Gå til primært indhold Gå til indhold i footer
  1. Forside
  2. · Nyheder
  3. · 30-09-2025: Nyt netværk i Energiforum Danmark

Nyt netværk i Energiforum Danmark

af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør Energiforum Danmark
30. sep. 2025
Vær med 30. oktober, når Energiforum Danmark holder kick-off-møde for et nyt netværk: Innovationsnetværket for digitale og intelligente bygninger
Grafik (Nyhedsstørrelse) (1)
Grafik: Energiforum Danmark

Et nyt netværk i Energiforum Danmark ser dagens lys 30. oktober kl.13-16:

Innovationsnetværk for digitale og intelligente bygninger

Et netværk om software, applikationer og andre koncepter der understøtter klassisk CTS, EMS og BMS i bygningsdriften. Det handler indeklima, arealoptimering energi- og ressource optimering, lovkrav, smart-readiness-indikatorer, digitale tvillinger og AI.

Vi ser på muligheder og potentialer.

Målgruppen:

Netværket er for dig der arbejder med bygningsdrift, som er teknologi-optimist og har ja-hatten på når du ser nye muligheder.

Du kan se værdien af stærk data-disciplin og tror at værdien af samlede data langt overskygger bøvlet med at skaffe, vaske og analysere data. 

Hvad sker der i netværket?

Vi har til en start planlagt 4 møder og et “midtvejsmøde” på Energiforum 2026. Hvis der stof og energi til mere er det absolut en mulighed.

Første møde er et fysisk kick-off-møde i Odense d. 30. oktober (Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense s)

Temaet er: Fra brændende platform til sprudlende potentiale

Du kan se mere om mødet her.

Kalender i øvrigt

Efter kick-off-mødet vil der være to online netværksmøder i december og februar.

På Energiforum 2026 vil der være “midtvejsmøde/workshop” på et spor eller i et sær-arrangement.

I slutningen af april holdes endnu et online netværksmøde, hvor netværkets fremtid, form og indhold diskuteret. 

Sådan kommer du med og sådan får du indflydelse på indholdet

Hvis du vil være med i netværket, så skriv dig op her.

Netværkets aktiviteter planlægges af en styregruppe, som lige nu består af Martin Hansen (DSC), Alexander Bennedsen (SWECO), Peter Dagaard Nielsen (Nordomatic) og  Rasmus Gorm Pedersen og vil du være med der, eller har du input til styregruppen så kontakt dem her.

Relaterede nyheder

Colourbox1763879 (1)
07. feb. 2024 Af: Dorte Nørregaard Larsen, direktør i Energiforum Danmark
Kunstig intelligens og klimaberegninger hitter i byggebranchen
Energiforum21live 1250X950
08. mar. 2021
Energiforum 21Live