Energiforum Danmark i FINANS: Dansk fodfejl kan fastholde byggeriet i rollen som stor klimasynder

I et debatindlæg i Finans advarer Energiforum Danmarks direktør Dorte Nørregaard Larsen mod at skære alle bygninger over en kam, når det gælder implementeringen af EUs bygningsdirektiv.

Situationen er den, at EU har sat et ambitiøst mål om, at ingen af EU’s bygninger i 2050 skal bidrage til den globale opvarmning ved at udlede CO2. I praksis er ambitionen at bringe alt EU-byggeri så tæt som overhovedet muligt på at være såkaldt nulemissions-byggeri. I Danmark vil en sådan klimaneutral bygning være lig med en bygning med energimærke A. 

Vi risikerer dermed at skære alle bygninger over en kam, og på den møde gøre det mere fordelagtigt at rive ned og bygge nyt end at renovere eksisterende bygninger. 

Energiforum Danmark såvel som en lang række andre aktører – blandt dem Dansk Erhverv, Bygherreforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Arkitektforeningen – er ellers fortalere for, at vi i Danmark benytter implementeringen af det nye bygningsdirektiv til at modernisere energimærkeordningen. Så definitionen af en nul-emissions-bygning tilpasses bygningens potentiale. Se fx. dette debatindlæg fra januar 2025.

Men indtil videre siger Energistyrelsen nej. De ønsker i stedet at fastholde energimærkeordningen, som den fungerer i dag, fordi den er kendt og letforståelig.  

Gamle og nye byggerier kan ikke skæres over én kam

Og ja, det er almindeligt kendt, at for eksempel en vaskemaskine med energimærke A er det bedste valg for klimaet. På samme måde ved mange, at energimærke A typisk øger en bygnings værdi, ligesom ejeren vil forbruge mindre energi og dermed gavne klimaet.

Problemet er bare, at der i sagens natur er forskel på bygninger. Stor forskel endda. Stammer en bygning fra 1800-tallet, vil den typisk være konstrueret helt anderledes end byggeri fra 2020’erne. Et eksempel fra hovedstaden kunne være, at der er meget lang vej fra de flere hundrede år gamle bygninger i Nyboder og til de spritnye byggerier i Nordhavn. Alligevel skærer vi dem alle over én kam og behandler dem som om, de var ens i forhold til tildelingen af energimærker. 

Sådan at forstå at det gamle byggeri skal leve op til præcis de samme krav som et nyt byggeri for at blive udstyret med det fineste energimærke. I den forbindelse forholder man sig ikke til, at det ikke er i nærheden af at give hverken økonomisk eller klimamæssig mening at bringe et gammelt byggeri helt op på niveau med et nyt og moderne. Det kræver simpelthen for mange ressourcer og bliver dermed for stor en klimabelastning. Det er egentlig ganske logisk.

Vi siger vel at mærke ikke, at man dermed skal opgive gamle byggerier. Slet ikke. Vi er tværtimod tilhængere af, at eksisterende bygninger skal renoveres, optimeres og energieffektiviseres - og derefter tildeles energimærke A, når bygningen er blevet bragt så langt som overhovedet muligt uden at tippe over i et ressourcemæssigt eller økonomisk overforbrug.  

Fastholder byggeriet som klimasynder

I stedet er Danmark altså på vej til at implementere EU’s bygningsdirektiv ved at måle alle bygninger på samme skala, uanset om de er bygget med flere hundrede års mellemrum.   

Resultatet af denne manglende modernisering af energimærkningsordningen er en dansk implementering, der ret beset er præcis det modsatte af, hvad klimaet har brug for. Simpelthen fordi den vil gøre det økonomisk mere fordelagtigt at rive ned og bygge nyt end at renovere eksisterende byggeri. Det vil både fastholde byggeriet som en stor klimasynder og desuden gøre det mere eller mindre umuligt for Danmark at leve op til ambitionen om nul-emission i 2050.