Frederikshavn Kommune reducerer varmespild med kloge renoveringer

Uisolerede og unødigt lange cirkulationsrør er sammen med varmevekslere, fordelerrør og varmtvandsbeholdere med ingen eller utilstrækkelig isolering skyld i, at 20-25 petajoule spildes hvert år. Det viser en ældre rapport fra SBI.  

Spildet svarer til det gennemsnitlige energiforbrug i 250.000-312.500 husholdninger - eller til et årligt tab på tre-fire milliarder kroner. 

I Frederikshavn har man som led i kommunens energibesparelser i en årrække fjernet cirkulationsstrenge i bl.a. ældre skolebygninger – og gevinsten har været stor.  

“Vi har i alt fjernet omkring 10 km. ledning i kommunens ejendomme de senere år, hvilket har sparet os for 300.000 kr. i varmetab og samtidig givet os bedre varmtvandsforsyning på tappestederne”, siger Mathias Holst Mark, der er energikoordinator i Frederikshavn Kommune.  

Beboerne i de renoverede ejendomme skal dog heldigvis ikke se frem til iskolde styrtbade i fremtiden.  

“Vi har naturligvis en løsning, der sikrer varmt brugsvand ved toiletterne på badeværelserne alligevel”, siger Mathias Holst Mark.  

Maskinmester med mange tricks i ærmet

Den løsning står Johannes Thaarup for at implementere – med kyndig hjælp fra lokale håndværkere og installatører.  

Johannes Thaarup er 42 år gammel, uddannet maskinmester og har været ansat i Frederikshavn Kommune i 13 år.  

Han har det overordnede ansvar for ventilation og VVS-installationer på tværs af kommunens byggerier.  

De løsninger, der erstatter de energitunge cirkulationsledninger i ældre bygninger, varierer fra bygning til bygning.  

“Vi bruger rigtig mange tricks for at komme varmespildet i vandhanerne til livs”, siger han med et smil.  

I nogle tilfælde bliver de nye installationer opbygget omkring mindre varmtvandsbeholdere som om vinteren opvarmes med varmekredsen i bygningen, og om sommeren opvarmes med solcellestrøm.  

Den løsning blev fx. implementeret i Strandby Skole sidste år efter fjernelsen af 1,5 km. cirkulationsledning.  

Andre gange implementerer Johannes Thaarup et koncept, der går under navnet “fremløb fremløb”.  

Her bliver varmefremløbet til radiatorkredsen sløjfet ind i varmtvandsproduktionen og varmer brugsvandet op.  

Decentrale teknik-rum reducerer varmetab

I ældre skoler fra 1960’erne eller deromkring har Thaarup og hans håndværkere lukket gamle toiletter, der har været installeret ude i alle klasseværelserne og derfor krævet lange cirkulationsledninger.  

“Toiletterne har vi erstattet med moderne toiletkerner inde i midten af bygningen, så vi kan nøjes med en lokal varmeproduktion der”, forklarer Johannes Thaarup.  

I bygninger, hvor denne løsning ikke er mulig, opretter kommunen flere små decentrale teknik-rum i bygningen, der forsyner de forskellige områder med varmt vand. Det gør det muligt at tænde lokalt for de områder af bygningen, der har brug for varmt vand.  

Når varmtvandsproduktionen samles rigtig tæt på, der hvor den skal ud af hanerne, skal det varme vand ikke transporteres så langt – og det reducerer varmetabet gevaldigt.  

Johannes Thaarup nævner folkeskolen Sæbygård som et godt eksempel på denne løsning.  

“Tidligere blev vandet opvarmet fra centralt sted i skolen og skulle transporteres ud til toiletterne gennem lange cirkulationsrør. Den løsning giver mening, når skolen er i fuld drift. Men der er også tidspunkter, hvor få lokaler bliver brugt til undervisning om aftenen. Og der er det altså voldsomt at tænde for varmt brugsvand til alle hanerne på en 10.000 km2 stor skole. Med vores nye løsninger kan vi nu tænde lokalt for det varme vand i det område af bygningen, som brugerne befinder sig i”, siger han. 

“Man skal turde tage ansvar” 

Johannes Thaarup slår fast, at de energibesparende løsninger ikke kræver, at man genopfinder den dybe tallerken.  

Løsningerne har været kendt i årevis og bliver implementeret i det meste nybyg i dag.  

“Intet af det, vi laver, er jo nyt. Vi har bare tænkt os godt om og implementeret de bedste principper og løsninger i renoveringen. Og det kunne andre kommuner godt lære noget af”, siger han.  

Alt for mange bygherrer udfordrer ikke sig selv nok ift. at tænke nye løsninger ind i renoveringerne, mener Johannes Thaarup.  

Og både VVS-branchen og rådgiverbranchen oplever han som alt for konservative ift. at tænke energirigtige løsninger ind i renoveringerne.  

“Hvis man er bange for at fejle, så bliver handlingen også derefter. Så gør man bare, som man altid har gjort”, siger han.   

Johannes Thaarup glæder sig over, at der på hans arbejdsplads altid har været fokus på at gå forrest ift. at tænke energirigtige løsninger ind i både renoveringer og nybyg.  

I år 2000 tilsluttede Frederikshavn Kommune sig som en af de første kommuner i landet til at nedbringe sit samlede energiforbrug.  

Og for 10 å siden centraliserede kommunen anlæg, vedligehold og drift, hvilket ifølge Johannes Thaarup er “ret atypisk for en dansk kommune”.  

“Centraliseringen betyder, at vi har karakter af én butik med ét energibudget. Derfor har jeg også ansvaret for den efterfølgende drift. Så jeg skal kunne stå på mål for de renoveringer, jeg laver – og det kræver, at man tør tage det nødvendige ansvar”, siger han.  

Kloge renoveringer er vejen frem 

Når kommunernes ældre bygninger skal renoveres og varmetabet i vandforbruget minimeres, slår Johannes Thaarup pjalterne sammen med lokale håndværkere frem for rådgivende ingeniører.  

“Det er set alt for mange gange, at rådgivende ingeniører ikke tænker nye og forbedrede principper ind i renoveringen ift. installationer og drift. Med hjælp fra dygtige lokale håndværkere står jeg selv for at redesigne alle tekniske installationer, så de lever op til de principper og krav, der eksisterer til energirigtig drift i dag”, siger han.  

Johannes Thaarup opfordrer andre kommuner til at følge Frederikshavn Kommunes eksempel og tænke ud af boksen, når ældre bygninger skal renoveres.  

“Der er alt for stort fokus på nybyggeri i min optik. Mange kommuner glemmer simpelthen at have fokus på energibesparelser i deres renoveringer, når vi taler om varmetab. Og det er et stort skråplan. For vi har både løsningerne og ekspertisen til at renovere meget klogere”, siger han.