Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Events
  3. · 27-11-2024: Sådan løser EU klimaudfordringen – aktuelle udfordringer

Sådan løser EU klimaudfordringen – aktuelle udfordringer

Eu (1)
Åben
Dato og tidspunkt
27. nov. 2024
17.15 - 19.00
Lokation
Københavns Universitet
Øster Farimagsgade/Gothersgade lokale CCS
Pris

Det er gratis at deltage men kræver tilmelding

Emner
  • - Grøn omstilling
  • - EU-direktiver
Arrangør
Energiforum Danmark, NOAH, International debat og Vedvarende Energi

Kom og vær med til at debattere fremtidens klimaindsats i EU og Danmark!

Hvad skal der til for, at vi i EU når vores klimamål frem mod 2030? Hvad kan vi i Danmark gøre for at bidrage til at blive Fit for 55?

Hvis vi skal nå i mål med at holde temperaturstigningerne under 1,5-2 grader, kræver det ikke bare en indsats på både globalt og nationalt plan, men også på tværs af alle sektor.

Til dette debatarrangement vil vi dykke ned i både de politiske, videnskabelige og erhvervsmæssige perspektiver for at blive klogere på, hvad der skal til for at begrænse temperaturstigningerne - hvor ligger de største udfordringer og potentialer på europæisk plan, og hvordan ser paneldeltagerne på mulighederne for at komme i mål med at reducere drivhusgasudledningerne med 55% i 2030?

Vi har sammensat et spændende panel af eksperter med forskellig baggrund til at gøre os klogere på de nuancerne i debatten.

For at forstå hvad der faktisk er på spil i forhold til klimaforandringerne, har vi inviteret meteorolog Jesper Theilgaard til at fortælle om den klimavidenskabelige vinkel, herunder både hvilke risici står vi over for, men også hvilke muligheder vi stadig har for at begrænse klimaforandringerne, særligt inden for EU.

Da det især er de sektorer med den højeste klimabelastning, som kalder mest på grøn omstilling, vil vi også tage et nærmere kig på energisektoren, der netop bærer en stor del af de samlede drivhusgasudledninger. Til at fortælle om det har vi inviteret interesseorganisationen SYNERGI, der arbejder for at fremme energieffektivitet i industrien og offentlige bygninger - en væsentlig sektor, da bygninger alene står for ca. 40 % af EU’s samlede energiforbrug. Netop derfor kæmper SYNERGI for, at vi får vedtaget strammere energikrav og bedre energieffektivitet, der både vil kunne reducere klimabelastningen og gøre den grønne omstilling billigere.

Vi vil også diskutere det politiske landskab og mulighederne for at sætte endnu mere ambitiøse klimamål både på EU- og dansk niveau med indlæg fra miljøorganisationerne VedvarendeEnergi og NOAH. Hvordan ser Danmarks nationale bidrag ud, og hvordan kan vi gøre endnu mere? På europæisk plan er der efterhånden en lang række grønne initiativer og målsætninger, men klimaforandringernes omfang kalder på endnu højere ambitioner og konkrete handlingsplaner. De grønne NGO’er har spillet en stor rolle i kampen for den grønne omstilling, og derfor er de også med her.

Efter indlæggene byder vi op til en åben debat, hvor deltagerne inviteres med i diskussionen om, hvordan vi styrke den danske og europæiske indsats frem mod 2030.

Der vil både være lidt forfriskninger og aftensmad, så du kan springe den kolde cykeltur til Netto over. 

Arrangementet er med tilskud fra Europa-Nævnet og EU’s LIFE-program, men ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers og partneres. Arrangementer er en del af projektet ”Together for 1.5” – ledet af Climate Action Network – Europe samt til fremme af debat og oplysning om Europa ledet af International Network for Sustainable Energy – Europe.

Program

  • Velkomst ved organisatorer

  • Gunnar Boye Olesen, Miljøorganisationen VedvarendeEnergi og International Network for Sustainable Energy:  Oplæg om EU’s klimaplaner frem til 2030 (struktur + status) , FitFor55, Danmarks NECP
     
  • Klimaforsker Jesper Theilgaard: Klimavidenskabelig vinkel: Hvad der faktisk skal til for at begrænse temperaturstigningerne på globalt, europæisk og dansk plan? Scenarier for 1.5’-2.0’C. 

  • Palle Bendsen, Miljøorganisationen  NOAH – Friends of the Earth Danmark, Hvordan burde de næste klimaplaner se ud for Danmark og EU? 

  • Anders Gerhard Jørgensen, Synergi (organisationen for energispare industri)  Hvordan ser den progressive industri på mulighederne for at nå klimamålene i 2030 og fremover?
     
  • Debat: Hvad skal vi gøre mere frem til 2030? Hvad er de største udfordringer? Hvad er nogle af de mere lavthængende frugter? 

  • Afslutning med sandwich og networking