Perspektivgruppen: Mini-workshop om implementering af bygningsdirektivet
Gratis for medlemmer
- - Perspektivgruppen
- - Bygningsdirektiv
Bygningsdirektivet og Energieffektiviseringsdirektivet stiller en række forskellige krav til forskellige bygningstyper, men fælles er en forpligtigelse til at opgradere og renovere bygninger til et eller andet højere niveau:
Boliger: de 43% dårligste skal forbedres med 55%
Erhverv: De 16% dårligste (på sigt 26% dårligste) skal udfases eller løftes
Offentlig: 3% om året skal løftes til NZEB (Nearly Zero Emission Buildings)
Men hvordan måler og vejer man, hvad der er de dårligste bygninger, og hvad der er NZEB? Og hvordan dokumenterer man effekten af en indsats. Med andre ord, hvordan laver vi den bedste regulering, der sikrer, at vi kan bruge de mest optimale værktøjer og metoder i de rigtige bygninger? Kan energimærkningen indgå og hvordan?
Det diskuterer sparringsgruppen på denne workshop for at klæde Energiforum Danmarks ”Perspektivgruppe for klog implementering af Energieffektiviseringsdirektivet og Bygningsdirektivet" på til at tage dialogen med myndighederne.
Perspektivgruppen
Perspektivgruppen er en ad hoc-gruppe, der er udsprunget i kølvandet på EU's Bygningsdirektiv og Energieffektiveringsdirektiv og et behov for at diskutere perspektiverne i en klog dansk implementering af direktiverne. Her kan du læse netværkets publikationer og se, hvordan du bliver medlem.
Gruppens formål er at:
- samle, skabe og formidle overblik over kravene til den danske implementering af de to direktiver
- skabe debat om og give indspil til, hvordan en klog dansk implementering kan ske.