Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 17-02-2026: I HØRING: Ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018

I HØRING: Ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018

Af: Melanie Werling, Netværkskoordinator i Energiforum Danmark
17. feb. 2026
Høring over udkast til ændringer af bygningsreglementet (BR18) ifm. implementeringen af bygningsdirektivet Social- og Boligministeriet sender hermed udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) i offentlig høring. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 29. maj 2026.
Høringer Grå
Foto: Energiforum Danmark

Baggrund

Udkast til ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18) har afsæt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 af 24. april 2024 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), herefter ”bygningsdirektivet”. Bygningsdirektivet indfører en række stramninger af eksisterende krav og indførelse af nye krav til bestående bygninger og nye bygninger.

Bygningsdirektivet trådte i kraft den 28. maj 2024 som en del af EU’s Fit for 55-lovpakke. Direktivet sætter rammerne for opnåelse af en dekarboniseret og energieffektiv bygningsmasse i 2050 for både beboelses-, erhvervs- og offentlige bygninger.

Implementering af bygningsdirektivets krav i dansk ret tager udgangspunkt regeringens linje om minimumsimplementering. Det betyder, at de undtagelsesmuligheder og den fleksibilitet, der er i direktivet, er fuldt udnyttet.

Udkast til ændring af bygningsreglementet indeholder følgende hovedelementer:
• Indførelse af nulemissionsbygninger (ZEB)
• Indførelse af krav til tekniske bygningsinstallationer (bygningsautomatik)
• Indførelse af krav til solenergianlæg
• Indførelse af ny beregningsmetode til brug for beregning af bygningers energimæssige ydeevne
• Ophør af den frivillige lavenergiklasse.

Kom med input

Energiforum Danmark efterlyser medlemmernes kommentarer senest d. 12. marts til info@energiforumdanmark.dk.

Relaterede nyheder

Høring 400X300 (1)
30. maj 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
I HØRING: Ændringer i varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen
Høring 400X300 (1)
29. maj 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
I HØRING: Datacentre skal oplyse om deres energieffektivitet
Høring 400X300 (1)
16. feb. 2023 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
Energiforum Danmarks høringssvar om Energimærkning af bygninger