Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 09-12-2025: I HØRING: Udkast til National Bygningsrenoveringsplan

I HØRING: Udkast til National Bygningsrenoveringsplan

Af: Janne Roest-Madsen, netværkskoordinator i Energiforum Danmark
09. dec. 2025
Danmarks Nationale Bygningsrenoveringsplan er sendt i offentlig høring. Planen skal sikre energieffektive og klimavenlige bygninger i hele landet – og du kan være med til at præge den endelige udformning. Send dine input til Energiforum Danmarks høringssvar frem til den 7. januar 2026.
Høringer Lyseblå

Energistyrelsen har netop sendt udkastet til Danmarks Nationale Bygningsrenoveringsplan i offentlig høring. Planen er et centralt led i implementeringen af artikel 3 i det nye EU-direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (2024/1275), og har som mål at omdanne den danske bygningsmasse til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050.

Den Nationale Bygningsrenoveringsplan indeholder oversigter over både den nationale bygningsmasse samt gennemførte og planlagte politikker og foranstaltninger, der skal sikre, at eksisterende bygninger bliver til nulemissionsbygninger. Udkastet er udarbejdet efter Kommissionens skabeloner og vil efter høringen blive forelagt EU-Kommissionen, som kan komme med bemærkninger og ændringsforslag. Den endelige plan skal forelægges senest 31. december 2026.

Kom med input til Energiforum Danmarks høringssvar

Energiforum Danmark udarbejder et samlet høringssvar til Energistyrelsen, og alle medlemmer og interessenter har mulighed for at komme med input. Hvis du har kommentarer, forslag eller ønsker at bidrage til Energiforum Danmarks høringssvar, kan du sende dine input til os frem til den 7. januar 2026.

Send dine bidrag til Energiforum Danmark på info@energiforumdanmark.dk

Materialet fremgår af høringsportalen her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/70832

Alle interesserede parter kan indsende høringssvar frem til og med 13. januar 2026.

Læs mere om baggrunden og processen på www.ens.dk.

Relaterede nyheder

Høring 400X300 (1)
30. maj 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
I HØRING: Ændringer i varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen
Høring 400X300 (1)
29. maj 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
I HØRING: Datacentre skal oplyse om deres energieffektivitet
Høring 400X300 (1)
16. feb. 2023 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
Energiforum Danmarks høringssvar om Energimærkning af bygninger