Hvis ikke vi skal agere i blinde, er vi nødt til at kunne måle og veje vores indsats, så vi ved om det virker, hvad der virker og hvornår. Vi har brug for data til at tage de rigtige beslutninger. Det er bare ikke så let som det lyder og derfor tog Energiforum Danmark initiativ til at få udarbejdet et anbefalingsnotat om forsyningsdata, sammen med TEKNIQ Arbejdsgiverne, DFM, Ejendom Danmark.
Notatet blev til på baggrund af en workshop med 45 deltagere fra mere end 30 virksomheder og organisationer.
Hovedbudskaberne er; at valide, rettidige og let tilgængelige forsyningsdata, er en vigtig forudsætning for at det eksisterende byggeri kan bidrage til den grønne omstilling, samt leve op til afrapporteringskrav, der stilles fra EU og danske myndigheder og at der behov for, at Energistyrelsen adresserer en række af de udfordringer der er i dag, når det gælder adgang til og kvaliteten af forsyningsdata.