Foto: Schneider Electric DK

Frederik Møller, Digital Building Channel og Offer Manager hos Schneider Electric

Hvordan vil en typisk kontorbygning i 2050 adskille sig fra en kontorbygning i dag?

Kontorbygningerne i 2050 vil være CO2-neutrale systemer – eller i hvert fald meget tæt på.

Kontorbygningerne vil være tilpasset det faktiske og præcise energibehov gennem forskellige smarte løsninger.

Vi vil også opleve et øget fokus på at anvende og prioritere energi fra egen eller lokal produktion – som parentes bemærket selvfølgelig vil være produceret så CO2-neutralt som overhovedet muligt.

Der vil blive anvendt mange typer data til at optimere bygningens energiforbrug og skabe gode rammer for lejere og brugere. 

For eksempel vil ventilationen i bygningen blive styret ud fra, om der er én, to eller flere personer i bygningen, samt hvorvidt disse individer befinder sig i det samme rum eller i forskellige zoner af bygningen.

Kontormiljøet vil være fleksibelt. Det vil sige, at det fysiske kontormiljø let kan ændres, således at lejere/brugere kan råde over mere eller mindre plads, afhængig af behov og sæsonudsving.

Applikationer og IoT-sensorværdier vil være mere åbne, så flere applikationer kan abonnere på data og analysere informationer samtidigt.

På den måde kan lejere/brugere anvende ressourcer ud fra sine planer samt forventninger. Og ejere har mulighed for at optimere på mere fleksibel og datadrevet maner end i dag.

Hvad er de største udfordringer ved at nå i mål med at gøre bygningerne klimaneutrale i 2050?

Mangel på effektiv og klar lovgivning på området.

Potentialet i at gøre bygningsmassen mere bæredygtig er enormt.

Implementeringen af nye løsninger til at reducere CO2-udledningen bremses dog ofte af, at der ikke stilles nok lovmæssige krav til løsninger, som bidrager til en aktiv bygningsmasse i den grønne omstilling.

Energi- og klimakrisen kan ændre det perspektiv og dermed få langt flere i byggesektoren til at stille krav om øget energieffektivitet, fleksibilitet i anvendelse og reduktion af CO2-udledning.

Teknologien er allerede klar til at blive taget i brug, men skal den for alvor vinde indpas i byggesektoren, kræver det øget samarbejde, bedre viden, flere investeringer og ikke mindst mere politisk vilje.

Hvad tror du tæller mest i fremtidens bygninger – materialer eller fleksibilitet?

Den er svær at svare entydigt på.

Jeg forventer, at materialer forsat vil tælle meget i opførelsen af nye bygninger. DGNB eller andre lignende bæredygtige retningslinjer og værktøjer har forhåbentligt også vundet stort indpas i byggebranchen i 2050.

En betydelig del af bygningsmassen i 2050 er dog allerede opført i dag. Derfor bliver grøn renovering en kæmpe post i fremtiden. Og her ser jeg et stort potentiale for at implementere løsninger, der fremmer energifleksibilitet og energieffektivitet – for eksempel gennem IoT-løsninger og andre lignende smarte styringsværktøjer.

Hvis du skulle formulere en vision for bygninger anno 2050 på tre linjer, hvordan ville den så lyde?

I 2050 spiller både anvendelsen og driften af bygninger en aktiv spiller i den grønne omstilling. Det gør de ud fra principper om behovsstyring, fleksibilitet samt bæredygtighed, hvorfor man ikke går på kompromis med indeklima og forskellige brugeres oplevelse af at være i bygningen.

Lars Nielsen, salgsdirektør ved Siemens A/S

Hvordan vil en typisk kontorbygning i 2050 adskille sig fra en kontorbygning i dag?

Bygningen vil være betydelig mere intelligent.

BMS-anlægget vil med kunstig intelligens kunne styre energiforbruget og produktionen af lokal energi i samspil med vores elnet.

Bygningernes energiforbrug og indeklima vil i større grad være baseret på prognoser på vejret, el- og varmetariffer, timepriser for el og varme og lokal lagring af energi.

Dermed vil forbrugernes tilpasning af energiforbruget og lokale produktionen af vedvarende energi eksistere i et større samspil med el- og varmenettet.

Sagt lidt forsimplet, så vil bygningernes BMS fungere, som vi forestiller os en selvkørende bil kommer til at fungere.

Hvad er de største udfordringer ved at nå i mål med at gøre bygningerne klimaneutrale i 2050?

De eksisterende bygninger ville skulle igennem en betydelig opgradering for at kunne leve op til vores 2050-mål for et CO2 neutralt samfund.

Bygningernes energiforbrug skal reduceres markant, idet mængden af vedvarende energi stadig i 2050 vil være en begrænsende faktor, i og med at tung transport og flybrændstof også skal produceres gennem vedvarende energi.

Hvad tror du tæller mest i fremtidens bygninger – materialer eller fleksibilitet?

Fleksibilitet og intelligens vil tælle mest i 2050, for nye teknologier vil kunne benyttes i både nye og eksisterende byggeri.

Da vores bygninger har en meget lang levetid, er det begrænset, hvor stor del af vores bygningsmasse der vil være nye i 2050. Materialerne vil indtil 2050 dog undergå en stor udvikling hen imod mindre indlejret CO2.