Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 16-10-2025: Bred politisk aftale skal sikre mere sol og vind

Bred politisk aftale skal sikre mere sol og vind

Af: Melanie Werling, Netværkskoordinator i Energiforum Danmark
16. okt. 2025
KL Taskforce Canva (1)
Foto: Canva

Regeringen og en bred kreds af Folketingets partier har indgået en ny aftale med 21 initiativer, der skal fremme udbygningen af solceller og vindmøller på land – og samtidig styrke hensynet til naboer og lokalsamfund. Kompensationen til naboer til solceller fordobles, der bliver mulighed for salg af billig strøm til naboer, mens kommuner og regioner får lettere ved at sætte solceller på egne bygninger. 

”Vi skal sætte turbo på den grønne omstilling. Det er afgørende for, at vores virksomheder kan sikre vækst og nye arbejdspladser i en tid med globale spændinger og unfair konkurrence. Tempoet skal op, og bureaukrati skal stoppes i døren, så det ikke står i vejen for mere grøn vækst og flere grønne job. Den nye aftale baner vejen til en hurtigere udbygning af vores grønne energi på land,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.

Aftalen indeholder 21 initiativer bl.a.:

  • Mere kompensation til naboer og mere hjælp til borgerinddragelse
  • Mulighed for at tilbyde billig strøm til naboer til VE-anlæg
  • Bedre vejledning om samplacering af batterier og VE-anlæg

Aftalen bygger videre på tidligere tiltag og skal sikre, at Danmark får den grønne strøm, der er nødvendig for elbiler, varmepumper og erhvervsliv – med lokal opbakning og færre barrierer.