Klimaudfordringen og den grønne omstilling er vores generations største politiske opgave. Den nye energiaftale skal ikke bare vise, at vi i Danmark tager Parisaftalen alvorligt - den skal også gribe chancen for at skabe tusindvis af nye arbejdspladser, nu hvor hele verden skal investere grønt.

Det kræver høje ambitioner og stabile rammevilkår for erhvervslivet.

Prisen på vind og sol falder heldigvis dramatisk. Det betyder, at vi i fremtiden skal bruge færre støttekroner på at producere grøn energi. Men det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Vi skal fortsat investere i energibesparelser og udvikle et energisystem, der kan gemme og bruge den vedvarende energi ved elektrificering, fleksibilitet og målrettet satsning på forskning i blandt andet lagring.

Danmark er et grønt foregangsland. Desværre har regeringen skåret i både forskning og ambitioner, og det er den forkerte vej, hvis vi skal fastholde vores styrkeposition og fortsat skabe tusindvis af arbejdspladser og store eksportindtægter.

Alternativet ønsker en energiaftale for årene efter 2020, som sætter fuld skrue på omstillingen til et vedvarende energisystem. Det er vi simpelthen nødt til, hvis vi i Danmark skal bidrage vores til at bremse klimakrisen i tide.

Det betyder, at der skal skabes enkle og attraktive ordninger for vind, sol, geotermi og andre vedvarende energikilder, for vi skal helst i mål med et 100 procent vedvarende energisystem i 2040.

Vi skal også for alvor sætte skub i lagring af energi og udvikling af det energisystem, der skal kunne rumme det hele.

Og så skal vi selvfølgelig lægge en plan for afvikling af udvinding og brug af fossil energi. En lang række ordninger, afgifter og tariffer spænder ben for den omstilling, der skal til, så afgifts- og tilskudsanalysen er et vigtigt værktøj, suppleret med input fra miljøorganisationer og andre aktører med øje for gode veje til en bæredygtig fremtid. For eksempel skal vi have udviklet langt bedre rammer for solceller og lokalt forankrede vindmølleprojekter.

Næste energiforlig skal nå 60% VE i 2030. Enhedslistens har en målsætning om hurtigst mulig 100 % VE, størst mulig selvforsyning og forsyningssikkerhed gennem en elektrificering af energiforbruget. Dette kræver en afbalanceret udbygning af vind, solceller og geotermi, som er de mest bæredygtige energikilder.

Teknologi-neutrale udbud sikrer ikke det rette energimiks. Vi skal have 20 % sol i elforsyningen. Vi skal have omlagt afgifter, så energibesparelser, intelligent brug af el samt lagring af energi i fjernvarmesystemerne bruges optimalt.

En afgift på biomasse anvendt til fjernvarme vil medføre, at varmepumper, solvarme og geotermisk energi kan udkonkurrere biomassen. Det sker nok en dag, men kun efter spild af enorme summer i biomasse-investeringer. 

Vi vil arbejde for et energiforlig, hvor løsningerne i højere grad bygger på et folkeligt engagement gennem kommuner, boligforeninger, pensionskasser og de andelsejede energiselskaber. Flest mulige skal deltage i den bæredygtige omstilling.

SF ønsker, at udbygningen med vedvarende energi efter 2020 fortsætter i mindst samme tempo som i 2012-2020. Der er brug for yderligere 4 havvindmølleparker i 20’erne og en markant udbygning med landvind og sol, ligesom vi skal have alt kul faset ud og erstattet af VE.

Vi skal have mere gas fra VE-kilder, der gradvis skal erstatte naturgas. I transportsektoren skal vi have gang i alternativer til benzin og diesel. Og der skal satses på energibesparelser, både langsigtede i bygninger og mindre langsigtede i virksomhederne. Med den kurs når vi væsentlig mere end 50 procent VE i 2030; regeringens 50%-målsætning er desværre alt andet end ambitiøs.

Jeg ser meget gerne en bred energiaftale, men det kan godt blive svært, fordi regeringen konsekvent har ført en politik, der øger Danmarks klimaforurening – for eksempel ved at nedsætte registreringsafgiften og sætte VE-udbygningen på vågeblus.

En bred aftale kræver at regeringen kommer til fornuft. Er det realistisk? Tjah, man har jo lov at håbe.

Radikale Venstre ønsker en klar målsætning om at få el og varme over på ren vedvarende energi. Gerne i 2030. Vi ønsker mere VE ind i systemerne. Der skal produceres mere VE, og der skal elektrificeres i varmesektoren og transportsektoren, så vi også har fokus på aftagersiden.

Vi vil også have fokus på energibesparelser, og så ønsker vi forskningen i vedvarende energi styrket.

For mig at se kommer energiforliget ikke til at handle om at udbygge drastisk med vedvarende energi, som vi så det ved energiforliget i 2012.

Det er langt vigtigere, at vi fokusere på at udnytte og integrere de grønne teknologier og på den måde lader dem bidrage til et fleksibelt energisystem, der kan tilpasses danskernes behov og sikre mest muligt grøn omstilling for pengene.

Ved at lade de grønne teknologier arbejde sammen i et smart energisystem, højnes danskernes forsyningssikkerhed, og energisamarbejdet med vores nabolande styrkes.

Dertil kommer afgifts- og tilskudsproblematikken, som jeg tror, bliver toneangivende for vores videre arbejde med energi og forsyning i Danmark.

Så udefra, set med de grønne briller, kan energiforliget nok virke lidt kedeligt, da teknikken bag samt afgifter og tilskud kommer til at fylde meget. Det bliver dog både ambitiøst, visionært og meget symptomatisk for fremtidens energiforvaltning.