- Forside
- · Prisuddelinger
Prisuddelinger
I gennem flere har Energiforum Danmark hvert år uddelt to priser på årskonferencen i marts: Energiforum Danmarks handlingspris og Energiforum Danmarks innovationspris.
Fremadrettet uddeler vi kun Handlingsprisen
Handlingsprisen
Hvert år uddeler vi Energiforum Danmarks handlingspris (tidligere Energi- og Miljøprisen) til en virksomhed, organisation eller person, der har ydet en aktiv og inspirerende indsats for at skabe en helhedstænkt bygningsmasse, der økonomisk, socialt og miljømæssigt giver gode ramme for brugere og omgivelser.
Prisen bliver hvert år overrakt på Energiforum Danmarks årskonference Energiforum.
Modtager af Energiforum Danmarks handlingspris 2026 er Villum Fonden. Villum fonden får prisen for fondens markante og vedholdende indsats for at accelerere den grønne omstilling i byggeriet – ikke mindst gennem en rekordstor bevilling på 1 milliard kroner til det nye forskningsprogram Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment (CEBE), der skal forske i nye løsninger, som kan fremme bæredygtighed i det byggede miljø. Målet med forskningsprogrammet er at udvikle ny viden, metoder og materialer, der kan mindske byggeriets klimabelastning og ressourceforbrug.
Foto: Jens Kann-Rasmussen, bestyrelsesformand i Villumfonden og Lars Bo Nielsen, direktør i Villumfonden. Fotograf: Julie Malmstrøm
Innovationsprisen
I perioden 2018-2025 uddelte Energiforum Danmark Innovationsprisen til produkter, ideer eller koncepter, der letter hverdagen for alle os, der arbejder med bæredygtighed og grøn omstilling i byggeriet?
Modtager af Innovationsprisen 2025 var Zebrafish.
Prisoverrækkelse af innovationsprisen 2025. Fra venstre dommer Mads Lyngby Pedersen fra EUDP-programmet, Frederik Vinther fra RAMBØLL, dommerne Lykke Margot Ricard fra SDU Innovation og Design Engineering, samt Vagn Holk Lauridsen fra TI.