Overskudsvarme fra gær reducerer Grenaa Varmeværks klimaaftryk

Afskaffelsen af prisloftet på overskudsvarme baner vej for et grønnere Grenaa Varmeværk. Sammen med naboen De Danske Gærfabrikker kan varmeværket nu udnytte spildvarme fra gærproduktionen og reducere forbruget af træflis med op til 25 pct.
Fredag den 17. januar 2025 besluttede regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget at fjerne prisloftet på overskudsvarme. De nye regler trådte i kraft 1. juli 2025.
Med den beslutning er vejen banet for en mere effektiv og fleksibel udnyttelse af overskudsvarme fra produktionen i energitunge virksomheder.
I dag udnyttes kun ca. 13 pct. af Danmarks overskudsvarme, og derfor er der et enormt uudnyttet potentiale for brug af overskudsvarme i fjernvarmeproduktionen
Grundprincippet bag prisloftet har været, at fjernvarmeselskaber ikke må sætte en højere pris for leverance af overskudsvarmen end prisen for varme produceret på det billigste anlæg med vedvarende energi.
Prisloftet på overskudsvarme blev indført for at beskytte mod såkaldt falsk overskudsvarme.
Fordi der ikke er afgifter på overskudsvarme fra industrien, mens der er afgifter på varmeværkets produktion, frygtede myndighederne, at nogle virksomheder alene ville producere ting og skabe overskudsvarme for at undgå afgifter.
I praksis har prisloftet dog vist sig at være en barriere for fjernvarmeselskabernes muligheder for at investere i teknologier, der gør det muligt at modtage overskudsvarmen og distribuere den direkte til varmeforbrugerne.
Overskudsvarme blev sendt op til gråspurvene
Afskaffelsen af prisloftet på overskudsvarme har skabt begejstring hos mange fjernvarmeselskaber, herunder hos Grenaa Varmeværk.
Det fortæller Søren Gertsen, der er direktør for Grenaa Varmeværk.
“Fjernelse af prisloftet giver mulighed for at udnytte andre energikilder, end dem vi gør i dag. Det er jo ikke sund fornuft, at man smider energi væk, som man med forholdsvis simpel teknologi kan udnytte”, siger han.
På den anden side af vejen over for Grenaa Varmeværk ligger Danmarks eneste gærfabrik, De Danske Gærfabrikker.
Gærfabrikken har i årevis sendt overskudsvarme direkte op til gråspurvene, som Søren Gertsen formulerer det.
De to naboer har længe haft en fælles plan om, at overskudsvarmen fra De Danske Gærfabrikker skulle erstatte en stor del af den træflis, som varmeværket i dag bruger til at skabe varme i kundernes hjem.
Med fjernelsen af prisloftet kan det samarbejde endelig realiseres.
Samarbejde reducerer brugen af træflis med op til 25 pct.
Overskudsvarmen skabes i produktionen hos De Danske Gærfabrikker, når processen med formeringen af gær skal holdes ved en temperatur på maksimalt 32-34 °C.
Her anvendes store mængder kølevand, og det er varmen fra dette kølevand, som kan sendes videre til fjernvarmeværket.
Fjernvarmenetværket køler det varme vand fra gærfabrikken ned til 17 grader via en vand til vand-varmepumpe. Gærfabrikken modtager det nedkølede vand, som nedkøler gæren.
Til gengæld kan varmeværket på den anden side af vejen udnytte overskudsvarmen fra gærfabrikken til at levere varme til omtrent 1.600 standardhuse og samtidig minimere varmeværkets forbrug af træflis i fjernvarmeproduktionen.
“Samarbejdet vil reducere vores brug af træflis med op til 10.000 tons om året, hvilket svarer til en reduktion af træflis i fjernvarmeproduktion med op til 20-25 pct”, siger Søren Gertsen.
Han vurderer, at overskudsvarmen kommer til at have stor indflydelse på kommende projekter i fjernvarmesektoren i fremtiden.
“Fjernelsen af prisloftet på overskudsvarme kan være med til at udvikle varmesektoren og spille en markant rolle i fjernvarmebranchens fremtid”, siger Søren Gertsen.
Så stort er potentialet for overskudsvarme
En fjerdedel af al fjernvarmeproduktion vil ifølge en analyse foretaget af Aalborg Universitet, kunne komme fra overskudsvarme i fremtiden. Det svarer til cirka en halv million boligers forbrug.
I dag er det alene varme svarende til cirka 65.000 danske husejeres forbrug, der kommer fra overskudsvarme.
I Aalborg Universitets analyse vurderes det, at 15 procent af fjernvarmen vil komme fra industrioverskudsvarme i 2045, mens datacentrene potentielt kan bidrage med yderligere 8 procent. Dertil kommer et yderligere potentiale for overskudsvarme fra Power-to-X- og CO2-fangstanlæg.
Kilde: Aalborg Universitet.