Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 13-08-2026 Ny publikation: Bygningsintegrerede solceller skaber nye muligheder for eksisterende bygninger

Ny publikation: Bygningsintegrerede solceller skaber nye muligheder for eksisterende bygninger

Af: Janne Roest-Madsen, netværkskoordinator i Energiforum Danmark
13. aug. 2026
Hvordan kan vi kombinere energiproduktion, æstetik og hensyn til bygningernes arkitektur? Det spørgsmål er omdrejningspunktet i den nye publikation Bygningsintegrerede solcelletage til eksisterende bygninger, som samler erfaringer og eksempler på innovative solcelleløsninger til danske bygninger.
Solceller Colourbox
Foto: Colourbox

Publikationen er udarbejdet af Solar City Denmark med støtte fra Grundejernes Investeringsfond og sætter fokus på de nye muligheder inden for bygningsintegrerede solceller (BIPV), hvor solceller ikke blot monteres på bygningen, men indgår som en integreret del af tag eller facade.

Fra teknisk anlæg til arkitektonisk element

Udviklingen inden for BIPV gør det muligt at integrere solceller i eksisterende bygninger på en måde, der både understøtter energiproduktionen og bevarer bygningens arkitektoniske kvaliteter.

Publikationen viser blandt andet løsninger med røde tegllignende solceller, skiferbaserede tagløsninger, integrerede aluminiumstage og facadeanlæg, der demonstrerer, hvordan energirenovering og æstetik kan gå hånd i hånd.

Inspiration til bygningsejere og rådgivere

Publikationen henvender sig til bygningsejere, ejendomsforvaltere, rådgivere, arkitekter og andre, der arbejder med renovering og bæredygtig udvikling af bygninger. Der sættes blandt andet fokus på:

  • Arkitektonisk indpasning af solceller i eksisterende bygninger.

  • Teknologiske muligheder og produktløsninger.

  • Erfaringer fra konkrete danske projekter.

  • Økonomiske og strategiske gevinster ved investering i solcelleløsninger.

  • Aktuelle rammevilkår og finansieringsmuligheder. 

Publikationen peger samtidig på, at bygningsintegrerede solceller kan bidrage til både bedre energimærker, reduktion af CO₂-udledning og øget værdi for ejendomme.

Læs publikationen

Den nye publikation kan være relevant læsning for alle, der arbejder med energirenovering, bæredygtigt byggeri og fremtidens energiløsninger.

Læs publikation her: Bygningsintegrerede solcelletage til eksisterende bygninger

Relaterede nyheder

COLOURBOX60170074
04. sep. 2026 Af: Janne Roest-Madsen, netværkskoordinator i Energiforum Danmark
Ny solcellelovgivning skal gøre det lettere at opsætte solceller på offentlige bygninger
COLOURBOX41788443
21. aug. 2026 Pressemeddelelse fra Dansk Solcelleforening
Batterier vinder frem – både på bygninger og i stor skala
COLOURBOX72531743.jpg
13. aug. 2026 Af: Dorte Nørregaard Larsen, Energiforum Danmark
Elsystemet i hele Europa påvirket af solformørkelsen