Forenkling må ikke føre til deregulering: Sådan bevarer EU's erhvervsliv den grønne førertrøje

Af: Sofia Said Birch, international seniorrådgiver hos Concito 

EU’s nye omnibus-pakke vil lette den administrative byrde for virksomhederne ved at forenkle bæredygtighedskravene.  

Men i forsøget på at styrke konkurrenceevnen risikerer vi at gå på kompromis med den grønne ansvarlighed, der netop et blevet et stærkt konkurrenceparameter for danske og europæiske virksomheder.  

En de facto deregulering af området vil sende det helt forkerte signal, nemlig at det ikke betaler sig at tage ansvar. Det kan koste dyrt – ikke bare for klimaet, men også for Europas strategiske position i den globale grønne omstilling. 

EU-Parlamentet og Rådet er netop nu ved at fastlægge deres forhandlingspositioner – og med Tyskland og Frankrigs udmeldinger om helt at annullere CSDDD (virksomhedernes ansvar i egne aktiviteter og værdikæder) og yderligere hæve grænsen for omfattede virksomheder under CSRD (virksomhedernes bæredygtighedsrapportering), er det endnu vigtigere at finde frem til et gangbart kompromis, så vi ikke smider barnet ud med badevandet.  

Derfor er det også glædeligt at se, at den danske regering ønsker at holde fast i CSDDD, men omvendt stærkt bekymrende at regeringen samtidigt fører an i en overdreven grøn deregulering på CSRD-rapporteringen. 

EU – og den danske regering – bør arbejde for en klog forenkling af reguleringen, der ikke går på kompromis med klima, natur og menneskerettigheder.  

EU’s omnibuspakke har skabt usikkerhed om fremtiden for bæredygtighedsrapportering og ansvarlig virksomhedsadfærd.  

Med en ny geopolitisk virkelighed og Draghi-rapporten som bagtæppe lægger forslaget op til forenklinger og lempelser, der har til formål at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og mindske de administrative byrder: 80 pct af virksomhederne foreslås fritaget fra rapporteringskrav, krav om implementering af Paris-kompatible transitionsplaner slækkes, og virksomheders ansvar i værdikæderne begrænses til første led.  

Det er ikke blot forenkling; det er reel deregulering.  

Efternølerne belønnes – de ansvarlige straffes
Der er bred enighed om behovet for visse justeringer og effektiviseringer i EU’s bæredygtighedsregulering. Dog må det ikke ske på bekostning af en grøn og retfærdig omstilling.  

Og med de foreslåede ændringer er Kommissionen ikke lykkedes med at gøre det på en måde, der er tro mod selve formålet med reguleringen.  

Den private sektors rolle kan ikke undervurderes, hvis vi skal komme i mål med at omstille os til en netto-nul-økonomi i 2050.  

EU står over for et grønt investeringsgab, og en lempelse af bæredygtighedskravene risikerer både at svække virksomhedernes ansvarlighed og skjule finansielle risici forbundet hermed. CSRD, CSDDD og EU-taksonomien er helt centrale redskaber til at sikre, at kapital allokeres i en retning, der er forenelig med EU’s Green Deal-mål.  

Svækkes disse, svækkes Europas langsigtede strategiske interesser.  

Det grønne konkurrenceparameter har netop været et af Danmarks stærkeste kort internationalt, og i en ny industripolitisk æra er det afgørende, at EU ikke mister dette momentum. 

En pludselig kursændring skaber desuden ny juridisk usikkerhed og sender et forkert signal: at det ikke kan betale sig at være først.  

Det risikerer at straffe dem, der allerede har taget ansvar og belønne efternølerne.