Omnibus-direktivet - Revitalisering af dansk og europæisk konkurrenceevne, eller fis i en hornlygte?

Af Bjørn Hove, konsulent hos TEKNIQ 

Redder det klimaet, når danske og europæiske virksomheder skal forholde sig til CSR-direktivets næsten 1200 datapunkter om bæredygtighed, og møjsommeligt dokumentere og rapportere på måske halvdelen?

Og fremmer det for alvor bæredygtige investeringer, og skaber vækst i grønne virksomheder, når EU’s Taksonomiforordning – ud fra princippet om omvendt bevisførelse, hvor virksomheden er skyldig til det modsatte er bevist - pålægger finansielle aktører og store virksomheder at fremlægge omfattende og detaljeret dokumentation for, at deres økonomiske aktiviteter ikke skader de seks miljø- og klimamål i Taksonomiforordningen, eller strider mod grundlæggende arbejdstager- og menneskerettigheder? 

Nej, på ingen måde! 

Bæredygtighedsrapportering i et vist omfang er nødvendigt for at vurdere, hvor vi er, og om indsatserne virker, men sparer ikke klimaet for ét eneste mikrogram CO2.  

Til gengæld er det en både administrativ og omkostningsmæssig byrde, særligt i store koncerner, hvor det ikke er unormalt at en hel afdeling med 5-10 højt specialiserede og kvalificerede medarbejdere arbejder dedikeret med bæredygtighedsrapportering.   

Derfor har EU lanceret Omnibus-direktivet, som netop er vedtaget i Folketinget, der slækker på kravene til de største virksomheders bæredygtighedsrapportering. 

Det er usædvanligt – men positivt – at EU nu lemper og fjerner regler, som de selv har indført. Det er ikke set før. Og netop indenfor bæredygtighed, hvor lov- og regelmøllen har været på overarbejde i de seneste år.

At kravene til bæredygtighedsrapportering lempes viser, at EU mener det alvorligt, når tidligere formand for ECB, Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi i sin rapport ”A competitiveness strategy for Europe” advarer om, at europæisk erhvervsliv sakker alvorligt bagud i konkurrencen med lande som Kina og USA. 

Draghi peger bl.a. på, at europæiske virksomheder bliver kvalt af administrative byrder i form af dokumentations- og rapporteringskrav som øger omkostningerne, uden at skabe tilsvarende forretningsmæssig værdi.

Derfor hilser TEKNIQ Omnibus-direktivet, og alle – forhåbentligt – kommende initiativer, der forbedrer erhvervslivets rammevilkår og konkurrenceevne, velkomne.  

Bliver Omnibus-direktivet så redningen for dansk og europæisk erhvervsliv? 

Næppe, men det er et skridt i den rigtige retning.

Den administrative byrde skrumper
At EU nu foreslår at samordne, simplificere, udskyde, eller fjerne krav til bæredygtighedsrapportering betyder alt andet lige, at en gigantisk administrativ byrde bliver mindre – men den forsvinder ikke!

Omnibus-direktivet fjerner ikke rapporteringskravene om bæredygtighed. Der er derfor ikke tale om deregulering, som EU-Kommissionen også har tydeliggjort i deres kommunikation af direktivet. 

Men når rapporteringskravene forenkles og udskydes, og når grænsen for, hvilke virksomheder, der skal rapportere på bæredygtighed, hæves, betyder det logisk set, at den administrative byrde fra bæredygtighedsrapportering skrumper. 

Man skulle tro, at erhvervslivet ville juble i kor over udsigten til, at en administrativ byrde for en gangs skyld bliver mindre, så ressourcerne kan anvendes på mere værdiskabende aktiviteter. 

Det er dog ikke tilfældet. 

Jubelen er behersket, og dele af erhvervslivet holder stædigt fast i et narrativ om, at EU-kravene til bæredygtighedsrapportering nærmest er en gave til erhvervslivet, der styrker virksomhederne, og skærmer for konkurrence.    

Et besynderligt Rasmus-modsat-synspunkt, synes vi hos TEKNIQ. Måske skyldes det en snert af ærgrelse over, at have ofret lang tid og mange ressourcer på at blive i stand til at rapportere på bæredygtighed på det niveau, som EU-lovgivningen kræver – og man så nu kan konstatere, at  Omnibus-direktivet lader konkurrenterne slippe lettere og billigere?  

Et skridt i den rigtige retning
For små og mindre virksomheder indeholder Omnibus-direktivet dog den glædelige nyhed, at der bliver sat en grænse for, hvor omfattende dokumentationskrav om bæredygtighed store virksomheder kan forlange fra mindre leverandører og forretningspartnere.

Det er som udgangspunkt positivt. Det store spørgsmål er dog, hvordan EU og/eller de nationale myndigheder vil håndhæve denne regel i praksis? 

Kunder kan jo som bekendt tillade sig at stille mange krav. Og hvis leverandører eller forretningspartnere ikke kan eller vil levere den bæredygtighedsdokumentation som større kunder efterspørger, er de jo reelt i risiko for at miste kunden og dermed forretning - selvom de har Omnibus-direktivet og lovgivningen på deres side.

De eneste, der har grund til at løfte armene i jubel over Omnibus-direktivet, er måske i virkeligheden de mange små importører af varer og produkter fra tredjelande udenfor EU. 

Med lempelserne af CBAM-ordningen slipper de nu for bøvlet med at opgøre, indrapportere og afregne afgift for produkternes CO2-udledning. 

En administrativ byrde, som mange små importvirksomheder oplever som både besværlig og tidskrævende.

Summa summarum: Set fra vores perspektiv, ser Omnibus-direktivet ud til at være et skridt i den rigtige retning. 

Implementering af direktivet bliver afgørende
Djævlen ligger dog som bekendt i detaljen, og derfor bliver implementeringen af direktivet afgørende for, hvilken effekt det får, og om TEKNIQ i sidste ende vender tommelen op eller ned.

Vi ser dog Omnibus-direktivet som et kraftigt ”vink med en vognstang” til lovgivere og embedsværk, både i EU og nationalstaterne, om at tænke sig grundigt om, inden de vedtager ny lovgivning, som pålægger erhvervslivet flere administrative byrder og rapporteringskrav. 

Omnibus-direktivet kunne også være en passende anledning til at gå både eksisterende og kommende EU lovgivning igennem med en tættekam, og luge kraftigt ud i de rigide og alt for detaljerede krav til produktdokumentation.

Man kunne jo starte med ESPR (Ecodesign for Sustainable Products Regulation), som bliver en administrativ og omkostningsmæssig atombombe under dansk og europæisk erhvervsliv.  

Hvis det budskab trænger igennem – og det håber vi – så er vi nået et vigtigt skridt på vejen mod at genoprette konkurrencekraften i dansk og europæisk erhvervsliv.