Debatindlæg: Et svagt bygningsdirektiv fra EU kræver stærk, dansk implementering
Og de fortsætter:
Energiforbedringer, flere solceller og udfasning af fossilbaseret opvarmning. Det er hovedelementerne i den aftale, som Ministerrådet og Europa-Parlamentet indgik i december 2023.
Det var afslutningen på et meget langt forhandlingsforløb, der blev præget af frygten for at gå for langt med krav til beboelsesbygninger.
Hensynet til energifattigdom overtrumfede i slutforhandlingerne klima- og energiambitionerne.
Der var ellers lagt op til en revision af bygningsdirektivet (EPBD) med fokus på minimum Energy Performance Standards (MEPS), som skulle gælde for alt byggeri, men blev indsnævret til alene at gælde for bygninger til erhvervsformål.
Bygningsdirektivet bliver således ikke det bedste resultat, men det "mulige politiske resultat", når det bliver endeligt vedtaget i januar 2024. Derefter ligger det videre arbejde i de nationale implementeringer.
Nationale mål skal sikre EU’s planer
EU lægger nu op til, at der udarbejdes renoverings- og energieffektiviseringsstrategier, hvor planerne skal konkretiseres gennem nationale målsætninger og med en anskueliggørelse af investeringsbehovet.
Derudover skal der være sammenhæng mellem energi- og klimamålsætninger.
Et stort renoveringsfokus skal ses i lyset af, at 85 procent af EU’s bygninger er bygget før år 2000, og 75 procent af disse bygninger har en lav energiperformance, så der er behov for omfattende renoverings- og energieffektiviseringsindsatser.
Målsætningen for det reviderede direktiv er, at EU’s bygningsmasse skal reducere sine CO2-udledninger med mindst 60 procent i 2030 i forhold til 2015.
EU kritiserer Danmark
I Concito anbefaler vi en ambitiøs tilgang i den danske implementering.
Men fordi energieffektivisering hidtil har spillet en så lille rolle i Danmark, kan vi være bekymrede for, at der arbejdes efter en såkaldt minimumsimplementering.
EU har tidligere kritiseret Danmarks begrænsede bestræbelser på at øge energieffektiviteten i bygninger, samt at der har manglet klarhed over, hvordan planlagte politikker, foranstaltninger og finansiering bidrager til EU's energieffektivitetsmål.
Det vil være naturligt og klogt, hvis implementeringen af bygningsdirektivet sker tæt koordineret med energieffektiviseringsdirektivet (EED), der blev vedtaget i marts 2023.
De to direktiver indeholder begge krav til energieffektivisering af bygninger, og dermed vil en samlet indsats være det mest effektive.
Dette har været foreslået af Concito og andre, senest af energi- og forsyningsministerens rådgivende udvalg, Rådet for Energieffektiv omstilling.
EU's energieffektiviseringsdirektiv kommer med krav til energieffektiviseringer af statens, regionernes og kommunernes bygningsmasse med tre procent som årlige renoveringskrav.
De energirenoverede bygninger skal leve op til standarden 'næsten energineutrale bygninger', svarende til energimærke B.
Dette krav har allerede ført til en lang række overvejelser og bekymringer i den kommunale verden - det er ikke en gratis omgang at energieffektivisere i praksis.
Energieffektivisering medvirker dog til, at den grønne omstilling sker billigst muligt for samfundet, hvis alternativet er udbygning med vedvarende energi.
Desuden er der andre afledte effekter eksempelvis besparelser på driften og et bedre indeklima for brugerne af bygningerne.
Danmark står med en unik mulighed
Danmark gik ind til forhandlingerne med høje ambitioner, og bygningsdirektivet kunne på mange måder have været mere ambitiøst.
Et område, hvor bygningsdirektivet er meget tyndt, er i forhold til klimakrav til byggeriet via det såkaldte Life-Cycle Global Warming Potential.
I Danmark er vi meget længere fremme og har via bygningsreglementet allerede klimakrav til nybyggeri.
At bygningsdirektivet ikke indeholder specifikke klimakrav er ærgerligt. Det er ikke mindst, fordi klimakrav har en stor effekt i forhold til innovation og udvikling af materialer og konstruktioner med lavt klimaaftryk.
Vi ser derfor frem til, at de danske klimakrav bliver strammet i 2025, og at der kommer klimakrav til renovering af bygninger, så der skabes sammenhæng mellem klimaudfordringen og energirenoveringsindsatsen.
Men direktivet har dog den positive effekt, at politikerne bliver nødt til at forholde sig til energieffektivisering, som ikke har fyldt meget i den danske energipolitik.
Det udstikker trods alt en retning for et større hensyn til en vurdering af bygningers livscyklusydelser og en cirkulær økonomi.
Implementeringen af de to direktiver – EPBD og EED – er en oplagt mulighed for, at Danmark kan gå forrest og vise de andre lande i EU, hvordan der kan skabes rentable, energieffektive og klimavenlige bygninger.
Men det hele starter med, at direktiverne implementeres via en ambitiøs national strategi med konkrete målsætninger og virkemidler og en handlingsplan, der realiserer indsatsen i praksis.
Relaterede nyheder