Foto: Hydrogen Valley 

Brint er byggeklodsen i fremtidens energisystem

af:  Betina Holtze, kommunikationsspecialist Hydrogen Valley

I det danske folketing forhandles der netop nu om den klimalov, som skal danne ramme om, hvordan vi i 2030 kan indfri målet om 70% reduktion af vores CO2 udledning i Danmark.


Det betyder, at vi i 2030 skal have erstattet en stor del af vores fossile brændsler med vedvarende energi fra sol og vind. Men vedvarende energikilder er som bekendt fluktuerende, og der er behov for, at vi finder måder at lagre energien på. Her kommer brint ind i billedet som den byggeklods, der kan bidrage til den grønne omstilling og være med til at løse lagringsproblematikken.  

Lagringsproblematikken er ikke kun relevant i forhold til at gemme energi  den er også relevant i forhold til at skabe balance i elnettet, hvor produktion og forbrug skal være i konstant balance for at sikre en stabil forsyning.  

Vi eksporterer i dag overskudsstrøm fra vedvarende energikilder, men i en fremtid, hvor vindmøller bliver mere udbredt, kan det blive vanskeligt at komme af med dansk overkapacitet.  

Elektrolyse omdanner strøm til brint

Sker det i perioder, at der er højere produktionskapacitet end efterspørgslen på strøm, f.eks. om natten eller på de dage, hvor det blæser meget kan brint via elektrolyse bidrage til at aftage strøm, skabe balance i nettet og producere brint til lokalt brug.  

Brinten kan anvendes til mange formål  blandt andet i industri- og transportsektoren.  

Brint og brændselsceller kan erstatte forbrændingsmotoren, der kører på fossilt brændstof og kan derved reducere CO udslippet med tæt på 100%. Brintbiler er meget miljøvenlige, idet de ikke producerer miljøskadelige udslip og partikler og kan derved medvirke til at reducere udledningen af drivhusgasser. Flere af de større bilfabrikanter som blandt andre Toyota og Hyundai producerer brintbiler, som også alle har den fordel, at de er hurtige at tanke, og kører langt på literen.  

Transportrækkevidden er en af de store fordele ved brint, hvilket gør, at der også inden for den tunge transport bliver satset stort på brint. I 2018 besluttede EU at støtte udrulningen af 600 busser, hvoraf de 200 skal køre i Danmark. Allerede i starten af 2020 bliver de første tre brintbusser introduceret i Aalborg. 

I Tyskland er det første brinttog sat på skinner, og i sommeren 2019 lagde verdens første brintdrevne båd Energy Observer vejen forbi København på dens jordomrejse. 

Foto: Hydrogen Valley

Brint bruges til at producere grøn metanol

Ved at konvertere vindmøllestrøm til brint og bruge den i transportsektoren bliver det muligt at få en stor del af den tunge trafik over på grønne brændstoffer.  

Men når vi snakker grønne brændstoffer til den tunge transportsektor, så er det også relevant at kigge på, hvordan brint kan bruges til at fremstille metanol.  

Ved at videreforædle brint og kombinere det med CO er det muligt at producere det flydende brændstof methanol. Methanolen kan anvendes i eksisterende forbrændingsmotorer hvis det iblandes benzin og herved nedbringe forbruget af fossilt brændstof. Methanolen kan også bruges direkte i de transportmidler, der er udstyret med en methanol brændselscelle.  

Hvis brinten produceres på basis af vindmøllestrøm, og CO2en indfanges fra f.eks. biogasanlæg eller industrien, så er methanolen en klimamæssig god erstatning for benzin.   

Samtidig åbner det også op for, at virksomheder med stor CO2-udledning fx. inden for fremstilling af cement og stål kan få indfanget noget for deres CO2 (Carbon Capture and Use  CCU) i stedet for at udlede den i atmosfæren. Her ligger et stort potentiale for virksomhederne, da de i fremtiden også vil få behov for at nedbringe deres CO2- udslip som led i omstillingen til en mere klimavenlig produktion.  

Brint er nøglen til at indfri CO2 mål

Det forventes at en stor del af fremtidens energisystem i Danmark vil tage sit udspring i el produceret på basis af vedvarende energikilder. Og en stor mængde af strømmen vil vi efter al sandsynlighed se konverteret til brint. Brintproduktionen kan bruges til at lagre overskydende el-kapacitet fra sol og vind. Brinten kan herefter bruges som den er, eller den kan videreforædles til eksempelvis metanol. På baggrund af det er brint en vigtig byggeklods i fremtidens energisystem, og vil være en af nøglerne til at indfri målet om 70% CO2 reduktion i 2030.    

Om Hydrogen Valley

Hydrogen Valley omsætter danske klimavisioner til konkret handling. Centeret tager initiativ til og gennemfører projekter og forretningsmodeller til afdækning af, hvordan brint kan fremme den grønne omstilling af det danske energisystem til at være baseret på vedvarende energikilder. Hydrogen Valley er netop indgået i et strategisk samarbejde med energiklyngen Energy Innovation Cluster for sammen at kunne udvikle nye fælles innovationsprojekter. 

Power2Met

Sammen med andre nationale partnere deltager Hydrogen Valley i projektet Power2Met, der er støttet af EUDP. I projektet bliver der designet og opbygget et komplet methanolanlæg, der skal konvertere brint og CO2 til methanol. Anlægget er det første af sin slags i Danmark, og vil i første omgang blive etableret som et pilotprojekt på Aalborg Universitet.  

Foto: Hydrogen Valley

HyBalance

Hydrogen Valley deltager i det EU-støttede projekt HyBalance sammen med andre nationale og internationale partnere. Projektet har resulteret i opførslen af et af Europas største anlæg til produktion af brint baseret på strøm, hvoraf en del er fra vedvarende kilder.    

Læs mere her: www.hybalance.eu