Certificeringsordningen under lup: Erfaringer fra byggeriets aktører
En ny evaluering gennemført af NIRAS for Social- og Boligstyrelsen kaster lys over byggeriets erfaringer med certificeringsordningen for brand og konstruktioner. Resultaterne viser et nuanceret billede med både styrker og udfordringer, som afspejler den brede variation i praksis og projekttyper.
Delte vurderinger af ordningens funktion
Blandt de 799 respondenter i undersøgelsen angiver 28 %, at certificeringsordningen fungerer godt eller meget godt, mens 39 % vurderer, at den fungerer dårligt eller meget dårligt. Resten er neutrale. Der ses en klar forskel mellem faggrupper: Certificerede brandrådgivere, statikere og kommunale byggesagsbehandlere vurderer ordningen mest positivt, mens rådgivere inden for arkitektur, bygherrer og udførende generelt er mere kritiske.
Styrker: Bedre efterlevelse og højere fagligt niveau
Flere respondenter fremhæver, at ordningen har bidraget til en mere ensartet efterlevelse af bygningsreglementets krav. Der peges desuden på, at dokumentation og kontrol af brandtekniske og statiske forhold er blevet styrket, og at ordningen har medført et generelt løft i kompetenceniveauet i branchen.
Udfordringer: Kompleksitet og administrative byrder
Kritikken samler sig især om ordningens kompleksitet og de betydelige administrative og økonomiske konsekvenser. Mange oplever, at dokumentations- og kontrolkravene er unødigt omfattende – særligt i forhold til projekter med lav kompleksitet. Samtidig skaber variation i certificeredes fortolkning af reglerne uforudsigelighed og frustration i projektforløbene.
Bedst til nybyggeri
Ordningen vurderes generelt at fungere bedst i nybyggeri og store projekter. I modsætning hertil opleves den som mindre velegnet til mindre byggerier samt til projekter med ombygning, transformation eller lovliggørelse, hvor dokumentationsgrundlaget ofte er mangelfuldt, og kravene vanskelige at opfylde.
Forsigtighed og usikkerhed præger praksis og øger klimaaftryk
Flere respondenter peger på, at frygt for at miste certificering kan føre til forsigtige og konservative fortolkninger blandt certificerede rådgivere. Dette opleves som en barriere for fleksible løsninger og kan medføre øget materialeforbrug og højere omkostninger.
Flere peger også på at denne overimplementering øger klimaaftrykket.
Behov for justeringer og videreudvikling
Flertallet af respondenterne udtrykker et ønske om ændringer i ordningen. Forslagene spænder fra mindre justeringer til større reformer, men fælles er ønsket om forenkling, bedre proportionalitet og mere målrettet kontrol.
Evalueringen bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget i februar-marts 2025 blandt fagpersoner med erfaring i certificeringsordningen. Undersøgelsen er bestilt af Social- og Boligstyrelsen og udført af NIRAS.
Relaterede nyheder
