Energiforum Danmark sætter fokus på den robuste bygningsmasse på Building Green
På Building Green inviterer Energiforum Danmark til sessionen "Robusthed i praksis: Hvordan handler vi i en usikker tid?", hvor tre markante profiler fra branchen deler deres erfaringer med, hvordan robusthed allerede i dag præger beslutninger om drift, service, prioriteringer og investeringer i store ejendomsporteføljer. Sessionen tager forskud på nogle af de vigtige emner, som bliver udfoldet på Energiforum 2027 over to hele konferencedage.
Robusthed på dagsordenen
I en tid præget af økonomisk usikkerhed, stigende krav og begrænsede ressourcer bliver robusthed stadig vigtigere. Hvordan opretholder man et højt serviceniveau med færre midler? Hvordan balanceres sociale hensyn med ansvarlig drift? Og hvordan får man ambitioner om sikkerhed, bæredygtighed og økonomi til at gå hånd i hånd?
Disse spørgsmål sætter Hans Andersen fra PKA Ejendomme, Ulla Jensen fra Domea og Pernille Vejby fra Københavns Kommune til debat, når de giver deres bud på, hvordan robusthed omsættes til konkrete handlinger i hverdagen. Samtalen faciliteres af Flemming Kehr fra KEHR+NIELSEN.
Sessionen på Building Green CPH finder sted torsdag den 29. oktober kl. 10.20 på scenen Platform 1.
Sessionen markerer samtidig starten på dialogen om den robuste bygningsmasse, som vil være et gennemgående tema på Energiforum 2027.
Relaterede nyheder