Kick-off for Innovationsnetværk for digitale og intelligente bygninger

- - AI
- - Smart building
- - innovationsnetværk
Et nyt netværk i Energiforum Danmark ser dagens lys 30. oktober kl. 13-16:
Innovationsnetværk for digitale og intelligente bygninger
Et netværk om software, applikationer og andre koncepter der understøtter klassisk CTS, EMS og BMS i bygningsdriften. Det handler indeklima, arealoptimering energi- og ressource optimering, lovkrav, smart-readiness-indikatorer, digitale tvillinger og AI.
Vi ser på muligheder og potentialer.
Målgruppen:
Netværket er for dig der arbejder med bygningsdrift, som er teknologi-optimist og har ja-hatten på når du ser nye muligheder.
Du kan se værdien af stærk data-disciplin og tror at værdien af samlede data langt overskygger bøvlet med at skaffe, vaske og analysere data
Sådan kommer du med og sådan får du indflydelse på indholdet
Hvis du vil være med i netværket, så skriv dig op her i tilmeldingen
Netværkets aktiviteter planlægges af en styregruppe, som lige nu består af Martin Hansen (DSC), Alexander Bennedsen (SWECO), Peter Dagaard Nielsen (Nordomatic) og Rasmus Gorm Pedersen og vil du være med der, eller har du input til styregruppen så skriv til Rasmus Gorm Pedersen.
Første møde er et fysisk kick-off-møde
Temaet er: Fra brændende platform til sprudlende potentiale
Bygningsdriften rammes de næste år af en masse krav der involverer opsamling af data og styring på tværs af installationer, kommunikation med energisystemet og overvågning af indeklima, bygningsbrug og forbruger adfærd. Mange føler at jorden brænder under fødderne på dem, men det kan også ses som en gylden mulighed for at prøve nye teknologier og indfri store potentialer.
Foreløbig dagsorden:
- Hvad byder fremtiden – overblik over kravene
- Hvilke værdier kan det udløse hvis vi gør krav til muligheder (eksempler)
- Løsninger i markedet
- Hvad skal vi mødes om næste gang?
Hvad sker der ellers i netværket?
Vi har til en start planlagt 4 møder og et “midtvejsmøde” på Energiforum 2026. Hvis der stof og energi til mere er det absolut en mulighed.
Efter kick-off-mødet vil der være to online netværksmøder i december og februar.
På Energiforum 2026 vil der være “midtvejsmøde/workshop” på et spor eller i et sær-arrangement.
I slutningen af april holdes endnu et online netværksmøde, hvor netværkets fremtid, form og indhold diskuteret
Tilmelding