På facaden af Ryesgade 30 i København hænger en kobber plakette med ordene “Vinder af Renoverprisen 2013” indgraveret i metallet.

Renoverprisen uddeles hvert år til det bedste renoveringsprojekt i Danmark. Prisen er et samarbejde mellem Grundejernes Investeringsfond og Real Dania.

Prisen blev givet fordi det ”på fornem vis er lykkes at kombinere kulturhistoriske og arkitektoniske hensyn med forbedret funktionalitet og markante besparelser på energiforbruget”.

Prisen gav ejeren, Drost Fonden, mod på at sætte ambitionsniveauet endnu højere da renoveringen af Ryesgade 25 skulle i gang i 2016.

Ud over energibesparelser blev der sat fokus på bæredygtighed i bredere forstand, i en helhedsorienteret proces med optimering og prioritering af miljø-, sociale, økonomiske og byggetekniske hensyn.

På den baggrund er Ryesgade 25 nu, som den første bevaringsværdige ejendom i Danmark, blevet DGNB-certificeret.

Blandt de mål der blev sat for projektet var at:

• transformere en ældre bygning til at være lavenergibyggeri med optimeret drift
• skabe fremtidssikrede boliger i høj standard, og samtidig både bevare kvaliteterne i den godt hundrede år gamle bygning og tilføje nye arkitektoniske kvaliteter
• leve op til nutidens krav om komfort og indeklima

Denne artikel går i dybden med det første og sidste af målene: lavt energiforbrug og god komfort og indeklima.

Nye vinduer og mere glasareal med positiv energibalance, indvendig ydervægsisolering, balanceret ventilation med varmegenvinding og et nyt effektivt varmeanlæg er nogle af de tiltag der tjener disse formål. Det samme er opførelsen af det nye tag med velisolerede boliger og solceller, som bidrager positivt til energiregnskabet.

Den samlede effekt af tiltagene er beregnet (Be15) til at reducere det teoretiske energiforbrug fra Energimærke G inden renoveringen til 38,5kWh/m² svarende til energimærke A2010 og Renoveringsklasse 1.

Bygningens nye integrerede 146,5 m2 store solcelleanlæg er med til at fremme bæredygtigt energiforbrug til gavn for både bygningsejere og klimaet.

Store energibesparelser i vente

Københavns Kommunes bygningsfornyelse, som har støttet renoveringsprojektet i Ryesgade, har som minimumskrav at renoveringen af bevaringsværdige ejendomme skal reducere energiforbruget med 20%.

I Ryesgade 25 er energibesparelsen beregnet til 71%, så der er virkelig noget at opnå ved en grundig og gennemtænkt renovering.

I praksis bliver energibesparelsen næppe så høj som beregnet – baseret på erfaringerne fra Ryesgade 30 forventes en faktisk besparelse på omkring 50%.

Én af årsagerne er, at beboerne ”veksler” en del af energibesparelsen til øget komfort ved at skrue op for varmen. Det betyder, at rumtemperaturen bliver højere end de 20 grader, der er forudsat i beregningen.

Desuden kan brugeradfærd mht. vinduesventilering have en vis betydning, idet der samtidig med et aktivt ventilationsanlæg muligvis fortsat ventileres via vinduer, som før renoveringen.

I dialog med storforbrugere

Energiforbruget i Ryesgade 25 analyseres over de første varmesæsoner, så der kan arbejdes med en supplerende brugerinstruktion samt dialog med ’storforbrugere’ for at reducere energiforbruget.

Bygningen er ved renoveringen forsynet med CTS til varmesystem med fjernadgang, og fra ventilationsanlægget opsamles driftsdata fra alle ventilationsanlæg.

Dermed effektiviseres servicearbejdet, ligesom der kan reageres hurtigere på fejl i driften eller uhensigtsmæssig brugeranvendelse.

Indvendig isolering

Efterisolering af facaderne er en helt nødvendig del af en lavenergi-løsning. På de ældre etageejendommes bevaringsværdige facader er udvendig isolering ikke en acceptabel løsning – her er udfordringen af foretage en indvendig isolering på en måde, som ikke fylder for meget og ikke giver risiko for råd- og svampeangreb.

På baggrund af både forskning, simulering og 1:1 forsøgs- og demonstrationsprojekter, er valgt en løsning med 50 mm kompaktisolering (højisolerende fenolskum) fuldklæbet på den afrensede puds på facadevæggens inderside og med 25 mm i vindueslysningerne.

For at bevare facadeudtrykket, er isolering foretaget indvendigt, og de nye vinduer er udefra magen til de oprindelige, men indvendigt forsynet med koblede rammer med energiglas.

Efter udførelse af indvendig isolering er stuk og paneler retableret, så det ikke ses, at der er isoleret. Men det mærkes – nu kan rummet bruges helt ud til facadevæggen – også om vinteren.

Decentral ventilation

Effektiv ventilation er som bekendt afgørende for et godt indeklima, men det kan være svært at få løsningerne til at fungere optimalt og samtidig sikre høj brugertilfredshed.

Baseret på gode erfaringer fra test af forskellige ventilationsvarianter i tidligere projekter, blev der valgt decentral ventilation, hvor hver lejlighed har sit eget apparat med varmegenvinding.

Der er udsugning fra bad og køkken, og emhætten er særlig effektiv, så den kræver op mod 40% mindre luftmængde end normalt. Stuer og værelser modtager ventileret tempereret frisk luft med omsorg for både lyd og trækrisiko.

Ventilationsanlægget er behovsstyret efter fugtindhold i både indeluft og udeluft, så både overventilering om vinteren (for tør indeluft) og nyttesløs ventilering om sommeren med fugtig luft undgås.

Brugerne har mulighed for at ”overstyre” ventilationsanlægget og skrue op eller ned vha. et overskueligt brugerpanel og via emhætten. Desuden kan brugerne med et enkelt tryk sætte anlægget i 'ferietilstand', så luftskiftet minimeres til udsug ud fra hensyn til materialers afgasninger.

Indeklima overvåges konstant

Formålet var at integrere ventilationsanlæg i boligerne, som hverken kan ses eller høres, men som virker optimalt. Det er i høj grad lykkedes. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer i.f.t behovsstyring på rumniveau fx.

Derfor er bygherre og rådgivere aktive i et nyt DTU-ledet udviklingsprojekt med otte lejligheder i Ryesgade 25. I fire af lejlighederne tilpasses luftskiftet i hvert enkelt rum til behovet, så komforten øges og el-forbruget reduceres. De andre fire lejligheder er referencelejligheder uden differentieret luftskifte.

Lejlighedernes indeklima overvåges konstant og data sendes til en ekstern server til senere databehandling. Der udvikles styringsalgoritmer ud fra kombination af luftfugtighed, temperatur, CO2 og partikler.

Der er gode foreløbige resultater med fjerntilgang på ventilationsanlæggene, som både indeholder datalogning og fjernstyring. Der har også givet mulighed for at opdage og rette fejl i montage og indregulering og sikre fuldstændig luftbalance.

De indledende målinger har vist et meget tilfredsstillende indeklima. Det er positivt for beboernes komfort og sundhed, og det er også positivt i.f.t. den indvendige isolering, hvor det er en fordel at man styrer luftfugtigheden inde i lejlighederne.

Inspiration til fremtidige renoveringer

Den lange levetid på bygninger gør renovering til en forudsætning for, at den byggede masse, som pt. står for 40 procent af alt energiforbrug, kan levere tilstrækkelige CO2-reduktioner til, at vi kan håndtere klimaforandringerne.

Renoveringen af Ryesgade 25 viser, at beboerinddragelse i udviklingsarbejdet er et vigtigt værktøj i arbejdet med at indsamle data om bl.a. energiforbrug og indeklima, hvis de mest holdbare løsninger skal findes.

Løsninger, som forhåbentligt også kan bidrage til at fremme energirigtige forbedringer i andre ældre etageejendomme i fremtiden.

Læs mere om projektet på https://ekolab.dk/wp-content/uploads/Illustreret-resum%C3%A9-Ryesgade-25-1.pdf