Online morgenkaffemøde: Emhætter er et vigtigt element i boligens indeklima
Gratis for alle
- - Online morgenkaffemøde
- - Indeklima
- - Emhætte
Emhætter er et vigtigt element i boligens indeklima: Virker de og bruges de korrekt?
Selv om de fleste af os nok tænker på emhætten som det støjende monster i køkkenet, så er emhætten i virkeligheden at sidestille med en af boligens lunger. Den skal derfor virke og bruges korrekt for at få en sund bolig. Emhætter er en vigtig del af boligens luftskifte og er essentielle, når det gælder fjernelse af skadelige partikler, men de får ofte en stedmoderlig behandling i indretningen og bruges sjældent efter hensigten.
Erfaringerne fra en række indeklimaprojekter viser, at mange emhætter virker dårligt – og/eller bruges forkert - og ofte slet ikke bruges, f.eks. når der ristes brød, bruges bord/skabsovn m.v.
Flere målinger tyder ligeledes på, at recirkulationsemhætter med kulfilter (anvendes ofte i etageejendomme) har en begrænset effekt, selv om de anvendes på højeste trin.
På dette morgenkaffemøde fremlægger Kåre Press-Kristensen (Rådet for Godt Indeklima) resultaterne fra et nyt stort emhætteprojekt finansieret af den filantropiske forening Realdania, som dokumenterer vigtigheden af effektive emhætter og god brugeradfærd. Derefter fortæller Kasper Bach Johannsen (Artelia) om erfaringer fra tidligere emhætteprojekter.
Så skænk en god kop kaffe eller te, og start dagen med at blive klogere på indeklima og emhætter.
Det er gratis at deltage men kræver tilmelding
Energiforum Danmarks online morgenkaffemøde
Den sidste onsdag i måneden inviterer Energiforum Danmark på online morgenkaffemøder.
Konceptet er enkelt. Du sørger for morgenkaffen - Vi sørger for et fagligt relevant indspark på tre kvarter.
Måske er du også interesseret i følgende events: