Sådan kan bygningsreglementets nye klimakrav blive en succes

Bygningsreglementet er blevet til ud fra historiske katastrofer. 

Fra brande i byerne i 1700-tallet til industrialiseringen og urbaniseringen i 1800-tallet, der førte til sundhedskrav. 

Fra oliekrisen i 1970’erne, der skærpede isoleringskravet, til 1990’ernes krav til tilgængelighed og ligeværdig adgang til boliger for alle.

Alt sammen funktionelle krav om sundhed, sikkerhed og tilgængelighed, hvor bygherre stilles til ansvar for den enkelte bygning og dens brugere.

Udviklingen har medført et bygningsreglement, som primært er formuleret med nybyggeri i tankerne. 

Vi kan kalde det et nybyg-reglement. 

I mange år har det derfor også været bygherres erfaring, at det er nemmere at bygge nyt end at tilpasse eksisterende bygninger.

Introduktionen af krav til bygningers klimapåvirkning i 2023 var en introduktion af en helt ny type regulering af byggebranchen. 

En regulering med krav, der bærer præg af at være kollektive, fordi de ikke tjener den enkelte bygningsejer og brugerne direkte men derimod samfundet generelt.

Med de nye klimakrav fra 2025 er baren sat højere. Det er et udtryk for at branchen skal tage et samfundsansvar og bidrage til de nationale samt internationale klimamål. 

Men hvad er succeskriterierne og de potentielle effekter af de skærpede klimakrav? 

Det nye klimakrav bliver en succes, hvis...

…de medfører, at vi tilpasser vores eksisterende bygninger til nye behov gennem vedligehold, renovering og transformation.  

Så længe vi bliver ved med at rive ned og bygge nyt, mister vi både indlejret CO₂ og de værdifulde ressourcer, der allerede er brugt. 

En bygning er værdifuld, idet den allerede er bygget. Ved at se eksisterende bygninger som en form for “ressourcebank” kan vi trække på det, der allerede findes, og tilpasse det til nye behov. 

Bygningstilpasning kan være alt fra at give gamle industribygninger nyt liv som boliger eller kontorhuse til at vedligeholde og restaurere ældre bygninger.

Det nye klimakrav bliver en succes, hvis...

…de medfører, at der kommer et større fokus på minimering af ressourcer og cirkularitet i byggeriet.  

Det handler ikke bare om at skrue ned for CO₂ i selve materialevalget, men om at gentænke hele måden, vi bygger på. 

Vi bør have et større fokus på at reducere spild, og vi bør gennemtænke vores konstruktioner og materialer, så de kan repareres og genbruges. 

Når vi planlægger bygninger ud fra, at de skal kunne skilles ad og genbruges, får vi ikke bare et lavere klimaaftryk – vi skaber også en byggebranche, der er mere robust og fremtidssikret.

De nye klimakrav bliver en succes, hvis… 

de medfører, at vi begynder at tænke helhedsorienteret – fra design til drift og vedligehold.  

Klimapåvirkningen stopper ikke, når bygningen står færdig. 

Den største gevinst ligger i, bygningsdriften, hvis den er ressourceeffektiv, fleksibel og kan tilpasses nye behov. 

Det vil sige at vi ikke bare skal designe one-stop renoveringer og transformationer – men fra starten bør overveje, hvordan vi kan reparere, restaurere og vedligeholde. 

Det kræver, at vi ser på bygninger som langtidsholdbare systemer og ikke one-stop projekter.

De nye klimakrav bliver en succes, hvis… 

…de medfører, at flere og flere aktører igangsætter strategisk og operationelt arbejde, der fremmer bæredygtige tiltag og cirkularitet i byggeprojekter.  

Skal dette ske, kræver det, at bygherrer, rådgivere, entreprenører og leverandører rykker sammen og ser på bæredygtighed som en kollektiv opgave. 

Vi skal både udvikle os og understøtte udvikling. 

Klimakravene kan blive en løftestang til, at virksomheder udvikler nye forretningsmodeller, produkter og samarbejdsformer, hvor værdi ikke kun måles i kroner og kvadratmeter, men også i CO₂-reduktioner og ressourceforbrug.

De nye klimakrav bliver en succes, hvis…

…de medfører, at bygherrer begynder at stille nye krav til rådgivere og entreprenører. Og omvendt.  

Hvis ambitioner ikke efterspørges, bliver de heller ikke leveret. 

Både bygherrer, rådgivere og udførende har en unik mulighed for at være nøglen til at hæve barren. 

Det kræver et kollektiv videns- og kompetenceløft, så vi ved, hvad der skal efterspørges og hvorfor. 

Det er forudsætningen for, at det bliver normalt at kortlægge mulighederne for bevaring af vores eksisterende bygningsmasse, kræve LCA-beregninger, dokumentere cirkularitet og lave tydelige strategier for materialeforbrug i alle projekter.

De nye klimakrav bliver en succes, hvis… 

…de medfører, at vi udvikler nye materialer og løsninger, som sætter nye standarder for byggeriet.  

Vi har brug for innovation, der gør det nemmere at vælge biobaserede materialer, genbrugte bygningsdele eller konstruktionsprincipper med lavere klimaaftryk. 

Kravene kan skabe et marked og forretningsmodeller, så det ikke længere er niche, men mainstream, at vælge mere bæredygtige alternativer.

De nye klimakrav bliver en succes, hvis… 

…de medfører, at vi ændrer den måde, vi regner værdi på i byggeriet. 

Det handler ikke kun om, hvad det koster at bygge her og nu – men også om, hvad det koster på den lange bane i form af klima, ressourcer og samfundsmæssig værdi. 

Når totaløkonomi og CO₂ vægtes på linje med anlægspris, vil vi pludselig se, at det mest bæredygtige valg ofte også er det kloge valg.

De nye klimakrav bliver en succes, hvis…

…de medfører, at vi som samfund ændrer holdning til, hvad der er “godt byggeri”. 

For hvis succeskriteriet stadig kun er flest kvadratmeter for færrest penge, mister vi pointen.

Godt byggeri skal måles i komfort, sundhed, ressourceeffektivitet og lang levetid – ikke bare i hurtig opførsel og ’mest for pengene’.

De nye klimakrav bliver en succes, hvis… 

…de formår at løfte bundniveauet og kan sikre, at hele branchen bevæger sig i en mere bæredygtig retning. Bygningsreglementet og dermed de nye klimakrav er minimumskrav.  

Der findes aktører, der allerede er langt fremme, og ønsker at gå foran og vise vejen.  

De aktører og deres erfaringer kan være inspiration for andre i branchen, der først nu skal i gang med omstillingen til en mere bæredygtig tilgang.  

På den måde kan kravene både fungere som en nødvendig minimumsstandard samt motivere de mest ambitiøse, der vil udfordre status quo og drive udviklingen mod endnu strengere krav.