem klimaplanen og de øvrige kommunale roller, som skal implementere den.

Gode råd til scope 3-indsatser

Gennem analysen af kommunernes roller og et casestudie af to kommuners arbejde med scope 3 specifikt har jeg udarbejdet en række gode råd for kommuner, der gerne vil i gang med scope 3-indsatser.

1. Kig på, hvad I allerede gør

I mange kommuner har man allerede iværksat indsatser, som berører scope 3-udledninger. Eksempelvis har flere kommuner fokus på brug af ressourcer og ressourcestrømme, maden i de offentlige kantiner og kommunale indkøb.

Nogle kommuner har oprettet forskellige partnerskaber. Andre har en stor industri og fører mange virksomhedstilsyn.

Det er en god start at kortlægge eksisterende netværk og projekter, som kan videreudvikles med mål for scope 3 og indarbejde dem i klimaindsatsen. Dette kan også gøre det mindre omfangsrigt at komme i gang med scope 3.

2. Fremhæv synergieffekter

Flere af de kommuner, som medtager scope 3-indsatser, har gjort det med flere gevinster for øje.

Politisk kan det være en fordel at fremhæve de ekstra gevinster, som nogle scope 3-indsatser kan give.

Afledte effekter, der kan arbejdes med, tæller øget sundhed, forbedret økonomi, nye arbejdspladser, mere plads, lokalt sammenhold med mere.

Klimavenlig mad er typisk sundt, færre biler giver færre parkeringspladser, hvilket kan give plads til andre udviklingsprojekter i kommunen.

Og nye bæredygtige boformer på færre kvadratmeter kan nedsætte ressourceforbrug, spare plads, styrke lokalt sammenhold og anvendes i en bosætningsstrategi.

Succesen afhænger selvfølgelig af, hvordan indsatserne designes, men der kan arbejdes aktivt med de afledte effekter, hvis det politisk er svært at få igennem.

3. Brug eksterne faktorer som løftestang til mere bæredygtighed

Scope 3-indsatser adskiller sig fra scope 1- og scope 2-indsatser, da udledningerne i højere grad er forbundet med vores allesammens hverdag og i mindre grad forbundet med omstillingen af store tekniske anlæg.

Derfor bliver kommunerne nødt til at arbejde med at understøtte bæredygtige alternativer, som fremmer en mere grøn levevis blandt borgerne i deres dagligdag.

Eksempelvis kan det kollektive transportsystem udbygges til at understøtte pendlertrafik. Der er dog større sandsynlighed for effekt, hvis også der arbejdes med at begrænse fremkommeligheden for biler.

Når der serveres en vegetarret som supplement til kødretten i kantinen, er effekten typisk mindre, end hvis vegetarretten er den eneste mulighed.

Det kan være svært rent politisk at få indsatser igennem, der begrænser borgernes nuværende måder at gøre tingene på.

En løsning kan være at undersøge, hvordan eksterne faktorer kan fungere som en slags løftestang for den grønne omstilling.

Stigende energipriser kan for eksempel gøre det betydeligt dyrere at pendle i bil og dermed være et godt fundament for at rykke pendlertrafikken over i den offentlige trafik.

Ligeledes kan stigende fødevarepriser være et springbræt til at skabe nogle klimavenlige og budgetvenlige retter i de offentlige kantiner, som indirekte kan være med til at understøtte borgernes skifte til en mere klimavenlig kost.

Lokal tilpasning af scope 3-indsatser

Forbrugsbaserede opgørelser medtager blandt andet udledninger i scope 3. Der findes flere opgørelser af forbrugsbaserede udledninger – både nationalt og internationalt – som kan give de danske kommuner inspiration til, hvor de skal sætte ind for at reducere de største scope 3-udledninger.

Et godt sted at starte er at se på forbrug af mad, transportydelser og køretøjer, elektronik, tekstil og byggematerialer i kommunen.

En anden mulighed er at anvende eksisterende scope 3-beregnere til en screening for potentielle indsatsområder, der kan arbejdes videre med.

Selvom CAP-Frameworket er bygget op omkring et drivhusgasregnskab, findes der eksempler på, at danske kommuner har inkluderet scope 3-indsatser, uden at scope 3 medtages i selve drivhusgasregnskabet.

I andre kommuner har man downscalet nationale tal til lokalt niveau for at medtage scope 3-indsatserne i drivhusgasregnskabet.

Lige meget hvilken fremgangsmåde der anvendes, er signalet fra den grønne tænketank CONCITO tydeligt: kom i gang! Så skal dataen og tallene nok følge efter.

Og måske det ikke varer så længe før, at der er internationale standarder, der stiller krav til opgørelser af scope 3-udledninger.

C40, udviklerne af CAP-Frameworket, har i hvert fald meldt ud, at de arbejder for at få en standard for forbrugsbaserede udledninger, da deres netværk af storbyer har mange udledninger i scope 3.

Indtil da kan inklusionen af scope 3 i det nuværende klimaplansformat ses som en mulighed for kommunen til at få et mere fyldestgørende indblik i det fulde klimaaftryk.