Første episode i sæson 2 af GRØN DEADLINE er ude nu
Af: Melanie Werling, Netværkskoordinator i Energiforum Danmark
05. mar. 2026
Så er det blevet tid til sæson 2 af GRØN DEADLINE. I dagens afsnit af podcasten GRØN DEADLINE, har vi fornøjelsen af at byde velkommen til Lars Bo Nielsen, direktør for Villum Fonden, der netop har modtaget Energiforum Danmarks Handlingspris 2026.
Foto: Energiforum Danmark
I episoden taler værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen med Lars Bo, om Villum Fondens rolle som samfundsengageret almennyttig aktør, om den historiske milliardbevilling i programmet CEBE (Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment), og hvorfor netop det byggede miljø er et nøgleområde i den grønne omstilling.