Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 30-05-2024 Strammere klimakrav til nyt byggeri

Strammere klimakrav til nyt byggeri

Af: Janne Roest-Madsen, netværkskoordinator i Energiforum Danmark
30. maj 2024
En ny aftale betyder strammere klimakrav til nyt byggeri. Aftalen sætter blandt andet grænser for, hvor meget CO2e et nyt byggeri må udlede.
Byggeri Tra (1)
Foto: Colourbox

Bag aftalen står regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Flere typer af byggerier og boliger vil blive omfattet herunder alt boligbyggeri.

I store træk indføres nye grænseværdier for forskellige typer af bygninger og flere bygninger skal omfattes. Derudover skal selve byggeprocessen være en del af klimaregnskabet. Nogle såkaldte samfundskritiske bygninger undtages fra CO2e-grænseværdien.

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger:

"Jeg er rigtig glad for, at vi har lavet en så bred aftale om noget så vigtigt som klimaet. Byggebranchen står for en stor del af den samlede udledning, og derfor er det vigtigt, at vi kan samles om at være så ambitiøse. Med aftalen strammer vi kravene langt mere, end der var lagt op til i den oprindelige aftale fra 2021. Flere nye byggerier vil blive grønne, og alle danskere vil fremover skulle forholde sig til klimaet, når de bygger en ny bolig".

Læs mere på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside: Ny aftale stiller ambitiøse klimakrav til nyt byggeri - Social-, Bolig- og Ældreministeriet (sm.dk)

Relaterede nyheder

Colourbox5545381
17. jun. 2024 Af: Pressemeddelelse fra Social- og Boligstyrelsen
Social- og Boligstyrelsen lancerer strategi for et nyt og helhedsorienteret bygningsreglement