21. september 2021,
Energiforum Danmarks bolignetværk inviterer medlemmer og andre interesserede til temamøde om bæredygtig renovering.
Tid: 21. september kl. 13-16
Sted: Hotel Scandic Hvidovre, Kettevej 4, 2650 Hvidovre
Byggeriet skal bevæge sig i en mere bæredygtig retning. Det er ikke længere nok bare at se på isolering og energieffektiv-belysning. Materialevalg, levetider, drift og vedligehold har stor indflydelse på bygningens klimaaftryk. I 2023 bliver de frivillige bæredygtighedsklasser obligatoriske – så der er ikke nogen vej uden om Livscyklus analyser og bæredygtighedsstrategier bliver en del af fremtidens renovering.
Men hvad betyder det i praksis?
Deltag 21. september hør om:
Program
13.00 Velkomst og deltagerpræsentation
13.15 De frivillige bæredygtighedsklasser når man renoverer
Den frivillige bæredygtighedsklasse bliver på sigt obligatorisk i bygningsreglement. Hvorfor ikke forberede sig? Dette indlæg klæder dig på som bygherre:
- Hvorfor Frivillig bæredygtighedsklasse
- Hvad er indhold og omfang for både bygherre, driftsherre, rådgiver og entreprenør? Vi dykker ned i de 9 bæredygtighedskrav.
- Erfaringer fra én case med en offentlig bygherre
- Et simpelt men effektivt værktøj til at gøre renoveringer bæredygtige præsenteres
v/ Zeynel Palamutcu bæredygtighedsingeniør, 12 års erfaring med bæredygtige renoveringer, DGNB-certificeringer og med-udvikler af FBK og DGNB boligmanualen.
14.00 Pause og networking
14.30 Inspiration fra virkeligheden
Bæredygtig renovering af Skyttevænget
v/ Jesper Birn Lindeberg KAB og Lars Bancroft og Louise Friberg Sørup fra Arkitema
15.15 Bæredygtig renovering og FNs verdensmål
v/ Olaf Jørgensen, Dansk Energi Management
15.45 Afrunding og farvel og tak
Praktiske oplysninger
Af hensyn til planlægning bedes tilmelding til arrangementet ske senest 19/9
Arrangementerne i Energiforum Danmarks Bolignetværk er åbne for alle. Deltagelse er gratis for medlemmer af Energiforum Danmark og koster 500 kr. for ikke-medlemmer.